800 år med kunst og kristendom: - Da Notre Dame brændte, gik der ild i os alle sammen

Trods flammer står Notre Dame stadig, og hvis vægge kunne tale, ville katedralen berette om krig, kunst og kristendom i Europas hjerte.

Røgen kunne ses i det meste af byen, da katedralen Notre Dame mandag aften klokken lidt i syv brød i brand.

I timerne efter stimlede pariserne sammen langs floden Seinen og betragtede minut for minut, hvordan de tilsyneladende umættelige flammer åd sig hen over taget og indhyllede kirkens spir.

- Folk var chokerede, da det gik op for dem, at det var Notre Dame. Folk er helt frosne i blikket, fortalte danske Louise Lindhagen til TV 2.

Omkring ottetiden holdt spiret ikke til mere. Det knækkede midt over, og på en videooptagelse fra øjeblikket høres et tydeligt snøft fra en tilskuer til ødelæggelserne.

Sorgen over det mulige tab af et af Paris' vigtigste landemærker var til at mærke, og fra hele verden har det siden mandag aften strømmet ind med kondolencer og virtuelle kram til de sørgende franskmænd, der nu skal i gang med at genopbygge en af de vigtigste bygninger i Frankrigs historie.

Når 800 års historie brænder

Placeret så centralt, som noget overhovedet kan i Paris, på øen Île de la Cité, er katedralen Notre Dame blandt byens ældste bygningsværker.

Den første sten blev lagt af Pave Alexander 3. i 1163, og 90 år senere stod de ikoniske firkantede tårne solidt ved katedralens hovedindgang.

De firkantede tårne er overlevet, selvom kirkens tag og spir er styrtet sammen.
De firkantede tårne er overlevet, selvom kirkens tag og spir er styrtet sammen. Foto: Gonzalo Fuentes / Ritzau Scanpix

Kirken var først helt færdig i 1345 - altså 182 år efter byggeriet blev påbegyndt.

Notre Dame kan blive svær at redde, lyder det fra katedralens talsmand. Video: Nina Brorson

Notre Dame betyder ‘Vor Frue’ og er en kirke indviet til Jomfru Maria, der ifølge den kristne tro fødte Jesus Kristus, Guds søn.

Her i tiden op til påsken - en af de vigtigste højtider for både katolikker og protestanter - har katedralens medarbejdere som vanligt haft travlt med at klargøre de mange kunstværker og relikvier, der har været i Notre Dames varetægt i århundreder, skriver CNN.

Noget er reddet, mens andet er gået tabt.

Tornekrone og tunika reddet

Blandt de reddede genstande er Jesu Tornekrone, der ifølge overleveringerne skulle være en del af den krans, som blev sat på Jesus' hoved under korsfæstelsen langfredag.

Tornekronen pudses af, så de mange tusinde besøgende, der årligt lægger vejen forbi Notre Dame, kan få indblik i Jesu lidelser.
Tornekronen pudses af, så de mange tusinde besøgende, der årligt lægger vejen forbi Notre Dame, kan få indblik i Jesu lidelser. Foto: Philippe Lopez / Scanpix Denmark

Også Sankt Ludvigs tunika, båret af den helgenkårede kong Ludvig (på fransk Louis) 9., skulle stadig være intakt.

St. Ludvigs Tunika skulle være reddet fra flammerne.
St. Ludvigs Tunika skulle være reddet fra flammerne. Foto: Patrick Kovarik / Scanpix Denmark

Også Notre Dames tre ikoniske glasmosaikker, rosevinduerne, som pryder fløjenes endevægge og har gjort det siden 1200-tallet, er ifølge The Guardian overlevet, selvom tidlige rapporter lød, at de var bukket under for flammerne. Ifølge mediet skulle en præst have hjulpet brandmændene med at bringe relikvierne i sikkerhed.

De nordvendte rosenvinduer menes at være intakte.
De nordvendte rosenvinduer menes at være intakte. Foto: Patrick Kovarik / Scanpix Denmark

Blandt de genstande, der endnu ikke er redegjort for, er en statue af Jomfru Maria og Jesusbarnet fra 14. århundrede og et maleri, der viser teologen Thomas Aquinas, skænket til kirken i 1700-tallet.

Hvilken tilstand 'Notre Dame de Paris' er i, vides endnu ikke.
Hvilken tilstand 'Notre Dame de Paris' er i, vides endnu ikke. Foto: Alberto Pizzoli / Scanpix Denmark

Om kirkens 13 tons tunge klokker, herunder hovedklokken Emmanuel, som har ringet udover Paris siden 15. århundrede, har taget skade, vides heller ikke endnu.

Har overlevet lidt af hvert

Notre Dame rager et hoved højere op end de fleste andre bygninger i Paris, og katedralen har gennem tiden været udsat i mange konflikter. Den er vævet ind i Frankrigs historie i både krigs- og fredstid.

Religionskrigene mellem katolikker og protestanter i 1500-tallet ledte til, at meget af kirkens kunstfærdige interiør blev helt og aldeles smadret af reformationens disciple.

Ludvig den 14, Solkongen, gjorde en stor indsats for at modernisere Notre Dame.
Ludvig den 14, Solkongen, gjorde en stor indsats for at modernisere Notre Dame. Foto: Jacques Demarthon / Scanpix Denmark

Senere blev kirken restaureret og moderniseret af Ludvig 14., også kendt som Solkongen, men da revolutionen blodigt skyllede ind over Paris i slutningen af 1700-tallet, blev kirkerne, der før stod magten tæt, skubbet ud i periferien.

Flere af dem blev omdannet til 'templer for fornuft' i revolutionens ånd.

Da Napoleon Bonaparte kom til magten, leverede han Notre Dame tilbage til den katolske kirke og blev selv kronet i katedralen i 1804.

Pariserne klatrer på en fransk tank i 1944. I baggrunden knejser Notre Dame, nogenlunde uskadt.
Pariserne klatrer på en fransk tank i 1944. I baggrunden knejser Notre Dame, nogenlunde uskadt. Foto: Stf / Ritzau Scanpix

Da Anden Verdenskrig godt 130 år senere nåede Frankrig, sørgede myndighederne for at pakke kirkens glasmosaikker langt væk, og utroligt nok overlevede den sejlivede frue krigen med kun enkelte skudhuller til minde derom.

Salmesang i Paris’ gader

På en gade ikke langt fra den brændende kirke satte sørgende franskmænd sig mandag aften på knæ og sang en flerstemmig salme til Jomfru Maria.

Je vous salue / Marie pleine de grâces / Le Seigneur est avec vous

Jeg hilser dig / Maria fuld af velsignelser / Herren er med dig

Hvad end det er Herren eller brandmændene, der skal have æren, lykkedes det at få bugt med flammerne til sidst.

Her dagen derpå er salmesangen et af de øjeblikke, der gjorde mest indtryk på biskop i Københavns Stift Peter Skov-Jakobsen, da han så branden på tv.

Første gang han var i Paris, var han inde at høre en orgelkoncert i Notre Dame, og da han trådte ind i det gevaldige byggeri, var hans umiddelbare indtryk, at kirkerummet var stort og mørkt.

Det lykkedes brandmænd af få bugt med flammerne i Notre Dame, før bygningen styrtede sammen.
Det lykkedes brandmænd af få bugt med flammerne i Notre Dame, før bygningen styrtede sammen. Foto: Philippe Wojazer / Ritzau Scanpix

- Men det er det vidunderlige ved katedraler; at man ikke kan se det hele med det samme. På den måde er de ligesom livet. Langsomt går det op for en, hvad der gemmer sig i hjørnerne, og man ser skønheden, siger han.

Der gik ild i os alle sammen

Nogle af kirkens kunstskatte har fået midlertidigt hjem på museet Louvre, men der skal stadig dannes et overblik over, hvor meget der er gået tabt i flammerne.

Reddede værdigenstande fra branden i Notre Dame.
Reddede værdigenstande fra branden i Notre Dame. Foto: Benoit Tessier / Ritzau Scanpix

Peter Skov-Jakobsen blev med egne ord “forundret over den tristhed”, han oplevede, da han så kirken brænde. Han kalder katedralen et vartegn for Paris, for Europa og for den kristne verden som et hele.

- Altså, hvis vægge kunne tale. Det er jo 800 år af menneskets historie, der pludselig er på spil, siger biskoppen.

- Alt, hvad mennesker har følt af glæde, sorg, begejstring og fortvivlelse, har de kunnet henvende sig med her. Det er så mange menneskers følelser, som det hus har rummet. Men nu er det forfærdelse, der griber os, for kirken er ikke bare sten.

- Der gik ild i os alle sammen, siger Peter Skov-Jakobsen.