Floderne fylder havene med plastikaffald - ti store floder er de værste synderne

Mange steder i Asien og Afrika er floderne det eneste sted, hvor man kan komme af med sit plastikaffald. Herfra ender det i verdenshavene.

I den indiske millionby Mumbai ligger plastikaffaldet så tykt i kanalerne, at man knap kan se vandet, og man fristes til at træde ud på den gyngende plastikoverflade.

Det rapporterer TV 2s korrespondent Rasmus Tantholdt fra kæmpebyens slumkvarterer, hvor mange indbyggere ikke har andre muligheder for at komme af med deres plastik end ved at smide det direkte i områdets største flod, Mithi River.

Og floden i Mumbai er langt den eneste.

Mange steder i verden har de store floder rollen som skraldespand for de lokale indbyggeres affald. Et problem, der bliver mere og mere tydeligt jo mere uforgængeligt plastikaffald, der hober sig op i floderne for senere at blive skyllet ud i verdenshavene.

Plastik fra ti floder

I et videnskabeligt studie fra 2017 regnede eksperter sig frem til, at en fjerdedel af al plastikaffald, der finder vej til verdenshavene, kommer fra floderne.

Studiet afslørede samtidigt, at ti af Asiens og Afrikas største floder står for cirka 90 procent af det plastikaffald, der bliver skyllet fra floderne ud i havene.

Men selv om problemet er størst i Asien og Afrika, skal vi i Danmark ikke tro, at vi kan være ligeglade med forureningen af floder som Mithi i Mumbai, siger Malene Møhl, der arbejder med plastikproblematikken i Verdensnaturfonden, WWF.

- Floderne leder ud til det Indiske Ocean. Alle verdens have er forbundet, så plastik fra Indien kan ende i vores fødekæde. Det kan ende i vores lokale havområder. Lige så vel som plastik fra Europa kan ende i verdenshavene og i andre lande, forklarer hun.

Plastik i indiske floder kan ende her hos os, siger WWF

Af de ti store plastikforurenede floder ligger otte i Asien og to i Afrika. Fire er kinesiske, mens én (Mekong-floden) har sit udspring i Kina og sit udløb i Vietnam.

Derudover er en russisk (Amur), en indisk (Ganges) en pakistansk (Indus), en vestafrikansk (Niger) og en østafrikansk (Nilen) med på listen.

Mangler affaldssystemer

Når problemet er centreret i Asien og Afrika, skyldes det ikke, at de bruger og kasserer specielt meget plastik. Faktisk smider en gennemsnitsdansker tre gange så meget plastik ud som en gennemsnitsinder.

Problemet skyldes først og fremmest, at indførelsen af plastikprodukter i Asien og Afrika er gået langt hurtigere end indførelsen af tilstrækkelige affaldssystemer, siger professor Jes Vollertsen fra Aalborg Universitet, der er ekspert i vandmiljø.

- I de rige lande smider vi ikke plastik rundt omkring. Men hvad skal de gøre, når de ikke har råd til affaldssorteringssystemer? Så længe vi ikke får løftet den generelle velstand i tredjeverdenslandene, er det svært at håndtere et affaldssystem også, siger han.

Dansk professor: Plastikproblem kan kun løses ved kilden

Selv om han har megen sympati for de oprydningsprojekter, der så småt er ved at blive etableret – blandt andet i Mumbai – understreger han, at man ikke kan løse det gigantiske problem med plastik ved at rydde op og indsamle plastikaffald i naturen, i floderne eller i verdenshavene.

- Det vigtigste er at håndtere kilden. Verdenshavene er kæmpestore. Når først vandet er kommet ud i verdenshavene, er det rigtig svært at gøre noget ved det. Forestil dig, at de vil rense verdenshavene. Det kan man ikke. Man skal sætte ind ved kilden med affaldssortering og affaldshåndtering. Man skal lade være med at bruge floderne som losseplads, som man gør her, siger Jes Vollertsen.

Se Rasmus Tantholdts minidok fra Mumbai på TV 2 Play.