Brexit udsat igen - May har fået en 'plus moms'-aftale, siger Løkke

EU og Storbritannien er enige om en fleksibel udskydelse af Brexit til oktober.

Efter et langstrakt topmøde onsdag aften blev stats- og regeringscheferne fra de 27 lande, der bliver i EU, enige om et nyt tilbud til Storbritannien om at udsætte Brexit.

De 27 EU-lande vil udskyde Brexit til senest 31. oktober i år. Den britiske premierminister, Theresa May, har taget imod tilbuddet.

Regeringscheferne mødtes ved 18-tiden og forhandlede til den anden side af midnat, før EU-præsident Donald Tusk kunne berette, at der nu var enighed om en forlængelse af Brexit.

Herefter skulle tilbuddet præsenteres for Storbritanniens premierminister, Theresa May, og kort før klokken 2, natten til torsdag dansk tid, var der så endelig hvid røg fra Bruxelles.

Hvornår skal briterne være ude?

Den nye dato for Brexit er 31. oktober. Dér skal Storbritannien senest forlade EU.

Men det, EU-landene i nat tilbød briterne, er en fleksibel udskydelse af Brexit. Det vil sige, at Storbritannien kan forlade EU før 31. oktober, hvis landet får godkendt skilsmisseaftalen med EU inden.

EU og Storbritannien er enige om en fleksibel udskydelse af Brexit til oktober. Video: David Buch

Hvis Storbritannien bliver i EU til 31. oktober, så skal briterne ligesom os andre stemme til Europa-Parlamentsvalget i slutningen af maj.

Men fleksibiliteten åbner for, at landet kan undgå at deltage i EU-valget. Det kræver, at det britiske parlament i løbet af de første tre uger af maj får lukket en aftale, så Brexit kan træde i kraft lørdag 1. juni, sagde premierminister Theresa May på et pressemøde i nat.

Ifølge Theresa May var det hendes ønske at få en fleksibel udsættelse.

- Jeg ønsker at forlade EU med en ordentlig aftale hurtigst muligt, det lader den her aftale os gøre, sagde hun på pressemødet.

Hvorfor 31. oktober?

Udskydelsen til 31. oktober er udtryk for et kompromis.

At det er endt med den her dato, er et kompromis. Så man også kunne få de lande om bord, der ønskede en endnu længere forlængelse. Frankrigs præsident Macron stod indtil meget, meget sent fast på, at han kun ville have en kort forlængelse indtil 30. juni. Mens andre ikke troede på, at briterne har fundet sig selv eller har fået stemt en skilsmisseaftale igennem på det tidspunkt. De ville have en meget længere forlængelse. Måske helt frem til 31. marts næste år. Nu er man så endt med et gyldent kompromis, der hedder 31. oktober, som alle kunne leve med.

Theresa May var rejst til topmødet med et ønske om at opnå en forlængelse til 30. juni, men var åben for en længere udskydelse.

Forlængelsen af Brexit i punkter

  • Udsættelsen af Brexit skal være så kort som mulig og ikke længere end til 31. oktober.
  • Storbritannien skal afholde valg til Europa-Parlamentet, hvis landet fortsat er medlem af EU efter 22. maj. 
  • Skulle briterne ikke gøre dette, effektueres en papirløs skilsmisse 1. juni.
  • EU-landene vil ikke genforhandle den skilsmisseaftale, der blev godkendt i november 2018.
  • Storbritannien har indtil Brexit samme pligter og rettigheder som et medlemsland og kan til enhver tid trække anmodningen om at forlade EU tilbage. 

Kilde: Erklæringen fra EU-topmødet 10. april 2019.

Blandt de 27 andre EU-lande var der nogle, der mente, at Storbritannien har brug for længere tid, mens andre insisterede på en kort udskydelse.

- Theresa May bad om en forlængelse frem til 30. juni, og den får hun jo. Plus moms, fordi vores vurdering er, hvis man skal være sikker på, at det her kan nå i mål, skal der nok bruges lidt mere tid, sagde Lars Løkke Rasmussen til TV 2 efter mødet i EU.

Den danske statsminister argumenterede med egne ord for at give briterne ”alt den tid i verden, de har brug for.” Omvendt stod Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, længe og hårdt fast på, at briterne skulle have en kort forlængelse til 30. juni.

- Flertallet foretrak en meget lang forlængelse. Men det var efter min mening ikke logisk, og først og fremmest var det hverken godt for os eller for Storbritannien, sagde Macron bagefter ifølge Reuters.

Det endte med kompromisset 31. oktober. En passende dato, fordi den falder sammen med skiftedag i EU-Kommissionen. Det vil sige, man undgår, at Storbritannien skal udnævne en EU-kommissær. Noget, som Frankrig ville have haft meget svært ved at acceptere.

Frankrigs præsident Macron stod indtil meget, meget sent fast på, at han kun ville have en kort forlængelse indtil 30. juni.

Er parterne så tilfredse?

Formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, havde før topmødet foreslået en udsættelse af Brexit med et år. EU fik en løsning, som man kan være "om ikke glade så tilfredse med," sagde han på et pressemøde efter topmødet.

- Forlængelsen er fleksibel, som jeg havde forventet. Den er lidt kortere, end jeg havde ventet. Men den er stadig lang nok til, at man kan finde den bedst mulige løsning, lød det fra Donald Tusk.

Storbritanniens premierminister var også tilfreds med aftalen og lagde særligt vægt på muligheden for at undgå Europa-Parlamentsvalget.

- Jeg ved, at der er udbredt frustration over, at jeg måtte bede om denne forlængelse. Storbritannien burde have forladt EU. Jeg beklager dybt, at jeg ikke har kunnet overbevise parlamentet om at godkende en aftale, sagde hun på pressemødet.

Storbritannien skulle ifølge planen have forladt EU 29. marts i år. Men da det britiske underhus tre gange havde afvist skilsmisseaftalen fra november 2018, besluttede EU-landene på et topmøde i marts for første gang at udsætte datoen til 12. april. Det vidste sig ikke at være nok.

EU og Storbritannien er enige om en fleksibel udskydelse af Brexit til oktober.

Nu må briterne udnytte de seks ekstra måneder til fulde for at løse den fastlåste situation i det britiske parlament, lyder det fra Donald Tusk:

- Vær venlig ikke at spilde tiden.