16x9

Vennerne ville sprænge deres skole i luften - efter 20 år koster massakren stadig liv

Massakren på Columbine High School i 1999 kan stadig koste liv. Den begyndte midt i frokostpausen, og tragedien ser ikke ud til at være slut endnu.

Spisefrikvarteret var allerede godt i gang, da tre venner satte sig på kantstenen lige uden for gymnasiets kantine.

Psykopater er rationelle og klar over, hvad de foretager sig

Lærebog i psykologi af Robert Hare

En af vennerne – en køn 17-årig pige med langt, blond hår - tog en slurk af sin sodavand, mens hun sad i skrædderstilling på jorden.

Det var den første rigtige forårsdag, og solen varmede de grå betonfliser, der indrammede stykket med græs foran bygningens panoramavinduer.

På skolens mur stod tre ord med grå metalbogstaver:

"Columbine High School".

Inde i kantinen var der kinesisk mad på menuen og fyldt med sultne elever, der smed skoletaskerne, mens de gik på jagt efter mad.

Men der var ikke bøger i alle taskerne den dag.

En af dem indeholdt en gasflaske, en benzindunk og et sort vækkeur. Kort derfra lå en taske magen til.

En af de ueksploderede bomber, der blev fundet i kantinen efter skoleskyderiet.
En af de ueksploderede bomber, der blev fundet i kantinen efter skoleskyderiet. Foto: Politifoto

Det anede de tre venner ude i solen intet om, mens de nød de sidste øjeblikke af livet som ubekymrede teenagere.

Massakren der aldrig blev glemt

Der er gået 20 år siden frokostpausen på Columbine High School 20. april 1999. Artiklen her er genskabt ud fra denne tidslinje og denne gennemgang i magasinet The Trace.

Det meningsløse massemord satte for alvor skoleskyderier på dagsordenen i USA – og emnet har sådan set aldrig forladt dagsordenen siden.

Alle skal dø, vi sprænger alligevel skolen i luften

Eric Harris, gymnasieelev

Amerikanske forældre og lærere må forholde sig til det igen og igen, for USA oplever jævnligt nye masseskyderier.

Men der er også andre konsekvenser.

Gerningsmændene har opnået kultstatus, de overlevende ofre begår selvmord, og nogle steder er skolelærerne begyndt at gå med våben.

Lærere i børnehaveklasser.

For eksempel i Butler County i Ohio, hvor den lokale sheriff forsøger at presse samtlige lærere til at bære våben.

Ramt i ryggen

I solskinnet foran skolebygningen kunne de tre venner pludselig høre høje knald.

Den 17-årige pige, der netop havde drukket sodavand, hedder Anne Marie Hochhalter. Detaljerne i hendes historie er gengivet i mediet The Trace.

Pigen vendte sig efter lyden af de høje knald og så en dreng falde omkuld med en stor rød plet på skinnebenet.

- Paintball. Det var da en dum spøg, tænkte hun.

Så begyndte hendes venner at løbe.

Anne Marie Hochhalter på et skolefoto fra før hun blev offer for skoleskydernes kugler.
Anne Marie Hochhalter på et skolefoto fra før hun blev offer for skoleskydernes kugler. Foto: Privatfoto

Anne Marie Hochhalter, der jo havde siddet i skrædderstilling på jorden, begyndte også at rejse sig.

Da kuglen ramte, troede hun stadig, at en elev havde skudt hende med en paintballpistol.

Men projektilet klippede hendes rygrad over.

Benene holdt op med at virke.

En af hendes venner forsøgte at hjælpe, men så ramte endnu et skud.

Projektilet gik ind under hendes højre arm og rev hul på en stor blodåre.

Det føltes vådt.

Planen om et enormt blodbad

Mens Anne Marie Hochhalter lå og blødte på jorden, hørtes der råb oppe fra toppen af den trappe, hvor skuddene var kommet fra.

- Det her er, hvad vi altid har ønsket at gøre. Det er for fedt.

Oppe på trappen stod to drenge i sorte frakker.

De to unge massemordere begyndte at kaste omkring sig med hjemmelavede bomber, mens de affyrede deres haglgeværer, en karabin og en halvautomatisk Tec-9-pistol.

Nogle af de våben, de to teenagere brugte under angrebet.
Nogle af de våben, de to teenagere brugte under angrebet. Foto: Politifoto

Ti minutter tidligere havde de to drenge været teenagere som så mange andre. Men de havde besluttet sig for at skrive verdenshistorie ved at skabe et blodbad, som verden aldrig før havde set magen til.

Den 17-årige Dylan Klebold og hans 18-årige makker Eric Harris kom til at skrive verdenshistorie, men ikke på den måde, de havde forstillet sig, da de ankom til skolen.

Efter angrebet fandt politiet de to drenges notater, dagbøger og hjemmevideoer, og derfor ved vi i dag en hel del om, hvad der rørte sig i hovederne på dem.

En af Eric Harris tegninger.
En af Eric Harris tegninger. Foto: Politifoto

Vi ved også, at de havde planlagt forbrydelsen i månedsvis.

Da de havde parkeret deres biler i skolens P-hus, slæbte de to drenge hver sin tunge sorte sportstaske ind i kantinen, hvorefter de gik igen. Hver taske indeholdt en gasflaske med ni kilo propangas. For i virkeligheden havde de to drenge slet ikke planlagt et skoleskyderi.

Eric Harris og Dylan Klebold i en af de videofilm, de lavede inden massakren.
Eric Harris og Dylan Klebold i en af de videofilm, de lavede inden massakren. Foto: Ritzau Scanpix

De havde planlagt et spektakulært bombeangreb, der skulle tage livet af 600 studerende i skolens kantine.

Teknikken svigter

I deres notater pralede de to med, at de ville overgå bombeangrebet i Oklahoma City, der kostede 171 menneskeliv. Og på et efterladt videoklip siger Dylan Klebold, at drengene vil forvolde ”det største antal dødsfald i USA’s historie”.

Når de tidsindstillede bomber i kantinen var detoneret, havde de to planlagt, at de ville skyde de elever, som flygtede ud af skolen.

Dernæst ville en eksplosiv tredje akt følge, når redningsmandskab, politi og journalister ankom til stedet.

Gasflasker og benzin blev fundet ved de to drenges biler i skolens P-kælder.
Gasflasker og benzin blev fundet ved de to drenges biler i skolens P-kælder. Foto: Politifoto

Drengene havde nemlig fyldt deres biler med sprængstof, som skulle tage livet af endnu flere – forhåbentlig mens det hele blev sendt direkte i fjernsynet.

Sådan kom det ikke til at gå.

De sorte vækkeure i sportstaskerne var sat til at detonere bomberne præcis klokken 11.17, men ud af alle de store bomber, drengene havde bygget, var der kun én, der delvist eksploderede.

Jeg føler mig som mor til en, der er død ved et selvmord

Sue Klebold, mor til Dylan Klebold

Den var placeret for sig selv på en græsmark fem kilometer fra skolen og skulle lokke politiet på afveje.

Efter nogle minutters venten tilbage ved bilerne blev de to teenagere klar over, at de selv måtte i gang, hvis planerne skulle blive til noget.

Og så begyndte de at skyde.

square to 16x9
Elever flygter fra Columbine High School den 20. april 1999. Foto: Mark Leffingwell / Scanpix Denmark

Men hvem var de to drenge egentlig, og hvorfor blev de massemordere?

De kom begge fra helt almindelige familier og havde været venner siden 7. eller 8. klasse, hvor de tog skolebussen sammen.

Dylan Klebold på en af de videoer, som de to teenagere optog inden skoleskyderiet.
Dylan Klebold på en af de videoer, som de to teenagere optog inden skoleskyderiet. Foto: Politifoto / Ritzau Scanpix

Dylan Klebolds far var geofysiker, og hans mor var uddannet lærer med en universitetsgrad i faget undervisning. Klassekammeraterne oplevede drengen som en genert hidsigprop, og i skolen var han kendt som lyd -og lysmand ved opvisninger og skuespil.

Han havde aldrig været ude med en pige. Til gengæld producerede han videoer til skolens interne tv-station, var ferm til computere og så arbejdede han på et pizzaria for at tjene lommepenge.

Eric Harris arbejdede samme sted. Han var søn af en pilot, mens moderen lavede mad til udbringning. Mange af hans jævnaldrende opfattede ham som en fin fyr.

Eric Harris på en af hjemmevideoerne.
Eric Harris på en af hjemmevideoerne. Foto: Politifoto / Ritzau Scanpix

Den unge mand havde imidlertid et vanskeligt sind og tog antidepressiv medicin. Han var desuden lidt af en ballademager og havde en far, der førte protokol med sønnens fejltrin.

I de 20 år, der er gået siden massakren, har psykologer forsøgt at finde ud af, hvorfor det slog klik for de to teenagere.

Eric Harris som barn.
Eric Harris som barn. Foto: TV 2

Diagnosen

Og Dwayne Fuselier, der er agent hos FBI, psykolog og en af de ledende efterforskere i sagen, mener at have fundet svaret sammen med psykiater Frank Ochberg.

De to fortæller til magasinet Slate, at Dylan Klebold og Eric Harris var meget forskellige mennesker, og at en række faktorer gjorde dem til koldblodige dræbere.

Dylan Klebold var depressiv, plaget af selvmordstanker og gav sig selv skylden for sine problemer.

Eric Harris – der efter massakren blev udpeget som drivkraften bag angrebet – var ganske anderledes. Selvom han tog medicin mod depression, er det ikke den diagnose, psykologen fra FBI stiller.

- Klebold havde ondt indeni, mens Harris ville gøre folk ondt, siger Dwayne Fuselier til Slate.

Eric Harris øver sig i at skyde i en hjemmevideo.
Eric Harris øver sig i at skyde i en hjemmevideo. Foto: Ritzau Scanpix

Eric Harris var psykopat, viser en diagnose på baggrund af dagbøger og interviews med kammerater og familiemedlemmer.

Altså psykopat i klinisk forstand.

I en lærebog om emnet, 'Uden Samvittighed' af psykolog Robert Hare, lyder definitionen således:

- Psykopater er ikke forvirrede eller ude af trit med virkeligheden. De oplever heller ikke de vildfarelser, hallucinationer eller meget intense subjektive lidelser, der karakteriserer de fleste andre sindssygdomme, skriver han.

- Psykopater er rationelle og klar over, hvad de foretager sig, og hvorfor de gør det. Deres opførsel er et resultat af frie valg, skriver han.

Tilfældige drab

Frie valg, der slet ikke var til at forstå for de elever, der sad inde på biblioteket på Columbine High School, da de to massemordere kom ind gennem døren.

- Op med jer, husker flere vidner en af de to teenagere råbe.

- Alle med en hvid kasket eller en baseballkasket - rejs jer, lød det videre.

Eric Harris på et foto fra skolens årbog i 1999.
Eric Harris på et foto fra skolens årbog i 1999. Foto: Ho / Scanpix Denmark

Da ingen rejste sig, udbrød en af drengene:

- Fint, så begynder jeg at skyde.

Eric Harris affyrede et haglgevær ned langs reolerne, mens Dylan Klebold skød en af de få elever, der ikke havde kastet sig ned under et bord.

De to teenagere skød omkring sig for at dræbe de elever, der forsøgte at gemme sig.

square to 16x9
Elever og politi har søgt dækning uden for skolen. Foto: Ritzau Scanpix

Eric Harris gik hen til et bord, hvorunder to skræmte piger gemte sig.

Han slog to gange på bordpladen og sagde:

- Titte-bøh!

Så skød han en af dem.

Han vendte sig mod en anden pige, der ikke kunne være under bordet, fordi pladsen var optaget. Eric Harris spurgte pigen, om hun havde lyst til at dø. Men han skånede hende, da Dylan Klebold kaldte på ham, fordi han havde brug for hjælp til at dræbe to drenge, der skjulte sig under et bord.

- Alle skal dø, vi sprænger alligevel skolen i luften, sagde Eric Harris med et grin til den skræmte pige.

Myrderierne fortsatte på må og få, og med et gik skolens brandalarm i gang.

Lyden man aldrig glemmer

En af skolens lærere ringede til alarmcentralen inde fra biblioteket, men tabte telefonen, og derfor kan vi i dag høre den lyd, som de skrækslagne elever måtte høre på i flere timer, inden de blev evakueret.

Mange elever husker den dag i dag lyden. Video: Peter Møller

På biblioteket tog drabene kun syv og et halvt minut.

Drengene efterlod sig ti dræbte og 12 sårede i alt, men det hele kunne være gået meget værre. Biblioteket havde været fyldt med 56 mennesker, og de to teenagere havde ammunition nok til at dræbe dem alle.

De overlevende måtte lære at leve med oplevelsen. Men det er svært for nogen.

Bare et år efter massakren på Columbine High School blev skolens basketballstjerne fundet hængt i sit hjem. Ved siden af ham spillede CD-afspilleren "Adams Song" med Blink 182.

- Jeg er for deprimeret til at fortsætte, hedder det blandt andet i omkvædet.

square to 16x9
Overlevende reagerer uden for skolen den 20. april 1999. Foto: Ritzau Scanpix

Den 17-årige havde mistet sin bedste ven under skoleskyderiet og havde set en af basketballtrænerne forbløde lige foran sig.

Har du tanker om selvmord?

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, hjælper det at få sat ord på de svære tanker og følelser.

Du kan kontakte Livslinjens telefonrådgivning på 70 201 201 alle årets dage i tidsrummet 11.00-04.00. Du er anonym og må gerne ringe flere gange.

Det er også muligt at skrive eller chatte med Livsliniens rådgivere.

Du kan også kontakte Psykiatrifonden, der tilbyder personlig rådgivning og samtale til mennesker med psykiske sygdomme og problemer. Telefonnummeret er 39 25 25 25.

Den dag i dag har USA stadig problemer med overlevende fra skoleskyderier, der begår selvmord. I marts 2019 blev tre familier ramt af tragedie på bare ti dage.

To overlevende fra skoleskyderiet i Parkland, Florida i 2018 tog deres eget liv, mens en far til et af ofrene for skoleskyderiet på Sandy Hook Elementary School i 2012 gjorde det samme.

De to selvmord på skolen

På Columbine High School i 1999 blev der også begået to selvmord 20. april.

Dylan Klebold og Eric Harris forsøgte først at afslutte deres forehavende inde i skolens kantine.

En af bomberne eksploderer delvist, men forårsager slet ikke de skader, som de to teenagere havde regnet med.
En af bomberne eksploderer delvist, men forårsager slet ikke de skader, som de to teenagere havde regnet med. Foto: Politifoto

Overvågningsbilleder viser, hvordan de forsøgte at detonere deres hjemmelavede bomber ved at skyde på dem. Men det lykkedes kun at fremkalde en mindre eksplosion.

Derfor fortsatte de to rundt på skolen på må og få, inden de endte turen i biblioteket.

Fra vinduerne kunne de se ned på den 17-årige Anne Marie Hochhalter, der havde ligget i 45 minutter og mistet så meget blod, at hun nu så sine omgivelser i et blegt skær.

Men hjælpen var på vej.

Et af ofrene får førstehjælp, Anne Marie Hochhalter blev skudt få meter til højre for bilen. Den slørede person øverst i billedet overlevede ikke.
Et af ofrene får førstehjælp, Anne Marie Hochhalter blev skudt få meter til højre for bilen. Den slørede person øverst i billedet overlevede ikke. Foto: Ritzau Scanpix

Sværtbevæbnede betjente fra politiets specialstyrker var ankommet sammen med ambulancer og redningsmandskab. Fire ambulancereddere satte deres liv på spil for at redde de elever, der lå på de grå fliser uden for skolen.

Den 17-årige var så bleg, at ambulanceredderne troede, hun var et lig. Men hun havde kræfter til at hæve armen.

Mens de sårede uden for skolen blev reddet i sikkerhed, lød der skud oppe fra vinduerne i biblioteket.

De to massemordere havde haft fuld kontrol med situationen i 50 minutter, men nu var tiden ved at løbe ud.

Politi udenfor skolen.
Politi udenfor skolen. Foto: Mark Leffingwell / Scanpix Denmark

Så Dylan Klebold og Eric Harris afsluttede det hele ved at begå selvmord.

En mors sorg

Disse sidste to ofre for massemordernes kugler var der ikke mange, der sørgede over.

En af dem, der gjorde, var Dylan Klebolds mor, Sue.

Sønnens forbrydelse kom til at ændre hendes liv. Længe efter skoleskyderiet forsøgte hun at gemme sig, men i dag kæmper hun for at hjælpe selvmordstruede og folk med psykiske problemer.

Sue Klebold i et interview på amerikansk tv.
Sue Klebold i et interview på amerikansk tv. Foto: Ritzau Scanpix

I dag har hun skrevet en bog om at være mor til en skoleskyder, og hun holder også foredrag om det.

- Jeg var i fornægtelse. Jeg kunne ikke tro, at min søn var i stand til at skade andre mennesker, fortalte hun til canadisk tv sidste år.

Hun siger, at hun intet anede om, hvor galt det var fat med hendes søn.

- Hvis nogen skulle have vidst, hvad der foregik, så burde det have været mig. Men jeg vidste det ikke.

Efter flere års selvransagelse mener hun, at sønnens forbrydelse skyldes, at han var selvmordstruet. Hun har efterfølgende fundet nogle af sønnens skriverier, hvor det fremgår, at han allerede tænkte på selvmord som 15-årig. Men hun opdagede det ikke, før det var for sent.

Dylan Klebold som barn.
Dylan Klebold som barn. Foto: Ritzau Scanpix

Hun tror også, at hans sociale liv på skolen kan have spillet en rolle.

- Jeg tror, at han følte sig ydmyget og nedgjort i nogle af de sociale interaktioner, der fandt sted på skolen, siger Sue Klebold.

I dag tænker hun dog mest på sin søns død som et selvmord.

- Jeg kan ikke sige, at Dylans død kun var et selvmord, fordi han også myrdede andre mennesker, og det ved jeg. Men når jeg ser på, hvad han gennemgik og hans sindstilstand, så føler jeg mig som en mor til en, der er død ved et selvmord. Det er sådan, jeg identificerer mig selv, siger hun til canadisk tv.

En bøn om tilgivelse

Efter tragedien på Columbine High School skrev Sue Klebold et langt brev til Anne Marie Hochhalter, der med nød og næppe havde overlevet sine to skudsår.

Brevet til Anne Marie Hochhalter.
Brevet til Anne Marie Hochhalter. Foto: Facebook / Anne Hochhalter

Den 17-årige piges rygrad var skudt over, så hun skulle aldrig komme til at gå igen. Hun har stadig smerter 20 år efter.

Men tragedien var ikke færdig med at hjemsøge hende.

Har du tanker om selvmord?

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, hjælper det at få sat ord på de svære tanker og følelser.

Du kan kontakte Livslinjens telefonrådgivning på 70 201 201 alle årets dage i tidsrummet 11.00-04.00. Du er anonym og må gerne ringe flere gange.

Det er også muligt at skrive eller chatte med Livsliniens rådgivere.

Du kan også kontakte Psykiatrifonden, der tilbyder personlig rådgivning og samtale til mennesker med psykiske sygdomme og problemer. Telefonnummeret er 39 25 25 25.

Fredag 22. oktober, mens Anne Marie Hochhalter stadig var indlagt på hospitalet, besøgte hendes mor, Carla, en pantelånerbutik i en forstad til storbyen Denver.

Her bad den 48-årige kvinde om at se på nogle håndvåben.

En butiksansat viste hende et udvalg, og Carla Hochhalter valgte at se nærmere på en bestemt revolver i en glasæske. Hun bad om lov til at undersøge den, og mens personen bag disken var i færd med at udfylde købspapirerne, puttede Carla Hochhalter nogle medbragte patroner i revolverens tromle.

Det første skud, hun affyrede, ramte en mur.

Med det andet skud tog Carla Hochhalter sit eget liv, mens folk i butikken så på. Hele affæren blev beskrevet i avisen Denver Post dagen efter.

Anne Marie Hochhalters mor led af psykiske problemer, og datterens kamp for at overleve havde tæret hårdt på hende.

Spøgelserne fra Columbine

Der gik 17 år, før Anne Marie Hochhalter svarede på brevet fra Sue Klebold.

Anne Marie Hochhalter som voksen. Hun lever stadig med smerter og handicap efter skoleskyderiet.
Anne Marie Hochhalter som voksen. Hun lever stadig med smerter og handicap efter skoleskyderiet. Foto: Facebook / Anne Hochhalter

- Jeg er sikker på, at du har pint dig selv med, hvad du kunne have gjort anderledes. Jeg ved det, fordi jeg gør det samme med at tænke over, hvordan jeg kunne have forebygget min mors død. Jeg har ingen ond vilje mod dig. Jeg ønsker ikke at blive dømt for mine familiemedlemmers synder, og det mener jeg heller ikke, at du skal, skrev Anne Marie Hochhalter blandt andet i sit svar, der kan ses på Facebook.

Selv om Eric Harris’ og Dylan Klebolds gerninger stadig gør ondt 20 år efter, er det ikke alle, der ser de to massemordere som skurke.

I dag har de fangrupper på nettet, hvor unge kvinder, der beskriver sig som Columbinere, deler billeder og detaljer om massakren og Eric Harris og Dylan Klebold – lige fra de to morderes musiksmag til ungdomsbilleder af dem.

- Jeg er forelsket i en død skoleskyder, skriver en af dem på det sociale medie Tumblr.

Der er stadig stor interesse for de to skoleskydere. Billedet her er fra et af de fora, hvor dyrkelsen foregår. Det har ikke været muligt at bekræfte, om tatoveringen er ægte.
Der er stadig stor interesse for de to skoleskydere. Billedet her er fra et af de fora, hvor dyrkelsen foregår. Det har ikke været muligt at bekræfte, om tatoveringen er ægte. Foto: TV 2

Men det er ikke kun teenagepiger, der dyrker de to.

Da den 19-årige Nikolas Cruz dræbte 17 elever på en skole i Parkland i Florida sidste år, havde han studeret de to massemordere fra Columbine, og Dylan Klebolds mor frygter, at hendes søns forbrydelse vil inspirere endnu flere.

En ung mand, der planlagde et skoleskyderi i 2006, søgte inspiration i Columbine-skyderiet.
En ung mand, der planlagde et skoleskyderi i 2006, søgte inspiration i Columbine-skyderiet. Foto: TV 2

- Hver gang jeg ser et billede af Dylan fra overvågningsbåndene, krummer jeg tæer. For hver gang det sker, er der et frakoblet individ et sted derude, der kan bruge det som forbillede, siger Hun til New York Post.

Sue Klebold ønsker, at det skal være mere vanskeligt at skaffe skydevåben i USA.

- Jeg kan stadig ikke tro andet, end at Dylan og Eric ikke havde været i stand til at tage så mange liv, hvis de ikke havde haft så let adgang til våben, skrev hun i et læserbrev i Washington Post i 2016.

Lærere med våben

Men reglerne i 2019 har ikke ændret sig grundlæggende siden massakren på Columbine High School. Og USA’s præsident, Donald Trump, ønsker flere våben på skolerne – ikke færre.

Han mener, at bevæbnet personale kan afskrække eller dræbe skoleskydere, så tragedierne ikke opstår.

Der har været 84 af slagsen siden tragedien på Columbine High School i 1999 ifølge en opgørelse fra mediet Mother Jones.

Og nu er de første lærere så begyndt at gå med skjulte skydevåben i delstaten Ohio. Efter 27 timers træning har lærerne tilladelse til at undervise med en pistol i bæltet eller i et skulderhylster.

Skolelærere træner i at bruge våben i Ohio.
Skolelærere træner i at bruge våben i Ohio. Foto: Dokumentaren Skolelærere i Skydetræning.

I resten af USA bliver skoleelever den dag i dag trænet i, hvordan de skal reagere under et skoleskyderi.

Da de overlevende elever vendte tilbage til Columbine High School i sommeren 1999, var det til en ny virkelighed.

Lyden på skolens brandalarm blev ændret, så de elever, der havde hørt på den i over fire paniske timer den 20. april, ikke skulle opleve lyden igen. Skolens døre blev holdt åbne, så lyden af en smækkende dør ikke skulle fremkalde angst, og der var i en lang periode ikke kinesisk mad på menuen i kantinen, fordi det var flere af ofrenes sidste måltid.

En uge efter tragedien blev der rejst 15 kors ved skolen. Eric Harris og Dylan Klebold fik også et.
En uge efter tragedien blev der rejst 15 kors ved skolen. Eric Harris og Dylan Klebold fik også et. Foto: Jeff Mitchell / Scanpix Danmark

I 2019 undervises der stadig på skolen. De elever, der går der i dag, har ikke glemt massakren, selvom de fleste ikke var født, da den fandt sted.

Kampen for forandring

Eleverne har netop iværksat en kampagne for at gøre en ende på skoleskyderier. Bag på deres kørekort har eleverne sat et klistermærke, hvor der står:

- I tilfælde af, at jeg bliver dræbt af et skydevåben, vil jeg have billedet af min død offentliggjort.

En af de studerende uddyber overfor tv-kanalen ABC:

- Hvis navne, statistikker og studier ikke gør en forskel, kan det måske være, at blodige billeder af vores død vil.

Eleverne har optaget en kampagnevideo foran mindesmærket ved Columbine High School, hvor der 20. april 2019 er planlagt en mindeceremoni.

Den slutter med, at eleverne siger:

- Sammen kan vi gøre en forskel. Vi ønsker ikke flere mindeceremonier, vi ønsker forandring, og forandring begynder med en sticker.

Klistermærket fra kampagnen #MyLastShot.
Klistermærket fra kampagnen #MyLastShot. Foto: #MyLastShot

Få dage inden mindeceremonien på Columbine High School blev elevernes kampagne pludselig mere aktuel, end de nok havde forestillet sig, da de udtænkte den i forbindelse med årsdagen for massakren.

En 18-årig kvinde fra Florida, der ifølge politiet var forelsket i Eric Harris og Dylan Klebold, rejste til Colorado for at markere årsdagen med et haglgevær.

UPDATE 8:14 p.m.: We will be live streaming a press conference here on our Facebook page at 9:30 p.m. Mountain time (an...

Posted by Jefferson County Sheriff's Office on Tuesday, April 16, 2019

Har du tanker om selvmord?

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, hjælper det at få sat ord på de svære tanker og følelser.

Du kan kontakte Livslinjens telefonrådgivning på 70 201 201 alle årets dage i tidsrummet 11.00-04.00. Du er anonym og må gerne ringe flere gange.

Det er også muligt at skrive eller chatte med Livsliniens rådgivere.

Du kan også kontakte Psykiatrifonden, der tilbyder personlig rådgivning og samtale til mennesker med psykiske sygdomme og problemer. Telefonnummeret er 39 25 25 25.

Kvindens forældre slog alarm til myndighederne, men det lykkedes hende alligevel at købe et skydevåben og undgå politiet.

Det fik myndighederne til at lukke samtlige skoler i staten og sende 400.000 elever hjem den 17. april.

Men denne gang slap eleverne med skrækken. Samme dag som skolerne lukkede blev liget af den 18-årige kvinde fundet i et naturområde uden for storbyen Denver.

Hun lå alene i sneen med sit våben ved siden af sig, skriver Denver Post.

Politiet mener, at hun begik selvmord.