Hård fødsel for EU’s ørkentopmøde - to mænd kunne spænde ben for det hele

Frygt for at kontroversielle skikkelser ville dukke op har holdt topmødets skæbne hen i uvished.

Søndag eftermiddag ankom statsminister Lars Løkke Rasmussen til den egyptiske badeby Sharm El Sheikh.

Ikke for at hoppe i poolen og nyde de 23 grader, men for at deltage i et topmøde med mere end 40 andre stats- og regeringschefer.

EU-lederne mødes nemlig for første gang med sine modparter i Den Arabiske Liga – en sammenslutning af 22 arabiske lande – for blandt andet at diskutere øget samarbejde og migration.

Den Arabiske Liga

Den Arabiske Liga er en sammenslutning af de 22 arabiske lande Algeriet, Bahrain, Comoros, Djibouti, Egypten, Irak, Jordan, Kuwait, Libanon, Libyen, Mauretanien, Marokko, Oman, Palæstina, Qatar, Saudi-Arabien, Somalia, Sudan, Syrien, Tunesien og de Forenede Arabiske Emirater. Syrien har dog været suspenderet siden 2011.  

Omkring en tredjedel af de 144.166 migranter, der i 2018 kom til EU, kom fra landene i Den Arabiske Liga.

Og migration er for Lars Løkke Rasmussen en tungtvejende årsag til, at det er vigtigt at pleje forbindelserne til de arabiske lande.

 - Det er uomgængeligt, at vi er nødt til at interessere os for denne del af verden, som jo er vores naboer. Hvis vi skal passe på Danmark, handler det om at føre udlændingepolitik derhjemme, men det handler også om at basere sig i denne her del af verden, sagde statsministeren ved sin ankomst til mødet. 

Flere komplikationer på EU-siden

Det har dog flere gange syntes usikkert, om topmødet ville føre til noget – og om det ville blive afholdt i det hele taget.

Ungarn nedlagde tidligere på måneden veto mod et udkast til de konklusioner, der skal komme ud af topmødet, på grund af uenighed om formuleringen af et afsnit om migration.

Det fik Den Arabiske Ligas generalsekretær, Amhed Aboul Gheit, til at sige på et efterfølgende pressemøde, at der var ”flere komplikationer på den europæiske side end på den arabiske” i forberedelsen af topmødet.

- Jeg ville sige det modsatte, lød det prompte fra EU’s chefdiplomat Federica Mogherini.

Problematiske gæster

Helt ukompliceret har det da heller ikke været på den arabiske side, hvor flere potentielle topmødegæster på det seneste har givet anledning til hovedpine blandt EU-lederne.

Der var således næppe blevet et topmøde, hvis bare én af de to følgende var mødt op som deres lands øverste repræsentant:

Sudans præsident Omar al-Bashir og Saudi-Arabiens kronprins Mohammed bin Salman.

Al-Bashir har gennem en årrække været eftersøgt af Den Internationale Straffedomstol i Haag for sin rolle i folkedrabet i Darfur, og han har for nylig sat hårdhændet ind mod regeringskritiske demonstrationer. 

Bin Salman faldt i verdenssamfundets unåde efter hans formodede rolle i drabet på journalisten Jamal Khashoggi i oktober, og det bliver derfor i stedet hans far, kongen, som leder den saudiske delegation.

Næppe tilfredsstillende for idealisterne. Men EU har en klar interesse i dialogen, siger TV 2’s europakorrespondent, Lotte Mejlhede.

I lang tid har topmødet hængt i en tynd tråd, men nu har protokollen løst dilemmaet: Den saudiske konge afløser kronprinsen som forhandlingsleder, og Sudan sender sin vicepræsident i stedet for den belastede præsident. Næppe tilfredsstillende for idealisterne. Men som en kilde tæt på topmødet siger: Det kan aldrig skade menneskerettighederne at tale om dem med de, der har svært ved at overholde dem. EU har derudover en klar interesse i dialogen: I en del af disse arabiske lande ligger der en tikkende migrationsbombe. Noget for noget. Er det kynisk? Ja - og det er udenrigspolitik ofte.

Ikke klar til forhold til Syrien

Dertil kommer Syriens præsident, Bashar al-Assad. Syrien er i øjeblikket suspenderet fra Den Arabiske Liga, så der var ikke den store fare for, at han skulle dukke op denne gang.

Men nogle arabiske lande er begyndt at diskutere, hvorvidt landet er klar til at blive lukket ind i klubben igen, hvilket EU forud for mødet har advaret imod.

- Vi er ikke i en situation, hvor vi kan genoptage et normalt forhold til Syrien, har den belgiske udenrigsminister Didier Reynders blandt andet sagt.

Netop Syrien bliver et af de ømfindtlige temaer, som Lars Løkke og de øvrige ledere skal diskutere søndag og mandag.

15 henrettelser

Heller ikke værten for topmødet, den egyptiske præsident Abdel Fatah al-Sisi, har gjort sig positivt bemærket i verdenspressen på det seneste.

Dels forsøger han lige nu at ændre landets forfatning, så han vil kunne regere helt frem til 2034. Og dels beskyldes Egypten af menneskerettighedsorganisationer for at have tortureret sig frem til tilståelser fra 15 mennesker, som er blevet henrettet i løbet af den seneste måned.

Al-Sisi blev sidste år genvalgt som Egyptens præsident i en valgsejr af Kim Jong-un-ske dimensioner, hvor den tidligere hærchef løb med 97 procent af stemmerne.

Bedre end intet møde                                       

På trods af de mange forhindringer er det ikke desto mindre lykkedes at stable et møde på benene og få langt de fleste af EU-lederne på deltagerlisten.

Og på trods af uenigheder både internt i EU og med Den Arabiske Liga, ser det alligevel ud til, at mødet ender med en tekst, som alle kan stå inde for.

Primært fordi teksten er blevet tilstrækkeligt udvandet, siger Lotte Mejlhede.

- Hvis man spinner forventningerne tilstrækkeligt ned, kan alt udlægges som succes. Det synes at være taktikken for topmødet i Egypten. Mottoet er nu: Bare det at mødet bliver holdt er en succes i sig selv. På den måde kan selv en tynd konklusionstekst på migration glide lettere ned. For hvis alternativet var intet møde og dermed ingen tekst - ja så er selv lidt jo en forbedring, siger hun.