Spillede du Pokémon som barn? Det kan stadig påvirke din hjerne

16x9
Pokémon-spillet blev lanceret i Japan i 1996. Arkivfoto. Foto: Scanpix

Det tidligere meget populære spil kan ses samme sted i hjernen, som man genkender mennesker og i nogle tilfælde også biler.

Var man som barn en af dem, der brugte timevis på at jagte Pikachu, Bulbasaur og de andre Pokémons i spillene, kan det stadig påvirke din hjerne den dag i dag.

Sådan lyder konklusionen i en ny undersøgelse, der er udgivet i tidsskriftet Nature Human Behavior, skriver Stanford University.

Spillet kom på markedet for over 20 år siden og trænede hjernen i at genkende de mange små figurer.

Bliver man eksponeret nok i en tidlig alder, så vil hjernen også reagere på dem senere i livet, lyder det fra Jesse Gomez, der er ledende forfatter på studiet og uddannet i neurovidenskab på Stanford University.

- Det unikke ved Pokémon er, at der er hundrede forskellige figurer, og du bliver nødt til at vide alt om dem, hvis du skal have succes med spillet. Det belønner dig for at individualisere hundredevis af disse små, næsten identiske figurer, siger han.

Pikachu er en af de mest populære Pokémons og er efter spillene kom på markedet kommet i alverdens former for merchandise.
Pikachu er en af de mest populære Pokémons og er efter spillene kom på markedet kommet i alverdens former for merchandise. Foto: Scanpix

En slående forskel

Spillet blev første gang lanceret i 1996 og spillet af børn helt ned til femårsalderen. Mange af brugerne fulgte siden som teenagere og unge voksne med videre til spillets nyere versioner.

Jesse Gomez og hans medforfatter på projektet, Michael Barnett, er selv blandt dem, der har brugt mange timer i selskab med de små figurer. Derfor deltog de i forsøget sammen med yderligere ni deltagere, der ligeledes har spillet spillet meget som børn.

Deltagerne blev placeret i en MRI-scanner, hvor de blev vist et bredt katalog af Pokémons. Og forskellen var slående, når man kiggede på kontrolgruppen, der ikke har erfaringen med spillet, lyder det i Stanford Universitys artikel.

Billederne aktiverede nemlig en bestemt region i hjernen, en hjernefold bag øret kaldet fusiform gyrus, når der dukkede en Pokémon op.

Samme område i hjernen bliver aktiveret, når hjernen skal skelne mellem mennesker, forklarer hjerneforsker og ekstern lektor ved CBS Jon Sigurd Wegener. Og faktisk også hos bilinteresserede, når de ser en bil, siger han.

På billedet kan man se, hvordan området fusiform gyrus reagerer hos en, der har spillet pokemon (til højre) mod en, der ikke har (til venstre).
På billedet kan man se, hvordan området fusiform gyrus reagerer hos en, der har spillet pokemon (til højre) mod en, der ikke har (til venstre). Foto: Courtesy Jesse Gomez

Derfor er resultatet ifølge Jon Sigurd Wegener ikke overraskende.

- I det her tilfælde viser det, at dem, der ikke har spillet Pokémon, ikke kan skelne og tildele hver figur en baggrund og historie på samme måde som dem, der har, siger Jon Sigurd Wegener.

Fordi hjernen har stiftet bekendtskab med Pikachu og alle de andre Pokémons som barn, sidder det stadig fast selv mange år efter.

- Så skal de spille spillet igen som voksne, har de et bedre udgangspunkt, siger hjerneforskeren.