Terrordrab i Derry ripper op i gamle sår

Uroligheder i Nordirland kan skyldes Brexit-processen og dens konsekvenser, mener dansk forfatter.

Det var en terrorhandling, der natten til fredag kostede en 29-årig kvindelig journalist livet i den nordirske by Derry.

Sådan lyder udlægningen fra nordirsk politi, der efterforsker Lyra McKees død og som nu har igangsat en drabsefterforskning.

- Man kalder det en terrorhandling, når det er politisk motiveret vold, der ligger til grund for det, siger forfatter og journalist Lone Theils, som har dækket konflikten mellem Irland og Nordirland.

Optøjerne i Derry begyndte torsdag aften, da flere hætteklædte uromagere begyndte at kaste flasker og sten mod politiet.

50 benzinbomber mod politi

Mindst 50 benzinbomber blev ifølge nyhedsbureauet Reuters kastet mod politiet, flere biler blev sat i brand og ved 23-tiden dukkede en ukendt pistolmand op og affyrede skud. Et af dem var dræbende og kostede Lyra McKee livet.

Den 29-årige journalist Lyra McKee blev dræbt under urolighederne.
Den 29-årige journalist Lyra McKee blev dræbt under urolighederne. Foto: Jess Lowe / Ritzau Scanpix

- Vi er af den opfattelse, at det blev affyret fra republikanske oppositionsgrupper, siger Mark Hamilton, der er efterforskningsleder ved Police Service of Northern Ireland.

Ifølge de lokale politimyndigheder, kan hovedkræfterne bag urolighederne meget vel være New IRA Group, der de seneste år har fået gamle uroligheder til at blusse op med fornyet kraft.

Derry var i mange år en ulmende krudttønde med borgerkrigslignende tilstande og en aldrig slumrende konflikt mellem protestanter og katolikker. Langfredag i 1998 blev der dog sluttet fred i regionen mellem Storbritannien, Irland og en række nordirske partier.

Med fredsaftalen accepterede republikanske nationalister i Nordirland, der ellers havde kæmpet for, at Nordirland skulle blive en del af Irland, at landet skulle forblive britisk, så længe der er et demokratisk flertal for det.

Gamle ar og sociale aspekter

Det satte et foreløbigt punktum for en blodig og bestialsk konflikt, der havde præget Nordirland i knap tre årtier, og som havde kostet omkring 3.500 mennesker livet.

- Der er mange gamle ar og sociale aspekter i det her. Og man har set sporadiske eksempler på, at volden kan genopstå i Derry, siger Lone Theils, der også peger på den langvarige Brexit-proces som en anstødssten.

Det frygtes, at en no deal Brexit-aftale kan genstarte den i store træk bilagte konflikt, som i dag gør, at man kan krydse grænsen mellem de to lande frit.

- Det er hele grænsespørgsmålet mellem Irland og Nordirland, som også kommer på tale igen, påpeger Lone Theils med henvisning til debatten om en såkaldt "hård" grænse mellem de to irske nabolande.

En af årsagerne til, at man har kunnet opretholde en "blød" grænse er således, at både Irland og Nordirland var en del af EU.

I dag findes der dog stadig nordirske nationalister, som gerne slår et slag for igen at få en hård grænse, der kan bruges i propagandaøjemed for et genforenet Irland.

Fordømmer drabet på uskyldig

Det irske nationalistparti Sinn Fein fordømmer sammen med det pro-britiske Democratic Union Party det seneste døgns uroligheder og drabet på endnu en uskyldig.

- Dem, der bragte våben til vores gader i 1970'erne, 80'erne og 90'erne var forkert på den. Det er de også i 2019, ingen ønsker dem tilbage, lyder det i en fælles erklæring, ifølge Reuters.

Lyra McKee arbejdede ifølge forlaget Faber's på en bog, der netop beskriver, hvad årtiers voldsakkumulering og hævngerrighed har betydet for flere generationer af unge, som er søgt væk fra regionen.

Ifølge Leona O'Neill, en lokal journalist, som var til stede under urolighederne, forsøgte tililende betjente at komme Lyra McKee til undsætning og køre hende på hospitalet i en Land Rover.

Lyra McKee blev erklæret død ved ankomsten.

Også sidste år var der uroligheder i Derry, hvor der blev kastet mere end 70 brandbomber mod politiet, og flere kom til skade.

Derry hedder officielt Londonderry, men bliver af de fleste i den primært katolske by kaldt Derry.