Boeing har prøvet det før, men ikke i dette omfang

16x9
Boeing 737 Max 8 fly på rad og række i Phoenix Sky Harbor lufthavnen i Arizona. Onsdag besluttede USA at holde alle fly af denne type på jorden efter søndagens ulykke i Etiopien. Foto: Ralph Freso / Ritzau Scanpix

350 fly af den forulykkede flytype er nu strandet på jorden. Og det koster selskabet milliarder.

Siden søndagens flystyrt i Etiopien er listen dagligt vokset over lande, som har udstedt flyveforbud mod den forulykkede flytype Boeing 737 MAX 8 og MAX 9. Samtidig har adskillige flyselskaber meddelt, at de - flyveforbud eller ej - holder flyene på jorden.

Og det kan ende med at koste Boeing adskillige milliarder kroner.

Mellem én milliard (6,6 milliarder kroner) og fem milliarder dollars (33 milliarder kroner) lyder det i et estimat fra Wall Street-eksperter, skriver CNN. Estimatet er baseret på, at flyene ikke kommer i luften i løbet af de næste tre måneder.

Ifølge CNN har Boeing dog rigeligt råd til at betale regningen. Sidste år oplevede den amerikanske flyproducent en rekordomsætning på 101 milliarder dollars (666,6 milliarder kroner), og omsætningen ventes at blive endnu større i år. 

Hvis kunderne har mistet tilliden

Ifølge redaktør på branchesitet Check-In, Ole Kirchert Christensen, kan det koste op mod en halv millioner kroner om dagen pr. fly, som må forblive på landjorden. 

- Der er mange følgeomkostninger hele vejen rundt. Boeing taber både på de tilbageholdte fly og på de omkostninger, der er forbundet med at skulle opdatere software, siger han. 

Alligevel er udsigten til erstatninger og omkostninger for milliarder dog ikke noget, der kan ruinere Boeing, vurderer Ole Kirchert Christensen, der påpeger, at Boeing udover passagerfly også producerer kampfly og meget andet. 

- Vi taler om en velkonsolideret virksomhed, og beløbet er ikke voldsomt stort i forhold til virksomhedens størrelse. Men kunderne kan have mistet tilliden til Boeing, siger Ole Kirchert Christensen.

Prestigetab af dimensioner

Han fortæller, at Lion Air har annulleret samtlige bestillinger på MAX-fly fra Boeing efter ulykken i Indonesien i oktober sidste år. Og hvis denne udvikling fortsætter og andre flyselskaber annullerer ordrer, kan det ende med at blive en større sag for Boeing. 

- Så bliver de ikke kun ramt økonomisk. I så fald er der tale om et prestigetab af dimensioner. Det giver ridser i lakken, siger Ole Kirchert Christensen.

Men den samlede regning afhænger også af, hvorvidt Boeing accepterer at betale kompensation til de berørte flyselskaber. Onsdag meddelte Norwegian Airlines blandt andet, at flyselskabet vil kræve økonomisk kompensation fra Boeing for de 18 fly, som selskabet ikke kan flyve med. 

Spørgsmålet er, om Norwegian kan forvente, at Boeing punger ud. Der er nemlig også en anden side af sagen, påpeger Ole Kirchert Christensen.

- Hvis flyselskaberne sender regningen videre, fordi de af egen fri vilje har grounded flyene, vil Boeing måske ikke betale. Men hvis der kommer informationer frem om, at det var berettiget at grounde dem, vil Boeing formentlig betale, siger han til TV 2.

Ole Kirchert Christensen henviser til, at flyets sorte bokse, som netop er sendt til Frankrig for at blive analyseret, blandt andet skal afsløre, om der er sammenhæng mellem flystyrtet i Indonesien, hvor 189 mennesker mistede livet, og søndagens flystyrt i Etiopien, hvor 157 blev dræbt.

- Hvis der viser sig at være direkte paralleller, og at systemet har svigtet, så er det sandsynligt, at Boeing vil hoste op med en erstatning. I så fald vil de formentlig give det til alle berørte flyselskaber, siger han.

Boeing har ikke aflæst stemningen

Omkostningerne for Boeing afhænger også af, om årsagen til flystyrtet viser sig at være en softwareopdatering med en sensorfejl eller noget mere omfattende.

Hvis det første er tilfældet, er der tale om en relativt kort proces, der hurtig kan sende flyene i luften igen, mener Ole Kirchert Christensen. Men viser det sig at være selve strukturen og konstruktionen omkring flyet, der skal ændres, er det en anden sag.

Han husker en situation fra 1979, hvor alle DC10 fly blev grounded i 33 dage efter en ulykke i Chicago. Dog regner Ole Kirchert Christensen ikke med, at Boeings fly i denne omgang bliver holdt på jorden lige så længe.

Redaktøren finder det højst usædvanligt, at både Boeing og de amerikanske luftfartsmyndigheder har ventet så længe på at reagere på søndagens flystyrt. 

- Noget tyder på, at Boeing ikke har aflæst stemningen blandt deres kunder - og passagerer - over hele verden. De har henvist til fakta og været tonedøve overfor, at den generelle tiltro og tillid til selskabet er faldet, siger Ole Kirchert Christensen. 

En anden detalje, som han finder højst besynderligt i forløbet, er, at Kina og Indonesien var de første lande til at grounde Boeing 737 MAX 8 og MAX 9. Og det på trods af, at flysikkerheden er højst og ulykkeraten lavest i de vestlige lande. 

- De to lande har i forvejen høje ulykkesrater, så det er en prestigesag at få sænket raten, ligesom der er en frygt for at blive udelukket fra at flyve til og fra EU. Og så kan man ikke udelukke, at handelskrigen mellem USA og Kina har spillet ind. Her har Kina mulighed for at skade amerikanske interesser, påpeger Ole Kirchert Christensen.

Flåde stod stille for få år siden

Det er ikke første gang, at en hel flåde fra Boeing er blevet suspenderet. I 2013 blev Boeings 787 Dreamliners holdt på jorden, efter flytypens batteri brød i brand. Dengang valgte Boeing ikke at indstille den igangværende produktion af nye fly af typen, mens fejlen blev undersøgt.

Desuden var der dengang tale om 50 Dreamliners, som fik flyveforbud i 123 dage, mens der denne gang er tale om 350 fly. Mens adskillige lande - herunder den europæiske luftfartsmyndighed (Easa) - har taget konsekvensen, tøvede Boeing altså selv indtil onsdag, før selskabet officielt anbefalede, at flytypen blev midlertidigt suspenderet. 

I samme ombæring blev det dog ikke oplyst, hvorvidt Boeing også har indstillet produktionen af fremtidige fly af typen. Der er lagt bestillinger på 5111 fly fra selskaber i hele verden, som endnu ikke er leveret.  

I mellemtiden kan krisen ikke kun ses på det manglende antal Boeing fly i luften. Også kursen på Boeings aktie er faldet 12 procent i denne uge.