Libysk oprørshær får Italien til at frygte ny flygtningekrise

16x9
Krigere i den libyske oprørshær Libyan National Army (LNA) poserer på vej mod hovedstaden Tripoli. Foto: Esam Omran Al-fetori / Ritzau Scanpix

En oprørshær hævder at have omringet Libyens hovedstad. Urolighederne i landet skaber frygt for en ny flygtningestrøm mod Europa.

Libyen er i krise.

En selvbestaltet hær fra den østlige del af det nordafrikanske land siger, at hovedstaden Tripoli i den vestlige del af landet står til at blive angrebet.

Det er et sceneri, befolkningen har set før. Faktisk mange gange, siden landets diktator og præsident Muammar Gaddafi blev væltet og dræbt i 2011. Og det er også en tilstand, der igen vil kunne kaste landet ud i et kaos, som vil få civilbefolkningen til at flygte fra den nærmest konstante trussel om krig og ødelæggelse.

Frygt for at borgerkrig i det nordafrikanske land kan udløse nye flygtningestrømme mod Europa.

- Det har vakt stor bekymring i Italien, og man følger situationen i Libyen nærmest minut for minut, siger Eva Ravnbøl, TV 2s korrespondent i Rom.

Italien har været det primære mål for de flere hundredetusinde af flygtninge, som har forfulgt et håb om at undslippe krigen i deres hjemland med livet som indsats i synkefærdige og overbelastede fartøjer. Ofte med den lille ø Lampedusa eller via Sicilien som springbræt til fastlandet.

Færre migranter

Migrationen mod Europa er faldet drastisk siden 2016, hvor der ankom en million flygtninge og migranter fra Mellemøsten, Asien og Afrika.

Også i Italien har flygtningeproblematikken sat en politisk dagsorden. Det førte til, at indenrigsminister Matteo Salvini fra det højreorienterede Lega Nord i august sidste år fik strammet asyllovgivningen med et løfte om at sende så mange af de illegale indvandrere retur til deres hjemland som overhovedet muligt.

Regeringen i Rom har længe harceleret over det store antal migranter, der ankommer til havne i Italien. Samtidig beskylder regeringen andre EU-lande for at løbe fra deres ansvar, og den har forsøgt at få andre middelhavshavne i Frankrig, Grækenland og Spanien til at tage fra.

Derfor er Italien netop nu også særligt optaget af borgerkrigen i Libyen. Fordi krigen nærmest uundgåeligt vil føre til flere desperate forsøg på at nå et helle i Europa.

- Man frygter nu, at der vil komme et langt større pres på Europa, som det var tilfældet i 2014, 15 og 16, efter at situationen ellers har været under kontrol med lukkede havne, siger Eva Ravnbøl.

Teenagere kaprede fragtskib

Desperationen i Libyen kom for nylig til udtryk i kapringen af fragtskibet El Hiblu.

Det blev i slutningen af marts blev kapret af tre teenagere på 19, 16 og 15 år, da skibet havde reddet dem og 105 andre migranter i nød på Middelhavet ud fra Libyens kyst.

Politi ombord på
Politi ombord på "El Hiblu" i maltesisk havn efter at tre yngre mænd på havde kidnappet skibet på vej til Libyen. Ombord var yderligere 105 flygtninge fra Libyen, der havde kurs mod Europa. Foto: Jonathan Borg / Ritzau Scanpix

Skibet var egentlig på vej til Libyen fra Tyrkiet. Men da de tre teenagere fandt ud af, at kursen var sat mod Libyen, bemægtigede de sig med magtanvendelse kontrollen over skibet og tvang mandskabet til at sejle mod Malta og Italien.

- Det er intet mindre end pirateri, fastslog Matteo Salvini ifølge Jyllands-Posten.

Situationen i Libyen og krigshandlingerne nær Tripoli er kritisk. En oprørshær ledet af general Khalifa Haftar har omringet hovedstaden, hvor den FN-anerkendte regering holder til.

Det er en magtkamp og en krig, der mest af alt handler om herredømme. Udover den Khalifa Haftas oprørshær findes der stribevis af militser, der hver især river og flår i landet. Og forsøger at vælte den FN-anerkendte regering, der står svagt også i befolkningen.

Natten til lørdag fortalte lokale beboere til nyhedsbureauet Reuters, at oprørshæren i løbet af aftenen var kommet i kamp med lokale styrker nær hovedstadens internationale lufthavn.

FN's generalsekretær, António Guterres, besøgte Libyen torsdag og fredag. Her bad han de stridende parter om at finde en politisk løsning på det, de er uenige om.

Der var ikke den store optimisme at spore ved afrejsen.

- Jeg forlader Libyen med tungt hjerte, sagde han ved afrejse, sagde FN's generalsekretær, der ikke så den store vilje til forsoning mellem parterne.