BLOG: Trump fik skovlen under 'Pocahontas': Er Warrens valgkamp forbi, før den er begyndt?

16x9
Warren var i analytikerkredse udset som en af forhåndsfavoritterne til at vinde Det Demokratiske Partis præsidentnominering. At denne sætning efterhånden typisk formuleres i datid, har senatoren primært sig selv at takke for. Foto: Brian Snyder / Ritzau Scanpix

BLOG: Den højtprofilerede senator har været valgkampens store skuffelse indtil videre.

Den 69-årige senator Elizabeth Warren meddelte lørdag sit kandidatur i hjemstaten Massachusetts og blev dermed den næste i en lang række af demokratiske politikere, der går efter at udfordre præsident Donald Trump i 2020.

Senatoren slår sig op på en politisk platform, der fokuserer på store strukturelle forandringer og økonomisk omfordeling. Warren prøver at portrættere sig selv som arbejderklassens og middelklassens beskytter mod en angivelig ”lille gruppe mennesker med alt for stor magt - ikke kun i vores økonomi men også i vores demokrati”, som senatoren postulerede i sin annonceringstale.

En falmende forhåndsfavorit

Warren var i analytikerkredse udset som en af forhåndsfavoritterne til at vinde Det Demokratiske Partis præsidentnominering.

At denne sætning efterhånden typisk formuleres i datid, har senatoren primært sig selv at takke for. For af de mere seriøse kandidater til at vinde nomineringen har den kvindelige senator fra Massachusetts haft den suverænt dårligste start på valgkampen.

I bund og grund burde Warren have gode kort på hånden. Rent ideologisk ligger den venstreorienterede senator efterhånden omtrent, hvor Det Demokratiske Parti som helhed bevæger sig hen imod (fordi partiet og dets vælgere som helhed rykker sig og ikke omvendt). Warren er også en indflydelsesrig spiller i Det Demokratiske Parti.

Hun er samtidig godt organiseret, så det er næppe pengene eller antallet af frivillige, hun kommer til at gå ned på i valgkampen. Ligeledes er senatoren allerede et kendt navn på landsplan - modsat andre kandidater som for eksempel Kamala Harris og Beto O’Rourke, der typisk nævnes som favoritter til at vinde nomineringen.

Kampagne i krise

Af selv samme årsag må Warren og hendes stab være stærkt bekymrede over tendensen i de foreløbige meningsmålinger, der selvfølgelig skal tages med et gran salt, men som ikke desto mindre er en af de bedste tidlige indikatorer.

Det er nok kun den tidligere vicepræsident Joe Biden og senator Bernie Sanders, der blandt de potentielle demokratiske præsidentkandidater er mere velkendte på landsplan end Warren. Alligevel får den kvindelige senator gennemsnitlig kun mønstret sølle 5,5 procent opbakning i målingerne indtil videre.

Tilføjer man dertil, at Warren også har underpræsteret i sine valgresultater til Senatet - dømt ud fra hvor demokratisk hendes hjemstat Massachusetts er - er der ingen grund til at være synderlig imponeret.

Tværtimod må man sige, at den ”kritiske senator”, som nyhedsbureauet Ritzau omtalte Warren lørdag, starter sin valgkamp på et kritisk tidspunkt. Elizabeth Warrens kampagne er nemlig allerede i krise, før valgkampen for alvor er begyndt.

En fatal gentest

Warren er samtidig et interessant eksempel på, hvordan Donald Trump til tider er lykkedes med at få skovlen under sine politiske modstandere. Præsidenten ynder at omtale Warren som ”Pocahontas” som et led i et politisk angreb, der handler om, at Warren skulle have løjet om sin indianske afstamning for dermed at skaffe sig uddannelsesmæssige og jobmæssige fordele. Det er der ikke bevis for, men det er ikke desto trods en hårdnakket konservativ anklage mod senatoren.

Trump var da også hurtigt ude og kommentere Warrens kandidatur med henvisning til både øgenavnet og den indianske afstamning på Twitter i går.

Sidste år tog Elizabeth Warren nemlig en gentest; sandsynligvis for at lukke munden på kritikerne. Testen viste da også, at senatoren har indiansk blod i årene, men kun et sted imellem seks og ti generationer tilbage.

I stedet for at lukke diskussionen med gentesten, kan man roligt sige, at testen snarere bragte Warren i større politiske problemer.

Senatoren er blevet mødt af krads kritik af cherokee-stammen, som har pointeret, at en gentest ikke kan dokumentere et menneskes tilhørsforhold til stammen (Warren har påstået at være en del af selv samme stamme). Kritikken var næppe overraskende, når man tænker på, at det er tre-fire generationer siden, at et medlem af Warrens familie blev gift med en cherokee.

Warren selv har i øvrigt aldrig været medlem af stammen og har heller ikke levet i et indianerreservat.

Taler med to tunger

Det er i øvrigt ikke første gang, at Warrens angivelige forhold til cherokee-stammen bliver et politisk problem. Senatoren er tidligere blevet afsløret i at have plagieret opskrifter til en indiansk kogebog tilbage i 1984. I selvsamme kogebog identificerede Warren sig i øvrigt som værende cherokee.

Ligeledes er det værd at pointere, at det i denne uge blev afsløret af avisen Washington Post, at Warren i 1986 identificerede sig som ”Native American” på sit medlemskort i en advokatforening i Texas. Senatoren har ellers i årevis ihærdigt afvist at skulle have gjort netop dette, men blev nu altså af avisen afsløret i at have løjet.

Burde være politisk dødsdømt

I 2016 var Elizabeth Warren den mest efterspurgte potentielle præsidentkandidat på den demokratiske venstrefløj, men senatoren endte med at takke nej til at stille op imod Hillary Clinton.

Frem mod det næste præsidentvalg i 2020 er Elizabeth Warren til gengæld måske den kandidat, de fleste godt kunne have været foruden, efter de enorme politiske problemer senatoren selv har rodet sig ud i de seneste måneder.

For i Det Demokratiske Parti anno 2019, hvor store dele af partiet - særligt på Warrens venstrefløj - går så meget op i identitetspolitik, burde en kandidat, der føler sig nødsaget til at undskylde for at have kaldt sig ”Native American”, være politisk dødsdømt.

Vinderopskrift søges

På papiret har Elizabeth Warren dog fortsat en næsten perfekt politisk profil, så helt afskrives skal senatoren bestemt ikke (endnu).

Sad man i et politisk laboratorie og skulle bygge Demokraternes optimale kandidat til præsidentvalget i 2020, er det nok kun Warrens alder og etnicitet, der ville skulle modificeres.

Ironisk nok er det netop debatten om senatorens etnicitet, der nu truer med at afspore et potentielt lovende præsidentkandidatur.

Historien om Elizabeth Warrens kandidatur er derfor lige nu fortællingen om en kogebogsplagierende senator, der desperat prøver at finde en vinderopskrift frem mod præsidentvalgkampen i 2020.