USA har 31 igangværende nødretstilstande - den ældste er fra 1979

Præsident Trump er villig til at gå hele vejen for at give vælgerne en grænsemur. Her er mulighederne for at forhindre en national nødretstilstand.

Den amerikanske præsident Donald Trump vil erklære national nødretstilstand for at finansiere sin mur mod Mexico.

Det sker som reaktion på, at den amerikanske kongres natten til fredag amerikansk tid efter måneders uenighed endelig vedtog en ny finanslov - som dog ikke indeholdt Trumps lovede grænsemur.

Men hvad er så næste skridt? Hvad betyder det egentlig, når en amerikansk præsident erklærer national nødretstilstand? Og hvor usædvanligt er det?

Det har vi sat os for at undersøge på TV 2. 

Hvad er nødretstilstand?

National Emergencies Act er den bekendtgørelse fra 1976, der giver en præsident magt til at tage egenhændige beslutninger i krisetider og mulighed for at frigøre penge udenom Kongressen.

Ifølge Trump udgør antallet af migranter ved den amerikanske grænse en national krise i et omfang, der gør, at 1976-bekendtgørelsen kan aktiveres.

58 gange over fire årtier er den nationale nødretstilstand tidligere trådt i kraft. Heraf tre gange under præsident Trump.

Lige nu er der ifølge CNN 31 igangværende nationale nødretstilstande i USA, hvoraf flere har strukket sig over flere årtier. Se listen nederst i artiklen. 

Den ældste blev iværksat af præsident Jimmy Carter i 1979 og blokerer for, at den iranske regering kan købe fast ejendom i USA. Den nødretstilstand er blevet forlænget alle år af samtlige præsidenter lige siden. 

Præsident Trump skal igennem en længere proces for at få gennemtrumfet sin grænsemur mod Mexico.
Præsident Trump skal igennem en længere proces for at få gennemtrumfet sin grænsemur mod Mexico. Foto: TV 2 Grafik

I 1995 erklærede præsident Clinton national nødretstilstand, som indefrøs og blokerede værdier og gjorde finansielle transaktioner med bestemte colombianske narkohandlere ulovlige. Det skete efter et boom i anmeldelser om colombianske narkokartellers hvidvask i amerikanske selskaber.

Og i 2008 erklærede præsident Bush national nødretstilstand, som medførte en række restriktioner mod Nordkorea for at minimere risikoen for udbredelsen af nordkoreanske masseødelæggelsesvåben.

Den seneste nationale nødretstilstand er fra november 2018 og forhindrer folk, som bidrager til undertrykkelse af menneskerettighederne i Nicaragua, i at købe fast ejendom i USA. 

To muligheder

Ifølge professor og leder af center for amerikanske studier på SDU Jørn Brøndal skiller den aktuelle situation sig ud, da de tidligere nødretstilstande ikke er gennemført på en måde, hvor præsidenten var i konflikt med Kongressen.

- Men her har vi et forsøg på at fratage magten fra Kongressen. Præsidenten fik ikke, hvad han ville, og nu forsøger han at komme udenom Kongressen, forklarer Jørn Brøndal.

Lige nu er der dog stor uenighed om, hvorvidt det rent faktisk er muligt at aktivere 1976-bekendtgørelsen med det udgangspunkt, som præsident Trump ønsker - og det vil over den kommede tid blive testet. 

Således har Demokraterne nu to muligheder for at stoppe grænsemuren, hvis Trump vælger at erklære national nødretstilstand. Én vej fører gennem Kongressen, og en anden vej går gennem domstolene.

Kan Kongressen stoppe Trump?

Ifølge New York Times, som har kigget nærmere på spørgsmålet, bliver det dog umiddelbart svært for Kongressen at stoppe Trump. Da lovgivningen i sin tid gav præsidenten magt til at erklære nationale nødretstilstande, byggede de samtidig en ekstra sikkerhed ind i bekendtgørelsen.

Det betyder, at Kongressens to kamre, Repræsentanternes Hus og Senatet, kan gøre brug af en fælles beslutning om ophævelse, som betyder, at de kan blokere præsidenten, hvis denne handler uansvarligt, eller truslen ikke længere er aktuel.

Fordi Demokraterne har flertallet i Repræsentanternes Hus, betragtes det som en mulighed, som oppositionen vil få gennemtrumfet.

Herefter dikterer loven, at det andet kammer, Senatet, skal stemme om resolutionen indenfor 18 dage. Her sidder Republikanerne til gengæld på flertallet. 

Men New York Times påpeger, at Demokraterne kun får brug for at få medhold fra en håndfuld republikanere for at få gennemført resolutionen, som herefter kan sendes til præsident Trump.

Og der kan meget vel være republikanere, som vil stemme med Demokraternes resolution, vurderer Jørn Brøndal.

- Det her handler ikke kun om partipolitik. Det handler også om, at Trump ved at bestemme over pengene tager magten fra Kongressen. Udsigten til at skulle afgive magt kan få nogle republikanere til at sige fra, siger professoren.

Trumps muligheder

Når resolutionen lander på præsidentens bord, har han mulighed for at nedlægge veto mod den.

Dog med det forbehold, at resolutionen ikke må være stemt igennem med såkaldt supermajoritet i både Repræsentanternes Hus og Senatet, hvilket betyder mindst to tredjedele i begge kamre.

Hvad er oppositionens chancer for at samle et tilstrækkeligt flertal?

Demokraterne skal overbevise adskillige republikanere for at få tilstrækkelig opbakning til en resolution, der kan stoppe præsidenten.

Allerede torsdag har flere republikanske senatorer over for New York Times udtrykt bekymring for præsidentens beslutning om at erklære national nødretstilstand.

Alligevel er det ifølge New York times meget usandsynligt, at Demokraterne kan samle tilstrækkeligt republikansk flertal til at nå de magiske totredjedele og overtrumfe en eventuel vetoret fra Trump i forhold til resolutionen.

Kan Kongressen sagsøge præsidenten?

Den anden vej er som nævnt at gå via domstolene. Her har Demokraterne to valg: 

Repræsentanternes Hus kan enten støtte et søgsmål fra en tredjepart, som udfordrer den nationale nødretstilstand, eller kammeret kan på egen hånd initiere et søgsmål. 

Dog er der juridisk tvivl om, hvorvidt det rent lovmæssigt er muligt for Repræsentanternes Hus selv at iværksætte søgsmålet. Uanset vil et søgsmål skulle afprøves ved domstolene og i sidste instans ved Højesteret.

Jørn Brøndal kan ikke komme i tanke om tidligere eksempler på lignende tilfælde. 

- I 1950'erne forsøgte præsident Truman at nationalisere stålindustrien. Der var risiko for strejker blandt arbejderne, og amerikanerne havde brug for stålet til krigen i Korea. Her sagde Højesteret nej til præsidentens ønske og satte dermed en grænse for, hvilke nødretstilstande præsidenten kan tillade sig at erklære, fortæller professoren. 

Det sidste slag

Uanset udfaldet i Kongressen tyder alt på, at det sidste slag om grænsemuren kommer til at stå i den amerikanske højesteret. 

Og her kommer man til at lytte til begge siders argumenter. I sidste ende vil det være et spørgsmål om, hvorvidt Trumps fortolkning af nødretstilstanden strider mod forfatningen, forklarer Jørn Brøndal.

- Uanset hvad Kongressen gør, så har Højesteret i sidste ende den ultimative fortolkningsret. Så de kan sige stop, selvom Kongressen ikke bremser Trump, siger han.

Hvis Højesteret dømmer med Trump, vil det skabe en farlig præcedens for kommende præsidenter, som dermed er blevet styrket på den lovgivende magts bekostning, vurderer Jørn Brøndal.

- Problemet er i så fald, at præsidenten bliver for stærk i forhold til Kongressen. Det kan være bekymrende, at man fratager Kongressen selv kernen i dens berettigelse. Og den amerikanske forfatning er netop baseret på, at præsidentmagten ikke er for stærk. Landet bygger fundamentalt på, at man ikke ville have en enevældig konge. 

Hvis Højesteret derimod dømmer imod præsidenten, er Trumps drømme om en grænsemur endegyldigt lagt i graven - indtil 2020. 

For hvis Trump bliver genvalgt som præsident og samtidig får flertal i Kongressen, så lever håbet stadig for grænsemuren.

- Jeg vil tro, at Trump har største chance i Kongressen, fordi han kan nedlægge veto. Det bliver svært at bekæmpe. Men det juridiske aspekt er fuldkommen uforudsigeligt. Der kan grænsemuren falde, vurderer Jørn Brøndal.

Her er de 31 igangværende nationale nødretstilstande i USA
2018
27. november
Punkt 31
Præsident Trump erklærer national nødretstilstand, som betyder, at bestemte personer fra Nicaragua ikke kan købe ejendom i USA.
Det sker som en reaktion på den nicaraguanske præsident Ortegas regime.
12. september 2018
Punkt 30
Indførelse af visse sanktioner i tilfælde af udenlandsk indblanding i et amerikansk valg.
2017
20. december
Punkt 29
Blokerer ejendomsretten til personer, som er involveret i alvorlig overtrædelse af menneskerettigheder eller korruption.
2015
23. november
Punkt 28
Blokerer retten til at købe fast ejendom for visse personer, der bidrager til situationen i Burundi.
1. april
Punkt 27
Blokerer retten til at købe fast ejendom for visse personer, der deltager i betydelige skadelige cyberrelaterede aktiviteter.
9. marts
Punkt 26
Blokerer retten til at købe fast ejendom og suspenderer adgang for visse personer, der bidrager til situationen i Venezuela.
2014
12. maj
Punkt 25
Blokerer retten til at købe fast ejendom for visse personer, der bidrager til konflikten i Den Centralafrikanske Republik.
3. april
Punkt 24
Blokerer retten til at købe fast ejendom for visse personer med relation til Sydsudan.
6. marts
Punkt 23
Blokerer retten til at købe fast ejendom for visse personer, som bidrager til situationen i Ukraine.
2012
16. maj
Punkt 22
Blokerer retten til at købe fast ejendom for visse personer, som truer fred, sikkerhed og stabilitet i Yemen.
2011
25. juli
Punkt 21
Blokerer ejendomsretten for transnationale kriminelle organisationer.
25. februar
Punkt 20
Blokerer retten til at købe fast ejendom og forbyder visse transaktioner med relation til Libyen.
2010
12. april
Punkt 19
Blokerer retten til at købe fast ejendom for visse personer, som bidrager til konflikten i Somalia.
2008
26. juni
Punkt 18
Fortsætter visse restriktioner i forhold til Nordkorea og nordkoreanske statsborgere.
2007
1. august
Punkt 17
Blokerer retten til at købe fast ejendom for personer, som underminerer Libanons suverænitet eller dets demokratiske processer og institutioner.
2006
27. oktober
Punkt 16
Blokerer retten til at købe fast ejendom for visse personer, som bidrager til konflikten i Den Demokratiske Republik Congo.
16. juni
Punkt 15
Blokerer retten til at købe fast ejendom for personer som underminerer demokratiske processer eller institutioner i Hviderusland.
2004
11. maj
Punkt 14
Blokerer retten til at købe fast ejendom for visse personer og indfører forbud mod eksport af visse varer til Syrien.
2003
22. maj
Punkt 13
Beskyttelse af udviklingsfonden for Irak og visse andre ejendomme, som Irak har interesse for.
6. marts
Punkt 12
Blokerer retten til at købe fast ejendom for personer, som underminerer demokratiske processer eller institutioner i Zimbabwe.
2001
23. september
Punkt 11
Blokerer ejendomsretten og forbyder transaktioner med personer, der begår, truer med at begå eller støtter terrorisme.
14. september
Punkt 10
Erklæring om den nationale nødretstilstand på grund af bestemte terrorangreb.
17. august
Fortsat regulering af eksportkontrol.
26. juni
Punkt 8
Blokerer ejendomsretten for personer, som truer den internationale stabiliseringsindsats i det vestlige Balkan. 
1997
3. november
Blokerer ejendomsretten for den sudanesiske regering og forbyder transaktioner med Sudan.
1996
1. marts
Punkt 6
Regulationer om forankring og bevægelse af fartøjer med forbindelse til Cuba.
1995
21. oktober
Punkt 5
Blokering af aktiver og forbud mod transaktioner med betydningsfulde narkosmuglere.
15. marts
Punkt 4
Forbud mod visse transaktioner med henblik på udviklingen af iranske råolieressourcer.
23. januar
Punkt 3
Forbud mod transaktioner med terrorister, som truer med at ødelægge fredsprocessen i Mellemøsten.
1994
14. november
Punkt 2
Forbud mod masseødelæggelsesvåben.
1979
14. november
Punkt 1
Blokerer retten til at købe fast ejendom for den iranske regering.