Et Brexit uden aftale kan ramme dyr i zoo

Brexit risikerer at ødelægge mange års avlsprogram.

Det er ikke kun varer og mennesker, der kan få sværere ved at krydse grænsen til Storbritannien efter Brexit.

Bliver Brexit uden en aftale, kan det også få betydning for dyrene i zoologiske haver rundt om i EU.

Det ser man ikke ser frem til i Danmark, da det vil gøre udvekslingen af dyr mere tidskrævende og papirtung, fortæller Flemming Nielsen, der er kurator i Københavns Zoo og dermed står for administrationen af dyrebestanden og avlsprogrammerne.

- Det vil sætte nogle enormt store barrierer, så det ikke bliver ret nemt at flytte levende dyr, siger han til TV 2.

- Når der er flere ting, der skal ordnes ved grænserne, vil det automatisk forlænge rejsen for dyrene.

Sikrer arternes overlevelse

Omkring 350 zoologiske haver i EU er medlem af the European Association of Zoos and Aquaria (EAZA), der tillader, at man kan transportere dyr over grænser som en del af et avlsprogram.

En aftale, der er lavet for at sikre avlen og dermed overlevelsen af dyr med lavere bestande i de europæiske zoologiske haver.

I Københavns Zoo har de næsten 70 dyr, der er en del af avlprogrammet - herunder store pandaer, okapier, amurleoparder og den tasmanske pungdjævele.

Ifølge Flemming Nielsen kan en konsekvens af et hard Brexit blive, at zoologiske haver vil nedprioritere udvekslingen af dyr uden for avlprogrammet med Storbritannien. Med Brexit vil udvekslingen simpelthen blive for tidskrævende - også selvom det genetisk ville være det bedste at gøre.

- Man ender med at sige: "Jeg gider ikke det bøvl, jeg henter det (dyret, red.) i Tyskland eller Sverige i stedet. Man gør ikke det bedste for bestanden, siger Flemming Nielsen.

- Vi kan altså godt komme udenom, men det ville være ærgerligt, når vi nu prædiker, at vi skal bevare dyrearter. Så nytter det ikke noget, at det drukner i politisk spil.

Handling inden Brexit

Med udsigten til ekstra og mere omfattende arbejde har Københavns Zoo set sig nødsaget til at handle hurtigt for både at få og sende dyr til Storbritannien inden Brexit.

Det drejer sig blandt andet om en giraf, der skal til Bristol Zoo i den sydlige del af landet.

- Vi prøver at fremskynde, men de kan ikke tage imod før september. Nu må vi se, hvad der sker. Vi kan kun håbe på det bedste, siger kuratoren.

Britiske bjørnebrødre

Også i Givskud Zoo har de udfordringer med Brexit.

Som en gave til sig selv i anledningen af sit 50-års-jubilæum har den zoologiske have importeret to brillebjørne i Storbritannien. Men at få dem ud af landet inden Brexit har været lidt af en hastesag.

- Vi turde ikke håbe på, at de fik lavet en ændring, siger Kim Simonsen, der er zoolog ved Givskud Zoo, om Brexit-forhandlingerne.

Derfor satte Givskud Zoo speederen i bund for at få de to fem år gamle brillebjørnebrødre hjem til Givskud. Så glæden var stor i det midtjyske, da de to bjørne ankom til den zoologiske have i morges. Datoen – 29. marts er ikke valgt tilfældigt. 29. marts var den oprindelige dato, hvor Storbritannien skulle have forladt EU.

Hasteplanen var dog ved at gå i vasken. Inden afgang fra England opstod der mistanke om, at to geder i den engelske zoologiske have var smittet med tuberkulose.

Bjørnene blev testet, men svaret var negativt. Og fordi både danske og engelske myndigheder gav tilladelse, kunne bjørnene rejse til Givskud Zoo. Her sidder Brexitbjørnene nu i 30 dages karantæne for at sikre, at eventuel smitte ikke slipper ud.

Midlertidigt bur

Brillebjørnen stammer fra Sydamerika, hvor de lever i skovområder i Andesbjergene og langs kysten. I modsætning til mange andre bjørne går de ikke hi. Og så er bjørnearten verdensberømt.

I 1958 udgav den engelske forfatter sin første bog om brillebjørnen Paddington, der rejser fra Peru til London, hvor han bor hos familien Brown. Siden er der udgivet adskillige bøger samt lavet tv-serier og film om bjørnen.

Givskud Zoo er da også i gang med at bygge Europas største anlæg til de berømte bjørne. Anlægget kan blandt andet inddeles i sektioner, hvilket giver haven mulighed for at adskille bjørnene. Det kan for eksempel være, at en hunbjørn får unger og derfor har brug for alenetid med afkommet.

At de to bjørne allerede er ankommet er dog et lille problem. Europas største anlæg til brillebjørne er nemlig ikke færdigt.

Derfor ville Givskud Zoo gerne have ventet med at byde deres nye beboere velkommen.

Men sådan en luksus går ikke, når det handler om Brexit, og derfor bor de to bjørne i et midlertidigt bur.