Milliarder strømmer ind til Notre Dame - så er der også penge til folk i nød, siger Gule Veste

16x9
De Gule Veste under en demonstration i slutningen af marts med Notre Dame i baggrunden. Foto: Geoffroy Van Der Hasselt / Ritzau Scanpix

Fransk fagforeningsleder undrer sig over de rigestes villighed til at betale for genopbygningen af Notre Dame, når den sociale nød ignoreres.

Der var stadig liv i gløderne, da pengene begyndte at strømme ind efter den voldsomme brand, der mandag forårsagede enorme ødelæggelser på katedralen og helligdommen Notre Dame.

Mere end syv milliarder kroner til genopbyningen af katedralen er der indsamlet på mindre end en uge.

Mange af pengene er kommet fra den absolutte økonomiske overklasse. Francois-Henri Pinault, overhovedet i Kering Group, der ejer varemærker som Gucci, Hermés og Saint Laurent, var blandt de første til at smide 100 millioner euro. Siden fulgte Bernard Arnault (LVMH), Bettencourt Meyer-familien, der ejer kosmetikfirmaet L'Oreal og Patrick Pouyanne, chefen for det store franske olieselskab Total.

Bekræfter kritik af systemet

Hos De Gule Veste, som siden midten af november ugentligt har demonstreret både mod stigende social ulighed, minimumslønninger, usolidarisk formuebeskatning, ser man to sider af velgørenheds-mønten.

- Det bekræfter jo kun vores kritik af systemet. Men selvfølgelig synes jeg også, det er fint med solidaritet overfor Notre Dame, siger Ingrid Levavasseur, en af lederne i De Gule Veste.

Notre Dame skal genopbygges efter branden.
Notre Dame skal genopbygges efter branden. Foto: Amaury Blin / Ritzau Scanpix

Ironisk nok skulle Emmanuel Macron have holdt en tale til nationen samme aften som branden i Notre Dame brød ud. Blandt andet for at adressere nogle af de temaer, der har været i fokus under De Gule Vestes demonstrationer.

Macron er af sine kritikere blevet kaldt "de riges præsident", netop fordi han er gået ind for en lavere formuebeskatning og ikke har sørget for at hæve minimumsløn og købekraft hos de mindst formående franskmænd.

- Hvis man kan give hundredevis af millioner til genopbygningen af Notre Dame, burde man holde op med at fortælle os, at der ikke er penge til folk i social nød, sagde fagforeningslederen Philippe Martinez fra CGT tidligere på ugen.

Kaster kaskader af cash af sig

Så branden i Notre Dame har sat fut i en diskussion om, hvor vi bruger pengene til velgørenhed. Og hvorfor nogle formål bedre end andre kan kaste kaskader af hjælpekroner af sig.

Hvor har alverdens rige været med guldreserverne for at få genopbygget de krigshærgede ruiner i den syriske by Palmyra, der ligesom Notre Dame er på UNESCO's liste over verdensarvsområder? Hvorfor tilflyder der ikke flygtningelejre i Libyen samme grad af økonomisk velvilje, og hvem tænker på, om ofrene for oversvømmelserne i Mozambique har et sted at lægge deres børn i seng?

I Dansk Flygtningehjælp kan generalsekretær Christian Friis Bach sagtens forstå den velvilje, branden i Notre Dame har ført med sig. Han mener ikke, der kommer noget godt ud af at blande begreberne.

- De syv milliarder, der er blevet samlet ind til Notre Dame er rigtig mange penge. Det er lidt over halvdelen af, hvad Danmark giver i samlet ulandsbistand på et år, men jeg kan sagtens forstå de følelser, der har været i forbindelse med branden i Notre Dame, siger Christian Friis Bach til TV 2.

Kirker, kæledyr og kræft samler

Han peger på, at behovet for hjælp til nødramte og flygtninge fra krigshærgede områder stiger år for år. Der bliver færre penge at gøre godt med og større og større udfordringer. Det er en del af den politiske virkelighed, man agerer i som nødhjælpsorganisation.

Men branden i en 800 år gammel kirke i Paris taler også til følelser. Andre følelser.

- Man kan sige, at kirker, kæledyr og kræft virkelig altid er det, der kan samle folk og få dem til at give penge. Det rammer nogle andre følelsesstrenge og det er den virkelighed, der er, siger Christian Friis Bach.