Amerikanerne ved godt, at Trump lyver – de havde ikke forventet andet

16x9
Trump under en tale lørdag den 6. juli. Foto: Ethan Miller / Ritzau Scanpix

Undersøgelse viser, at det særligt er Trump-støtter, der tror på usandhederne.

Har det i dagens USA egentlig politiske konsekvenser, hvis man ikke holder sig til sandheden?

Efter Donald Trumps entre på den politiske scene kan man godt være en anelse skeptisk. Som Niels Bjerre-Poulsen, lektor i amerikanske studier ved SDU, så rammende formulerede det lørdag:

- De mange sager synes at rykke forbløffende lidt ved det samlede indtryk. Skandaløse udtalelser og grove løgne bliver ofte blot forklaret med ”just Trump being Trump”.

22 usandheder om dagen

Præsidentens popularitetstal har ganske rigtigt været ualmindelig stabile over de sidste to år. Faktisk er Trumps approval ratings steget med tre procentpoint siden midten af september. Vel at mærke inden for et tidsrum, hvor præsidenten har ytret flere usandheder end nogensinde før.

Som CNN`s redaktør Chris Cillizza bemærkede i denne uge, så er Trump gået fra at udtale gennemsnitlig seks usandheder om dagen til 22 usandheder om dagen de sidste 200 dage.

Dermed prøver jeg selvfølgelig ikke at insinuere, at der er en årssammenhæng mellem præsident Trumps stigende popularitetstal og det stigende antal af ytrede usandheder. Der er selvfølgelig tale om et pudsigt sammenfald. Men diskussionen om, hvorfor præsident Trumps usandheder tilsyneladende ikke gør den store forskel, er ikke desto mindre interessant.

Så lad os dykke ned i lidt data.

Fornemmelse for fakta og forhold

I december sidste år foretog avisen Washington Post en større undersøgelse.

Avisen havde udvalgt 18 forskellige påstande med hver to svarmuligheder. Respondenterne blev ikke på forhånd informeret om, hvem der stod bag udsagnene. Af de 18 udvalgte påstande var 11 af dem falske udsagn, som Donald Trump er kommet med.

For ingen af disse 11 usande udsagn var der et flertal af respondenterne, der mente, at de var korrekte. I gennemsnit var det 25 procent, der fejlagtigt troede, at Trumps usande udsagn var korrekte.

Heller ikke blandt de republikanske vælgere var der et flertal, der købte usandhederne. Færre end hver fjerde republikanske respondent troede på dem.

Samtidig var den dominerende opfattelse blandt de adspurgte, at der er en væsentlig forskel mellem omfanget og indholdet af præsident Trumps usandheder sammenlignet med andre politikere og mainstreammedierne (faktatjek: Det er der også).

Kort sagt lader den amerikanske befolkning grundlæggende til at have en ret god forståelse af både faktaene og forholdene, selvom præsidenten har et sløset forhold til sandheden.

Trofaste støtter stikker ud

Der er også et andet interessant aspekt i undersøgelsen: Trumps mest trofaste støtter er i langt højere grad tilbøjelige til at tro på usandhederne. Også her er der tale om et mindretal, 44 procent, men det er markant højere end for de andre respondentgrupper.

Blandt andet konfronterede Washington Post de adspurgte med en af præsidentens mest berømte usandheder: At bygningen af en mur langs grænsen til Mexico er påbegyndt. En løgn, som præsidenten har gentaget mere end 100 gange, senest i fredags under et besøg i Californien.

26 procent af de adspurgte mente, at bygningen af grænsemuren var påbegyndt. Blandt præsidentens mest inkarnerede støtter lå tallet på 56 procent. Færre, end man måske kunne tro, Trumps ihærdige insisteren og misinformationskampagner taget i betragtning. Men ikke desto mindre selvfølgelig stadig en stor andel. I hvert fald hvis man deler min opfattelse af, at politiske diskussioner helst skal bygge på faktuelle forhold frem for følelser eller fordrejninger.

Et andet eksempel på, at præsidentens propaganda har givet pote, er diskussionen om den russiske indblanding i den amerikanske præsidentvalgkamp i 2016.

15 procent af de adspurgte var enige i det falske udsagn, at ”Rusland ikke har blandet sig i det amerikanske præsidentvalg”. Blandt Trumps mest trofaste støtter var det næsten halvdelen, 47 procent, der mente, at udsagnet var korrekt, og at Rusland altså ikke har blandet sig i det amerikanske præsidentvalg.

Faktatjek: Både de amerikanske efterretningstjenester, den amerikanske Kongres og Robert Muellers Ruslandsundersøgelse har entydigt konkluderet, at Rusland blandede sig i 2016.

Eller for at sige det på jævnt dansk som rapperne USO, L.O.C. og Johnson: 'Der` ik` nogen diskussion'.

Donald og dækningen

Washington Posts undersøgelse efterlader os med 10.000 dollar-spørgsmålet: Hvordan dækker man Donald Trumps usandheder bedst?

Jeg må være et godt svar skyldig. Det er selvsagt nemmere på print og digitalt end på live-tv.

En amerikansk professor i journalistik, Jay Rosen fra New York University, delte for nyligt dette sammenstød mellem en britisk tv-vært og en politiker på Twitter. For Rosen var der tale om et eksempel, man med fordel kunne tage ved lære af i den amerikanske dækning.

Jeg må indrømme, at jeg ikke er lige så imponeret som Rosen. Selvfølgelig kan man kun applaudere, når medier ikke agerer som ukritiske mikrofonholdere. Men for mig illustrerer det britiske eksempel også en lang række problemstillinger.

For det første kræver denne interviewform i min bog, at journalisten kender stofområdet indgående. Men det kan man grundlæggende ikke forvente, da de fleste journalister er generalister og ikke specialister.

For det andet ligger journalister og politikere generelt i bunden af troværdighedsanalyserne. Journalisten vil derfor helst skulle have den nødvendige dokumentation liggende klar for at kunne fremstå som den mere troværdige part i en diskussion om faktuelle forhold med en politiker. I ovennævnte tilfælde eksempelvis i form af meningsmålinger. Der er dog næppe vilje til at afsætte de nødvendige ressourcer til dette i mediebranchen.

For det tredje er der nogle metodiske overvejelser. For eksempel: Hvor lægger man snittet, når man skal agere som objektiv faktatjekker?

Under den seneste amerikanske valgkamp i 2016 faktatjekkede Washington Post Donald Trump næsten dobbelt så meget som Hillary Clinton.

Var det en rimelig journalistik prioritering?

Der findes næppe nogen objektiv sandhed for den slags beslutninger. Særligt ikke, når man samtidig holder sig for øje, at Washington Posts undersøgelse sidste år også viste, at amerikanerne oftere tror på usandheder, der kommer fra Demokrater, end når de kommer fra Trump. Der er med andre ord nok at arbejde med.

Sidst men ikke mindst er live-faktatjek næppe godt for mediernes ratings. Dertil er metoden nok for aggressiv. Case in point: Hvor mange af jer orkede at se indslaget ovenfor – som sluttede abrupt efter en ordentlig omgang uforståeligt mundhuggeri – fra start til slut?

Mere metafor end mand

Man kan til gengæld med en vis skråsikkerhed konstatere, at usandhederne ikke kommer bag på de fleste amerikanere.

På valgdagen i november 2016 mente kun 33 procent af de amerikanske vælgere, at Donald Trump var ”ærlig og pålidelig”. Blandt de totredjedele af vælgere, der mente, at præsidentkandidaten var uærlig og upålidelig, stemte hver femte stadig på Trump.

Som CNN`s Chris Cuomo så rammende kommenterede den manglende harme over præsidentens mange usandheder sidste måned:

- Harme forudsætter overraskelse. Ikke at leve op til forventningerne. Trump er alt det, som folk forventer i en politiker i disse tider. Denne præsident er mere metafor end mand i en vis forstand.