16 delstater lægger sag an mod Trumps nødretstilstand

Californiens justitsminister mener, at præsidenten misbruger den magt, der knytter sig til embedet, og at han dermed er på kant med forfatningen.

Anført af Californien vil 16 amerikanske delstater forsøge at få en domstol til at omgøre præsident Donald Trumps beslutning om at indføre nødretstilstand.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters natten til tirsdag dansk tid.

Delstaterne har indgivet et søgsmål mod Trump og hans regering ved en distriktsdomstol i Californien.

Californiens justitsminister begrunder det med, at præsidenten "misbruger" den magt, der knytter sig til embedet. Og dermed er han på kant med forfatningen.

- Vi lægger sag an mod Trump for at forhindre ham i at frarøve skattepenge, som Kongressen har afsat til folk i vores stater, udtaler justitsminister Xavier Becerra i en erklæring.

Becerra har tidligere annonceret, at Californien ville udfordre Trumps beslutning juridisk, fordi delstaten risikerer at miste midler tiltænkt militære projekter, hjælp til katastrofer og andre formål, skriver nyhedsbureauet AFP.

Slaget om muren skal stå i Højesteret

Søgsmålene skal afprøves ved domstolene og i sidste instans ved Højesteret. Det forklarede professor og leder af center for amerikanske studier på SDU Jørn Brøndal fredag til TV 2.

Det eneste lignende eksempel, han kan komme i tanke om, er fra 1950'erne.

- Der forsøgte præsident (Harry S., red.) Truman at nationalisere stålindustrien. Der var risiko for strejker blandt arbejderne, og amerikanerne havde brug for stålet til krigen i Korea. Her sagde Højesteret nej til præsidentens ønske og satte dermed en grænse for, hvilke nødretstilstande præsidenten kan tillade sig at erklære, fortæller professoren.

Det sidste slag om grænsemuren kommer altså til at stå i den amerikanske højesteret, og her kommer man til at lytte til begge siders argumenter. I sidste ende vil det være et spørgsmål om, hvorvidt Trumps fortolkning af nødretstilstanden strider mod forfatningen, forklarer Jørn Brøndal.

Hvis Højesteret dømmer med Trump, vil det skabe en farlig præcedens for kommende præsidenter, som dermed er blevet styrket på den lovgivende magts bekostning, vurderer han.

- Problemet er i så fald, at præsidenten bliver for stærk i forhold til Kongressen. Det kan være bekymrende, at man fratager Kongressen selv kernen i dens berettigelse. Og den amerikanske forfatning er netop baseret på, at præsidentmagten ikke er for stærk. Landet bygger fundamentalt på, at man ikke ville have en enevældig konge.

35 dages lammelse

Trump tog fredag det kontroversielle skridt om at indføre nødretstilstand i et forsøg på at få finansieret den mur langs grænsen til Mexico, som han har stillet sine vælgere i udsigt. Det sker, efter at han uden held har forsøgt at overtale Kongressen til at afsætte 5,7 milliarder til grænseprojektet.

Det er en bekendtgørelse fra 1976 ved navn National Emergencies Act, der giver en præsident magt til at tage egenhændige beslutninger i krisetider og mulighed for at frigøre penge udenom Kongressen.

Ifølge Trump udgør antallet af migranter ved den amerikanske grænse en national krise i et omfang, der gør, at 1976-bekendtgørelsen kan aktiveres.

Demokraterne i Kongressens to kamre har modsat sig Trumps krav om finansiering af muren, og uenigheden førte i december til en delvis nedlukning af statsapparatet, fordi politikerne ikke kunne blive enige om en finanslov for 2019.

Den delvise lammelse af den offentlige sektor stod på i 35 dage, hvilket er den længste periode i USA's historie.

En national nødretstilstand giver en præsident beføjelser til i en nødsituation at træffe beslutninger udenom Kongressen. Eksempelvis ved at omdirigere penge fra Pentagons anlægsbudget til andre formål.

Lige nu er der ifølge CNN 31 igangværende nationale nødretstilstande i USA, hvoraf flere har strukket sig over flere årtier.

De øvrige 15 delstater i søgsmålet er Colorado, Connecticut, Delaware, Hawaii, Illinois, Maine, Maryland, Michigan, Minnesota, Nevada, New Jersey, New Mexico, New York, Oregon og Virginia.

/ritzau/