No deal eller udsættelse? Nu skal britisk parlament stemme om scenarierne for Brexit

Hvis parlamentet stemmer for Theresa Mays plan, skal de muligvis stemme tre dage i træk i midten af marts for at finde en løsning på Brexit-krisen.

Onsdag skal Underhuset i det britiske parlament debattere og stemme om den videre vej frem i Brexit-forhandlingerne.

Det har de sådan set gjort mange gange før, men denne gang kan afstemningerne få afgørende betydning for det videre forløb frem mod den skæbnesvangre 29. marts, hvor Storbritannien efter planen forlader EU.

Dagens debat og afstemninger kommer, efter den britiske premierminister, Theresa May, i går fremsatte en række forslag for parlamentet.

De lød kort fortalt sådan her:

Hun vil indtil 12. marts forsøge at få forhandlet tilstrækkelige ændringer til sin meget upopulære Brexit-plan på plads, så både EU og det britiske parlament er tilfredse og kan godkende den.

Hvis parlamentet så igen 12. marts forkaster aftalen, som de gjorde med et historisk stort flertal i januar, skal parlamentet dagen efter stemme om, hvorvidt Storbritannien skal forlade EU uden nogen aftale – det såkaldte no deal-scenarie.  

- Så sikrer vi, at Storbritannien kun forlader EU uden en aftale, hvis der er klar opbakning til det udfald, forklarede premierministeren.

Hvis parlamentsmedlemmerne også stemmer nej til no deal, vil Theresa May dagen efter  - altså 14. marts - give mulighed for en tredje afstemning om, hvorvidt parlamentet ønsker at udskyde den nuværende dato for Brexit, 29. marts 2019.

Den aftale, som Theresa May har svært ved at få godkendt, beholder i praksis Storbritannien i toldunionen, indtil der er truffet en aftale om den nordirske grænse.
Den aftale, som Theresa May har svært ved at få godkendt, beholder i praksis Storbritannien i toldunionen, indtil der er truffet en aftale om den nordirske grænse. Foto: TV 2

Theresa May understregede, at der vil være tale om en kort, tidsbestemt udskydelse på få måneder, og at udskydelsen skal være en engangsforestilling.

I dag skal parlamentet altså stemme om, hvorvidt de vil følge den plan fra premierministeren. Der bliver også fremsat en række ændringsforslag til premierministerens plan, som der også skal stemmes om. 

Parlamentet skal også stemme om oppositionspartiet Labours bud på en Brexit-aftale, men den forventes ikke at få tilstrækkelig opbakning.

Partiets formand, Jeremy Corbyn, har tidligere denne uge udtalt, at hvis Labours aftale nedstemmes, vil partiet støtte en ny folkeafstemning om enten en "troværdig" Brexit-aftale eller en annullering af Storbritanniens udtræden af EU.

Men hvad så nu? Her er nogle af de mulige scenarier:

Brexit udskydes

Allerede mandag sagde EU-formanden, Donald Tusk, at en udskydelse af tidsfristen ville være ”en rationel løsning”.

- Jo mindre tid der er til 29. marts, jo større er sandsynligheden for en udskydelse af Brexit, sagde Donald Tusk.

En udskyldelse af tidsfristen kræver, at briterne officielt beder om det, og at alle de andre 27 EU-lande siger ja. 

Flere lande har allerede sagt, at de ikke vil stille sig i vejen for en udskyldelse.

Og mandag sagde den danske statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), for første gang, at han ikke vil stille sig i vejen for en udskydelse af briternes exit.

- Jeg tror da, at alle vil være fleksible her. Det bedste var jo at få det her overstået på en ordentlig måde. Men det næstbedste er selvfølgelig, fremfor at få en katastrofe, at få en udsættelse, sagde Lars Løkke Rasmussen (V).

Det ville dog stadig være langt bedre at få Brexit klaret til tiden, understregede statsministeren:

- Der er en stor risiko for, at man ikke får lavet sine lektier, hvis man begynder at definere en ny deadline for sig selv, sagde han.

En udskydelse vil give den britiske regering mere tid til at overveje sine muligheder. 

Theresa Mays Brexit-forslag vedtages

Premierministerens aftale om Storbritanniens udtræden af EU blev officielt godkendt 25. november 2018, men siden har den mødt enorm modstand i det britiske parlament, hvor den blev forkastet af et historisk stort flertal af parlamentarikerne i januar.

Efter langstrakt debat stod det 29. januar klart, at premierministeren skulle tilbage til EU for at forsøge at genforhandle aftalen om den såkaldte bagstopper ved grænsen til Nordirland.

Du kan læse mere om bagstopperen her:

Men selv hvis Theresa May skulle sikre sig flertal for sin Brexit-aftale i det britiske Underhus, skal der afholdes en ny folkeafstemning, mener det største oppositionsparti, Labour.

- Hvis premierministerens aftale stemmes igennem, så skal aftalen også igennem en folkeafstemning, siger Labours talsmand for Brexit, Keir Starmer, til BBC Radio.

Partiet mener, at det britiske folk skal have muligheden for at stemme på enten en "troværdig" Brexit-aftale eller på helt at aflyse Brexit og forblive en del af EU.

Hvis parlamentet stemmer for premierministerens reviderede aftale, træder Storbritannien ud af EU 29. marts. 

Ny folkeafstemning

Mandag sagde oppositionsleder Jeremy Corbyn, at Labour, Storbritanniens største oppositionsparti, vil støtte en ny folkeafstemning om Brexit.

Der har siden været forskellige meldinger om, hvad den afstemning skulle indeholde, men Labours talsmand for Brexit, Keir Starmer, udtaler, at det britiske folk skal have mulighed for at stemme på enten en "troværdig" Brexit-aftale eller på helt at aflyse Brexit og forblive en del af EU.

Theresa May har gentagne gange afvist at afholde en ny folkeafstemning.

Hun har betonet, at parlamentet er forpligtet til at ære det mandat, det britiske folk gav dem ved Brexit-afstemningen i 2016, og at det ville være en stor fejl at afholde en ny folkeafstemning.

Så sent som tirsdag sagde premierministeren, at ”selve demokratiets troværdighed er på spil”.

- Dette hus (Underhuset, red.) stemte for at udløse Artikel 50, og dette hus har et ansvar om at levere på resultatet.

En ny folkeafstemning kan have flere former. Enten kan den være af samme type som i 2016, altså ikke-bindende rent juridisk. Men flere parlamentsmedlemmer ønsker en juridisk bindende afstemning.

Uanset hvad er det umuligt at nå en folkeafstemning inden den 29. marts, så også her vil den britiske regering få brug for hjælp fra EU til at udskyde tidsfristen for Brexit.

Nyt parlamentsvalg 

Oppositionslederen i det britiske parlament, Jeremy Corbyn, har tidligere opfordret Theresa May til at udskrive et nyt parlamentsvalg for at få løst Brexit-konflikten. 

Corbyn udtalte, at det var ”den mest praktiske” og ”demokratiske” måde at komme ud af den gordiske knude, der har ramt det politiske forhandlingsklima i britisk politik.

Og Theresa May kan stadig beslutte sig for, at et nyvalg er den bedste vej ud af det politiske dødvande, og at det er hendes mulighed for at få styrket sit parlamentariske mandat. 

Men et nyvalg vil kræve flere ting.

Først og fremmest skal to tredjedele af parlamentarikerne stemme stemme for det, og selv hvis de gør det, vil et valg tidligst kunne finde sted 25 dage, efter at det er blevet udskrevet.

Derfor virker det meget usandsynligt, at et nyvalg kan afholdes inden den 29. marts, og derfor vil Storbritannien formentlig skulle bede EU om at udskyde Brexit-deadlinen.

Ingen aftale - no deal

Hvis det ikke lykkes Theresa May og den britiske regering at nå til enighed med deres europæiske kollegaer om en plan, vil udgangspunktet – i hvert fald som det ser ud lige nu – være, at Storbritannien forlader EU den 29. marts uden en aftale.

Dermed vil Storbritannien ikke længere være en del af det indre marked, og så kommer der pludselig krav til told, afgifter og dokumentation på alle varer, der passerer den britiske grænse.

Lufttrafikken risikerer at blive lammet, og en bred vifte af fælles aktiviteter mellem EU og Storbritannien vil ophøre.

Både økonomiske eksperter og parlamentarikere har peget på, at et såkaldt no deal-scenarie vil være en katastrofe for Storbritannien, og tidligere på måneden kom det frem, at Brexit allerede har haft store konsekvenser for britisk økonomi og firmaer.