Her er Vestagers konkurrenter til EU’s mest magtfulde job

16x9
Margrethe Vestager (i midten) er, sammen med Manfred Weber (tv.) og Frans Timmermans (th.), blandt de seks formandskandidater, der tørner sammen i aftenens EU-debat. Foto: Grafik: Christoffer Laursen Hald - TV 2

Dansk Folkeparti foretrækker en hollænder, men det bliver med stor sandsynlighed tyske Manfred Weber, der vinder kampen om EU-Kommissionen.

Du kender nok Margrethe Vestager – men hvad med Manfred Weber og Frans Timmermans?

I valget til Europa-Parlamentet svarer de to herrer nogenlunde til statsministerkandidaterne i den danske valgkamp.

Manfred Weber fra Tyskland og Frans Timmermans fra Holland er nemlig henholdsvis den blå og røde kandidat til EU’s mest magtfulde job som formand for EU-Kommissionen.

Ikke desto mindre er det kun ganske få, der nogensinde har hørt om de to. Faktisk viste en måling for nylig, at kun 26 procent af vælgerne i Webers eget land vidste, hvem han var.

Den uerfarne favorit

Onsdag aften deltager Weber og Timmermans i en valgdebat sammen med fire andre kandidater til posten – heriblandt danske Margrethe Vestager, som i øjeblikket er EU’s konkurrencekommissær.

De øvrige deltagere er Ska Keller, Jan Zahradil og Nico Cué fra henholdsvis De Grønne, det EU-kritiske konservative parti ACRE og venstrefløjspartiet EL.

Seks kandidater til EU's topjob
Disse politikere mødtes onsdag aften til debat i Bruxelles

Margrethe Vestager, der sidder i den liberale gruppe ALDE, vurderes stadig at have en chance for at snuppe det prestigefyldte job som kommissionsformand. Det er dog Manfred Weber, som er den absolutte favorit – på trods af at han aldrig har haft en ministerpost og dermed anses for at være mindre erfaren end for eksempel Vestager og Timmermans.

EU-Kommissionen

EU-Kommissionen består af en formand og én kommissær fra hvert af de øvrige medlemslande. Den er EU’s udøvende magt, som blandt andet forvalter EU-budgettet og sikrer, at EU-traktaterne overholdes, og som samtidig har eneret på at komme med lovforslag.

Dels står Webers konservative EPP-parti nemlig igen til at blive det største i Europa-Parlamentet. Og dels støttes han af den tyske kansler Angela Merkel, som gerne ser en landsmand for enden af EU-bordet.

Parlamentet tager magten

Men faktisk er det slet ikke givet, at Weber bliver valgt, bare fordi han kan samle et flertal i Parlamentet.

Det er nemlig officielt EU's medlemslande, der skal indstille en kandidat, som Europa-Parlamentet så kan sige ja eller nej til.

Indtil 2009 stod der i EU-traktaten, at parlamentet skulle "godkende" en given kandidat, men med Lissabon-traktaten blev det i stedet til at det skulle "vælge" kandidaten – og at medlemslandene skulle tage hensyn til valgresultatet i deres indstilling.

Den ændring brugte parlamentet i 2014 til at overtage styringen og indføre den såkaldte spidskandidat-proces. Det betød, at hvert europæisk parti skulle stille med en spidskandidat, og så ville det største partis kandidat blive den eneste, som parlamentet ville godkende til jobbet som kommissionsformand.

En proces, man også kender fra for eksempel dansk politik, hvor statsministeren bliver den, der ikke har et flertal imod sig i Folketinget.

Merkel og Barnier også i spil

Mange af EU’s medlemslande – ikke mindst Frankrigs præsident Emmanuel Macron – er dog imod spidskandidat-processen, og denne gang har de ikke tænkt sig at give op uden kamp.

De har således aftalt at mødes 28. maj, to dage efter valget, hvor de vil forsøge at komme parlamentet i forkøbet ved allerede at lægge sig fast på deres foretrukne kandidat.

Sådan vælges kommissionsformanden

Traktaten om Den Europæiske Union, artikel 17(7):

Under hensyntagen til valget til Europa-Parlamentet og efter passende høringer foreslår Det Europæiske Råd (EU's medlemslande, red.) med kvalificeret flertal Europa-Parlamentet en kandidat til posten som formand for Kommissionen. Denne kandidat vælges af Europa-Parlamentet med et flertal af dets medlemmer. [...]

Derfor kan det ende med, at det bliver en helt anden, som ender med at afløse den nuværende kommissionsformand, Jean-Claude Juncker, til efteråret.

Blandt andet har EU’s franske Brexit-forhandler, Michel Barnier, og den bulgarske direktør for Verdensbanken, Kristalina Georgieva, været i spil. Der har endda været spekulationer om, hvorvidt selveste Angela Merkel kunne tænke sig posten, nu hvor hun er på vej ud af tysk politik.

Delte danske meninger

I næste uge skal danskerne til stemmeurnerne og vælge deres medlemmer af Europa-Parlamentet, som så skal være med til at godkende den kommende formand for kommissionen.

Men ikke alle er lige begejstrede for spidskandidat-processen, som ellers giver mere magt til dem selv.

- Spidskandidat-processen er bestemt ikke noget, der har groet i min baghave. Og jeg synes desuden, det er svært at få øje på en kandidat, hvor man tænker: ”Wow”, siger Christel Schaldemose, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet.

Hun synes dog indtil videre, der er to spændende muligheder.

- Den ene er Frans Timmermans, mit partis spidskandidat, som er en dygtig mand, men efter min mening lidt for føderal. Og den anden at få en dansker som kommissionsformand. Det, tror jeg, ville være godt for hele EU, og her er Margrethe Vestager nok den, som er mest logisk på nuværende tidspunkt, lyder det fra Schaldemose.

Dansk Folkepartis Anders Vistisen går så langt som at kalde spidskandidat-processen for ”et latterligt foretagende”, mens SF’s Margrete Auken er mere positiv.

- Jeg kan godt lide, når de folkevalgte har noget at skulle have sagt – det er det, man kalder demokrati, siger hun.

Margrete Auken
VS
Anders Vistisen
Hvad synes du om spidskandidat-processen?
- Den går jeg ret meget ind for. Specielt efter vi fik tydeliggjort, at det ikke bare var det største parti, der skulle have posten, men de, der kunne samle et flertal bag sig i Europa-Parlamentet. Der går selvfølgelig noget tid, før alt er på plads med sådan en proces, men jeg synes, vi bør støtte den. Jeg kan godt lide, når de folkevalgte har noget at skulle have sagt – det er det, man kalder demokrati. Og Juncker-kommissionen (den første, der blev valgt med spitzenkandidat-metoden, red.) har faktisk i mange henseender været en god kommission. Så derfor ærgrer det mig også, at medlemslandene nu prøver at komme udenom ved at skynde sig at finde deres kandidat.
- Vi synes, at det går imod det, som er aftalt i traktaten, om at Rådet udpeger en kandidat, som Parlamentet så skal godkende. Men det er jo et tydeligt eksempel på det, som Europa-Parlamentet altid har gjort, nemlig at opfinde sine egne regler. Det er så bare ekstra komisk denne gang, hvor man ikke engang er enige om, hvad processen skal være. Ved sidste valg var det den, der fik flest stemmer, der skulle være formand, men denne gang er der alle mulige forskellige bud. Og med de manglende kvalifikationer, som kandidaterne har, synes vi, det er et latterligt foretagende, og at alle ville være bedst tjent, hvis vi gik tilbage til at lade medlemslandene bestemme.
Hvem, synes du, skal være den næste formand for EU-Kommissionen?
- Det vil jeg lade komme an på, hvordan kandidaterne klarer sig i debatten. Jeg har ikke sagt, at jeg vil støtte Margrethe Vestager, og jeg har heller ikke sagt, at jeg ikke vil. I første omgang vil jeg naturligvis støtte De Grønnes kandidater (Bas Eickhout og Ska Keller, red.), men så må vi jo se, hvem der kan samle flertal i sidste ende. Det kunne godt være Vestager, men hun skal lige oppe sig lidt på miljøområdet.
- Vi så gerne en kommissionsformand, der var en politisk neutral embedsmandstype, og som sørgede for at få gennemført det, medlemslandene gerne vil. Men det sker nok ikke, så vi håber, at det i det mindste bliver én med erfaring, enten som præsident eller premierminister, og en som ikke er alt for meget jubeleuropæer. Et godt bud kunne være den liberale premierminister Mark Rutte fra Holland.

Vestagers første formandsdebat

Der har allerede været afholdt to store debatter mellem de europæiske spidskandidater, men dette er den første, hvor Margrethe Vestager deltager.

BLÅ BOG: Margrethe Vestager

  • Født 13. april 1968 i Glostrup 
  • Er konkurrencekommissær i EU 
  • Var i perioden 2007-2014 politisk leder for Det Radikale Venstre
  • Økonomi- og indenrigsminister i 2011-2014 
  • Vicestatsminister under Helle Thorning-Schmidt i 2014 
  • Tidligere undervisnings- og kirkeminister

De andre debatter har blandt andet budt på temaer som klima, beskatning af store, multinationale virksomheder samt spørgsmålet om, hvorvidt vi skal arbejde hen imod en fælles EU-hær.

I aftenens debat vil temaerne blandt andet være migration, klima, populisme og ikke mindst beskatning og konkurrenceevne, hvor Vestager kan glæde sig over hjemmebanefordel.

Under temaet "demokratisk afstand" kan det også ske, at manglen på kvinder i EU’s topstillinger kommer til debat. Her har Vestager for nylig udtalt, at den næste formand for kommissionen, uanset om det bliver hende selv, ”selvfølgelig” skal være en kvinde.

Debatten finder sted i Bruxelles onsdag klokken 21.00, og du kan se den her på tv2.dk.