Frankrig og Italien er faret i totterne på hinanden, og slagsmålet bliver vildere og vildere

16x9
Frankrig og Italien er havnet i en diplomatisk krise. På den italienske side spiller vicepremierminister Luigi Di Maio (tv.) og indenrigsminister Matteo Salvini (th.) hovedroller. Foto: Tony Gentile / Ritzau Scanpix

Flere måneders provokationer mellem Italien og Frankrig har nu ført til en decideret diplomatisk krise, efter Frankrig har hjemkaldt sin ambassadør.

Den italienske presse gør sig i dag lystig over den diplomatiske krise mellem Frankrig og Italien.

- Franskmændene har en misundelsesværdig evne til at tage sig selv forbandet alvorligt, mens vores nationalsport er at klynke og joke om alting. Det hjælper dem med at få ret i alt, selv når de ikke har det, og vi fremstår som dumme tosser, selvom vi logisk set har retten på vores side.”

Sådan skriver den Berlusconi-ejede avis, LIBERO, i dag.

Italienerne har altid syntes, at franskmændene er selvhøjtidelige, arrogante og overlegne. De har følt sig som underdogs i internationale sammenhænge, hvor Frankrig historisk set har en meget mere fremtrædende og vigtig rolle.

Derfor bliver italienerne særligt hårdt ramt, når de bliver kritiseret eller set ned på af netop franskmændene. De kan skændes på stort set lige vilkår om, hvem der har de fineste modehuse, den bedste mad og de skønneste vine, men når diskussionerne handler om politik i disse år, stiger blodtrykket hos folk på begge sider af Alperne.

I de forløbne måneder har der adskillige gange været kurrer på tråden mellem Rom og Paris. Ikke mindst fordi Italien i begyndelsen af juni fik en ny regering bestående af to såkaldte protestpartier, Lega og Femstjernebevægelsen.

Den franske præsident, Emmanuel Macron.
Den franske præsident, Emmanuel Macron. Foto: Emmanuel Foudrot / Ritzau Scanpix

Disse partier er EU-skeptiske. De vil forsvare “almindelige borgere mod eliten”, og de vil have mere magt til nationalstaterne og mindre internationalt samarbejde. Derfor er de Macron-regeringens modsætninger. Den franske præsident Emmanuel Macron står for globalisering, han drømmer om “Europas Forenede Stater”, og han hylder alle former for internationalt samarbejde med ligesindede allierede.

Derfor er det ikke overraskende, at det kan føre til verbale sammenstød mellem de to regeringer. Men tonen har været usædvanligt hård.

Redningsskib satte gang i strid

Det begyndte i forbindelse med redningsskibet Aquarius, som i juni ikke fik tilladelse til at sætte over 600 migranter i land i Italien. Den nye indenrigsminister, Matteo Salvini, gjorde alvor af sit valgløfte om at “lukke de italienske havne” for bådflygtninge.

Reaktionen fra den franske regering var barsk. En talsmand udtalte, at Italiens nye position “var til at kaste op over”, og at den nye regering bestod af en flok kynikere. Men samtidig tilbød Emmanuel Macron ikke at tage imod migranter i franske havne, hvilket fik italienerne til at kalde ham dobbeltmoralsk og hyklerisk.

Det endte med, at skibet fik tilladelse til at sejle til Spanien med migranterne. Derefter har der været adskillige andre lignende episoder, som har udløst store skænderier mellem Italien og Frankrig.

Emmanuel Macron lader til at bryde sig lige så lidt om Matteo Salvini og Femstjernernes leder, Luigi Di Maio, som de bryder sig om ham. Han har udtalt, at populismen (med adresse til blandt andet italienerne) er ved at brede sig som spedalskhed udover Europa. Det blev ikke modtaget særligt godt i Rom, hvor Matteo Salvini for nylig kaldte Emmanuel Macron for “en elendig præsident” og samtidig udtrykte håb om, at franskmændene snart ville få ham skiftet ud.

Stridspunkterne er mange. De to lande er uenige om udførelsen af en ny jernbane til et højhastighedstog mellem Lyon og Torino, og de er er uenige om, hvem der skal gøre hvad i Libyen, hvor der hersker kaos efter Muammar Gaddaffis død. 

Femstjernerne har anklaget franskmændene for at kolonisere Afrika og dermed skabe flygningestrømme. Desuden er italienerne rasende over, at Frankrig ikke udleverede ventreorienterede terrorister fra 80’erne, som er dømt i Italien.

Den diplomatiske krise trækker overskrifter i flere italienske medier i dag. Her er det avisen La Stampa, der skriver om striden.
Den diplomatiske krise trækker overskrifter i flere italienske medier i dag. Her er det avisen La Stampa, der skriver om striden. Foto: Eva Ravnbøl / TV 2

Di Maio og "De Gule Veste"

Oven i alt dette kom så dråben: Luigi Di Maio fra Femstjernebevægelsen begyndte i starten af januar officielt at støtte “De Gule Veste” i Frankrig. En stor protestbevægelse, som nærmest er klar til borgerkrig i deres had til Emmanuel Macron. Forleden mødtes lederne fra de to bevægelser i Paris, og så sagde Macron stop. Han hjemkaldte sin ambassadør i Rom, hvilket er et skridt, der ikke har været taget siden 1940, da Mussolini erklærede Frankrig krig.

Situationen betragtes som meget alvorlig, ikke mindst for erhvervslivet, som har kæmpe summer ude at svømme. Frankrig og Italien er hinandens næststørste handelspartnere, og de har henholdsvis den anden og tredje største fremstillingsindustri i EU. Det italienske luftfartselskab Alitalia var på vej til at indgå et partnerskab med Air France, som nu vil vente og se tiden an.

Også avisen Corriere delle Sera har den diplomatiske krise på sin forside.
Også avisen Corriere delle Sera har den diplomatiske krise på sin forside. Foto: Eva Ravnbøl / TV 2

Den italienske præsident, Sergio Mattarella, er bekymret og appellerer til alle om hurtigt at nedtone den skarpe retorik. Premierminister Giuseppe Conte, som er en slags mægler, har talt med Emmanuel Macron, og både han og udenrigsminster Enzo Moavero Milanesi forsøger sig nu med diplomatiske træk.

Men hverken Matteo Salvini eller Luigi Di Maio lader til at have noget at fortryde. De vil gerne mødes med deres franske kolleger, men de har lister parat med problemer, der skal løses mellem de to nabolande.

Avis: Italiensk regering selv skyld i krise

Den store uafhængige Torino-avis, La Stampa, skriver i dag, at selvom franskmændene ikke har taget deres del af ansvaret i forbindelse med flygtninge- og migrantkrisen, burde Italiens regering aldrig have mødtes med “De gule Veste”.

Avisen skriver også, at italienerne på den baggrund selv er ude om den diplomatiske krise og tilbagetrækningen af ambassadøren. Analysen lyder, at Italien er ved at isolere sig og vende sine gamle venner og allierede ryggen. Det kan komme til at koste dyrt i længden, mener avisen.

Det er på mange måder sjovere at diskutere, om Barolo eller Bordeaux-vin er bedst, eller om man foretrækker flutes eller pizza. Eller om man vil spise croissanter i stedet for spaghetti, eller om Nice eller Firenze er skønnest.

Nu er der bare meget mere på spil, og det kan udvikle sig til en krise, der bliver svær at stoppe. Mange vurderer begge landes initiativer som led i en allerede hed valgkamp forud for Europaparlamentsvalget, hvor de såkaldte populister er i gang med at finde alliancer på tværs af grænserne, og de gamle etablerede partier kæmper for deres overlevelse.