16x9

Tantholdt i Mumbai: Når regnen kommer, løber dette ud i havet

Hvert minut havner der 15 tons plastik i verdenshavene - størstedelen af det stammer fra Asien, og floderne fungerer som transportbånd

Plastikposer, skruelåg og engangsbestik.

Flasker, flamingostykker og tømte tuber.

Det ligger alt sammen i et tæt og metertykt lag i det, der skulle forestille at være et vandløb.

Vi er i den indiske kystby Mumbai, tæt ved et af byens slumområder.

Det er svært at spotte, men under skraldet gemmer der sig vand. I dette tilfælde mørkebrunt kloakvand.

- Det er lige før, jeg kan træde ud på det, siger TV 2s korrespondent Rasmus Tantholdt, da han ser det solide lag affald i det cementerede vandløb, der munder ud i Mithi River, Mumbais længste flod.

Det her er bare én af mange vandløb i storbyen, der flyder med plastik.

Endestationen er havet.

Skraldeproduktion er eksploderet

Mumbai er den by i Indien, der genererer allermest skrald.

De seneste tre årtier er byens befolkning mere end fordoblet, så der i dag bor 23 millioner mennesker.

Det betyder, at mængden af affald også er fordoblet, så myndighederne har svært ved at følge med.

Der er plastik overalt i verdenshavene. Selv i de fjerneste afkroge

Torkel Gissel, Professor

Selvom byens skraldebiler hver dag henter tusinder tons skrald i hele byen, så er der stadig meget tilbage.

Det vidner de overfyldte floder om.

Transportbånd til oceanerne

square to 16x9
Flodudløb ved Juhu Beach i Mumbai Foto: Mie Leonora Heiberg / TV 2 Danmark

Vi følger et af byens vandløb til udkanten af stranden Juhu Beach, hvor det munder ud i havet.

- Lugten her er ganske forfærdelig. Her lugter simpelthen af lort, siger Tantholdt, mens han balancerer gennem ekskrementer og plastikstykker langs flodbredden.

Midt i vandstrømmen har et par døde træer sat sig fast. De ligner til forveksling fastelavnsris med utallige stykker farverigt plastik hængende på sig.

- Der kommer meget plastic her. Det ender i havet, og så spreder det sig til hele verden, siger Sanjay Kumar, der bor i området.

Floden flyder gennem beboelsesområder og trækker plastikken med siger, forklarer Sanay kumar.
Floden flyder gennem beboelsesområder og trækker plastikken med siger, forklarer Sanay kumar. Foto: Mie Leonora Heiberg / TV 2 Danmark

Plastikforureningen fra Mumbai topper hver sommer, når monsunen sætter ind.

De store mængder vand skyller alt med sig.

- Når regntiden starter, så bliver alt slam og sand fra bunden af floden skyllet med, og så hober det sig op her. Hele stranden her bliver svinet til. Plastikken kan ikke styres, forklarer Sanjay Kumar.

Under monsunen er strandene under angreb fra begge sider.

Samtidig med, at plastikken strømmer ud i havet fra floder, bliver der under højvande også smidt plastik tilbage fra havet ind på byens strande.

De lokale opfatter det, som om havet kaster op.

Her kommer plastikken fra Video: TV 2 Danmark

Hvert år ender 8 millioner tons plastik i havet.

Floder i tætbefolkede byer fungerer som nogle af de største transportbånd for plastikkens vej fra land til hav.

Det forklarer Torkel Gissel, som er professor ved Institut for Akvatiske Ressourcer på DTU Aqua.

- Folk bor typisk ved kystområderne, og det er den vej, plastikken kommer ud. Enten ryger det direkte i floden, eller også er der også meget af det større plastik, der blæser fra land og ud, forklarer han.

square to 16x9
Forskere har fundet ud af, at en liter vand fra Marianergraven indeholder tusinder af små plastikstykker. Foto: Mie Leonora Heiberg / TV 2 Danmark

Plastikken har fundet vej til klodens fjerneste afkroge. Selv Marianergraven i Stillehavet, det dybeste sted i verden, er der fundet mikroplast.

- Nu er der plastik overalt i verdenshavene. I øjeblikket bruger vi bare vildt meget plastik, fordi det er billigt.

Ingen skraldespand

I et slumområde ved en af Mumbais overfyldte skraldevandløb møder vi en dreng, der guffer peanuts i sig fra en lille pose.

- Hvor havner det der, når du er har spist det? Spørger Rasmus Tantholdt og peger på plastikemballagen.

Drengen peger på vandløbet. Alle de voksne griner.

Tantholdt spørger dreng, hvor han gør af sit snackpapir, når han er færdig. Video: TV 2 Danmark

Der er langt til nærmeste skraldecontainer, og børnene har ikke lært at bruge den.

- I det her område smider alle folk deres affald i floden. Det føles ikke særlig godt. Helt ærligt. Det er jo affald, og jeg kan ikke lide at se på det, siger indbygger Imran Khan.

Myndighederne i Mumbai indsamler hver dag tusinder tons skrald over hele byen.

Men ikke alle steder er servicen lige effektiv.

Særligt i slumområderne, hvor over halvdelen af indbyggerne i den indre del af byen lever, er skraldebilerne et sjældent syn.

Skrald hentes sjældent, forklarer Shabano Bano, der bor i et slumområde ved Mithi floden. Video: TV 2 Danmark

Derfor prøver lokale private organisationer at få hentet noget af skraldet og samtidig uddanne indbyggerne i de fattige bydele.

De skal lære at finde en skraldespand til deres affald, selvom det ikke altid er let.

- Før i tiden var der ingen skraldespande eller andre muligheder. Ingen tog ansvar. Folk gjorde, hvad der passede dem, siger Mohammad Aftab, der har haft besøg af frivillige fra projektet ’Turning the tide’.

- Først nu for en måned siden kom der en skraldespand her. Udvikling kræver bedre faciliteter

Pragati Shirke instruerer indbygger ved Mithi-floden i, hvordan skraldet skal sorteres.
Pragati Shirke instruerer indbygger ved Mithi-floden i, hvordan skraldet skal sorteres. Foto: Anders Bach / TV 2 Danmark

Pragati Shirke er én af de frivillige. Og hun mener ikke, at Mumbais politikere skal have skylden for skraldet.

- Myndighederne gør så meget, som de kan. Her bor utrolig mange mennesker, så for at håndtere skraldet fra Mumbais befolkning har man brug for en hær af indbyggere, der føler ansvar, forklarer hun, mens hun går fra dør til dør for at lære indbyggerne om plastiksortering.

Krigen mod plastik

square to 16x9
Indien har indført krig mod plastik. Spørgsmålet er, om målene er realistiske at nå. Foto: Mie Leonora Heiberg / TV 2 Danmark

I Mumbai-delstaten Maharashtra er det et år siden, politikerne gjorde al brug, køb, salg og import af engangsplastikprodukter ulovligt.

En overtrædelse kan føre til bøder på op til 2300 kroner og i værste fald tre måneders fængselsstraf.

Forbuddet skulle ifølge Maharashtras myndigheder have ført til en 40 procents reduktion af plastikaffaldet.

Det er også blevet forbudt at smide skrald offentligt i delstaten.

Samtidig foregår der i Mumbai en kæmpe uofficiel forretning med genanvendelse af plastik.

Skraldesamleren Pratyusha Amma kan samle op til 20 kilo plastik om dagen. Derefter sorterer hun det og sælger det videre for en krone per kilo.
Skraldesamleren Pratyusha Amma kan samle op til 20 kilo plastik om dagen. Derefter sorterer hun det og sælger det videre for en krone per kilo. Foto: Mie Leonora Heiberg / TV 2 Danmark

Omkring 120.000 skraldesamlere går rundt hver dag i byen og samler skrald, som de sælger til skrotforhandlere. De skærer det op, vasker og renser det for så at sælge det tilbage til industrien.

Vurderingerne lyder på, at omkring 60 procent af byens plastik bliver genanvendt på denne måde.

Alligevel hober plastikaffaldet sig stadig op i byens floder og gader.

Rydder selv op

For et par år siden blev den 38-årige højesteretsadvokat Afroz Shah træt af at se affaldet flyde i Mumbai, så han bestemte sig for selv at gøre noget ved det.

Beslutningen resulterede i det, som FN kalder verdens største strandoprydning.

Sådan så Versova beach ud i 2015 Video: TV 2 Danmark

Versova Beach lignede for bare få år siden en losseplads.

- Jeg græd, da jeg så det, husker Afroz Shah, der boede ved stranden som barn og har minder om den som ren og pæn.

- Så jeg besluttede at gøre noget. Og så begyndte jeg med mine egne to hænder.

Først var det bare Afroz og hans 84-årige nabo Harbansh Mathu, der gik rundt på stranden og samlede affald.

Skulle jeg bare lade det være op til politikerne?

Afroz Shah, Advokat

Men så begyndte flere og flere at følge med. Det blev en bevægelse.

Myndighederne begyndte at bidrage med lastbiler til at fjerne skraldet.

Den amerikanske og norske konsul kom forbi for at tage en tørn.

Efterhånden stillede hundreder op weekend efter weekend.

Og en majdag i 2017 i var stranden ren. Den var ligefrem blevet et skildpadde-paradis.

Efter oprydningen af Versova Beach ynglede Olive Ridley-skildpadder på stranden. Det er en meget sårbar skildpadde-art.
Efter oprydningen af Versova Beach ynglede Olive Ridley-skildpadder på stranden. Det er en meget sårbar skildpadde-art. Foto: Afroz Shah / TV 2 Danmark

I dag er plastikoprydningerne blevet hverdag, og Afroz’ hjem ved barndomsstranden er et fast tilholdssted for de mange frivillige.

- Jeg har ikke holdt ferie i fire år. Men det er sjovt, siger han, mens han betragter udsigten til den nu ryddede strand fra sin lejlighed.

Det stopper ikke her.

Det næste projekt er den 18 kilometer lange Mithi-flod, der skal renses for skrald. Og endnu en strand.

Det foregår hver weekend uden undtagelse.

Bevægelsen samler også plastik andre steder i byen - blandt andet på Dana Pani Beach i det nordlige Mumbai Og her er der begejstring for initiativet. Video: TV 2 Danmark

Danskerne forbruger mere plastik

Selvom de asiatiske lande er storforurenere, når det gælder plastikken i havene, så kan danskerne ikke gå fri.

Faktisk smider en gennemsnitlig dansker over tre gange så meget plastik ud om året, som en inder gør.

Der er måske ikke ryddet helt op i Mumbai før om 100 år

Aman Choudhary, frivillig

Derfor er plastikbyrden ikke kun på deres skuldre, mener professor Torkel Gissel fra DTU Aqua.

- Det er vores allesammen skyld. Vi danskere har også en andel i plastikforureningen. Selvfølgelig har dem der har færre ressourcer, end vi har, meget dårligere muligheder for at undgå plastikforurening. Hvis du kæmper med, om du skal få mad til dine børn, så er det lidt svært at bekymre sig om plastiksortering.

Plastikoprydning på strand i Mumbai.
Plastikoprydning på strand i Mumbai. Foto: Mie Leonora Heiberg / TV 2 Danmark

Problemet kræver derfor handling fra alle sider, understreger han.

- Det er jo supernemt at beslutte og gøre det. Der er masser af politikere, der snakker om plastik, men der bliver ikke gjort så forfærdelig meget.

En dråbe i havet

I Mithi-floden i Mumbai hjælper Rasmus Tantholdt Afroz Shah og de frivillige med oprydningen.

Afroz dirigerer arbejdet, mens han selv stikker hænderne i et par af de blå arbejdshandsker, der deles ud til skraldesamlerne.

Det er morgen, men allerede over 30 grader ved floden. Der er tre måneder til regntiden, og derfor er vandstrømmen skrumpet ind til en lille bæk af sort vand fuld af diverse plastikposer og flasker.

En gravko river jorden op i det indtørrede flodleje, så lagene af skrald titter frem og kan fjernes.

Omkring 50 mennesker er mødt op, blandt andet Aman Choudhary.

 I 2018 deltog en kvart million mennesker i Afroz Shah-bevægelsens miljøaktiviteter. Flere private organisationer donerer nu penge til projektet, så der er råd til maskiner og gummihandsker til alle.
I 2018 deltog en kvart million mennesker i Afroz Shah-bevægelsens miljøaktiviteter. Flere private organisationer donerer nu penge til projektet, så der er råd til maskiner og gummihandsker til alle. Foto: Mie Leonora Heiberg / TV 2 Danmark

- Vi gør det for de kommende generationer. Der er måske ikke ryddet helt op i Mumbai før om 100 år, men så kan folk til den tid leve i et rent miljø, siger han.

Når regntiden om et par måneder sætter ind, bruser floden med al sandsynlighed over sine bredder, ligesom den gjorde sidste år.

Derfor arbejder Afroz Shah og hans frivillige på at nå at fjerne så meget skrald, de kan, mens det er til at komme til.

- For mig er det noget, man er nødt til at gøre. Skulle jeg bare lade det være op til politikerne? Det er ikke sådan, planeten fungerer, siger han og hiver et stort stykke plastik op af jorden.

Afroz Shah har inspireret indbyggere i Mumbai og resten af Indien til at gribe til handling.

Selv i Dharavi, Mumbais største slumområde, har en gruppe drenge startet deres egen oprydning af den nærliggende strand efter Afroz' eksempel.

- Vi vil skabe ledere i lokalområderne, der arbejder for deres kærlighed til havet. Hvis små grupper på 100 mennesker rydder op overalt hver weekend, så hjælper det, siger Afroz Shah.

Unge mennesker fra slummen rydder op på Mahim Beach hver søndag morgen klokken syv.
Unge mennesker fra slummen rydder op på Mahim Beach hver søndag morgen klokken syv. Foto: Smallchange.ngo / Smallchange.ngo

Men der er langt igen til hele den 18 kilometer lange Mithi-flod er ryddet. Mængderne af plastik virker uoverskuelige.

- Det her er jo kun en dråbe i havet. Hvad nytter det? Spørger Rasmus Tantholdt.

- Det er kun en dråbe, men det er en meget kraftfuld dråbe.

- Det er en modgift mod folks selvtilfredshed, og en opfordring til selv at handle, svarer Afroz Shah og trækker endnu et stykke plastik fri af jorden.

Se minidok om kampen mod plastik på TV 2 Play.