Danske EP-kandidater vil tale klima, men i EU fylder andre emner

De højrenationale kræfter i Europa forsøger at samle sig i grupperinger.

Klokken 12 lørdag formiddag blev de danske lygtepæle fyldt med valgplakater. For 26. maj skal danskerne til stemmeurnerne, når der skal stemmes til Europa-Parlamentet.

Og kigger man godt efter, er mange af plakaterne prydet af en grønlig nuance. For én ting fylder hos langt de fleste partier: klima og grøn omstilling.

- Det er vigtigt, at vi rykker i EU, for hvis vi skal gøre noget ved klimakrisen, skal vi gøre det sammen, siger Jeppe Kofoed, der er spidskandidat for Socialdemokratiet.

Samme melding kommer fra Venstres kandidat Bergur Løkke Rasmussen:

- Europa og EU er én af de instanser, der virkelig kan gøre noget ved dette ved at sætte ambitiøse målsætninger og krav til alle EU-medlemslandene, fordi der er et forpligtende samarbejde, siger han.

Danskernes foretrukne emne

Underemner som udledning af CO2, el-biler, vedvarende energi samt grøn, offentlig transport er nogle af de emner, der fylder hos politikerne.

I de fem år er det afgørende, at vi har et grønt flertal

Nikolaj Villumsen, spidskandidat Enhedslisten

Og netop klimaet er årsagen til, at Enhedslisten for første gang er opstillingsparate til parlamentet.

- Det kommende EU-parlament kommer til at sidde i fem år. Og i de fem år er det afgørende, at vi har et grønt flertal, når der skal trykkes på knapperne i Bruxelles og Strasbourg, siger Enhedslistens spidskandidat, Nikolaj Villumsen.

Og partierne gør måske klogt i at kigge den vej. Således viser en ny Eurobarometer-undersøgelse lavet for Europa-Parlamentet, at "klimaindsatsen og miljøbeskyttelse" er det vigtigste emne for danskerne. Vigtigere end bekæmpelse af terrorisme, fremme demokrati og indvandring.

- Det er især hos de vælgere, der allerede har besluttet sig for, hvem man vil stemme på. Her er klimaet rykket ind blandt de vigtigste emner, men det er et emne, som deler vandene, fortæller TV 2s korrespondent i EU, Lotte Mejlhede.

Spørger man Dansk Folkeparti er klimaet "væsentligt", men fokus er et andet sted.

Hvis man vil have mere Danmark og mindre EU, skal man stemme på os

Peter Kofod, spidskandidat Dansk Folkeparti

- Hvis man vil have mere Danmark og mindre EU, skal man stemme på os. Og så vil vi i øvrigt have lukket den sydlige grænse fuldstændigt, så vi får styr på indvandringen, siger Peter Kofod, spidskandidat for Dansk Folkeparti.

Alliancer i EU?

Og netop et fokus på Europas ydre grænser samt "nationernes Europa" – et Europa med mindre EU og mere nationalstat - er Dansk Folkeparti ikke alene om at ønske.

I hvert fald ikke hvis man kigger mod Ungarn, Polen og Italien, hvor det forudses, at højrepopulister samler sig. Det fortæller TV 2s korrespondent Ulla Terkelsen, der følger strømningerne i EU tæt:

- Der er tale om politiske strømninger, der er imod meget EU og for nationalstater. Man kalder dem også suverænisterne, og der er tegn på, at de vil finde sammen og hjælpe hinanden. Man ser for eksempel Marine Le Pen i Frankrig, Matteo Salvini i Italien og Viktor Orban i Ungarn, siger hun.

Hun peger på, at Marine Le Pen fra Front National i Frankrig netop har været på dansk visit for at knytte bånd med Dansk Folkeparti, og at politiske åndsfæller som Matteo Salvini og Viktor Orban har holdt møde.

Det kunne ligne en tilfældighed, men varsler ifølge Ulla Terkelsen, at der er ved at forme sig interesser og alliancer med en større gennemslagskraft end hidtil, hvor disse partier forsøger at finde sammen.

Vil ikke forlade EU

Det spændende bliver derfor at se, om det er en følelsesmæssig, populistisk bølge, eller om det er bliver en stærk opposition, som afspejler en ny brudflade i selve parlamentet, siger Ulla Terkelsen.

Men selvom mange af partierne ønsker suverænitet, vil de ikke gå Storbritanniens vej. Så hellere blive og ændre tingene inde fra EU:

- De vil ikke ud af EU. Hverken i Polen, Frankrig eller Italien vil man ud af EU, men de vil bremse noget af den automatik, der trækker hen imod et føderalt Europa. Det er derfor, man kan kalde dem suverænister. De vil have så meget magt som muligt tilbage til nationalstaterne, men kun henlægge beslutninger til EU, hvis det er nødvendigt eller praktisk, forklarer Ulla Terkelsen.

Når krydset skal sættes søndag 26. maj, er det niende gang, danskerne skal til stemmeurnerne og vælge de 14 politikere, der skal repræsentere Danmark i parlamentet.

Ifølge Eurobarometer-undersøgelsen mener 61 procent af danskerne, at Danmarks medlemsskab af EU er "en god ting", mens henholdsvis 10 og 27 procent svarer "en dårlig ting" og "hverken eller".

I alt er der 751 medlemmer fra 28 lande i Europa-Parlamentet.

Spidskandidaterne til Europa-Parlamentet