Her er fire ting, du skal holde øje med under Trumps tale – og ét emne han vil undgå

16x9
Trumps tale i nat dansk tid bliver nummer 228 i rækken af State of the Union-taler. Foto: Mandel Ngan / Ritzau Scanpix

Grænsemuren og abort er nogle af de emner, man skal holde øje med under præsidentens forsinkede tale til Kongressen.

Klokken tre onsdag morgen dansk tid går den amerikanske præsident, Donald Trump, på talerstolen for at holde årets største tale:

State Of The Union.

Talen er en årlig begivenhed, hvor præsidenten foran medlemmerne af Kongressens to kamre, Senatet og Repræsentanternes Hus, giver en status på landets tilstand.

Samtidig kigger præsidenten fremad og fremlægger sine ønsker og prioriteringer for det kommende år.

Han har behov for at få engageret sine vælgere

Jesper Steinmetz

Men i år har optakten til talen været noget mere dramatisk, end den plejer. 

Kort før jul valgte Donald Trump at lukke dele af det føderale statsapparat ned, fordi Kongressen ikke kunne nå til enighed om at vedtage statsbudgettet for 2019.

Præsidenten krævede som en del af budgettet 5,7 milliarder dollars til opførelsen af en mur på grænsen til Mexico.

Det modsatte demokraterne sig, og i 35 dage var cirka 800.000 offentligt ansatte berørt af nedlukningen, også kaldt ”shutdown”.

Blandt de berørte var Secret Service, og det fik den nyvalgte leder af Repræsentanternes Hus, demokraten Nancy Pelosi, til at bede præsident Donald Trump om at udsætte sin årlige tale på grund af sikkerhedshensyn. Talen skulle være holdt den 29. januar.

Den 25. januar annoncerede Donald Trump, at statsapparatet ville åbne midlertidigt frem til den 15. februar. I mellemtiden ville parterne forhandle videre om statsbudgettet.

Genåbningen banede hurtigt vej for, at præsidenten – om end forsinket – kunne holde sin tale om rigets tilstand.    

Men hvad skal man holde øje med under aftenens store tale?

Her er fire bud:

Grænsemuren

Debatten om muren på grænsen mellem USA og Mexico var et af Donald Trumps centrale valgløfter i 2016. Indtil videre har præsidenten ikke kunnet indfri løftet, og blandt andet derfor var muren igen i centrum under den 35 dage lange delvise nedlukning af statsapparatet.

- Der er ingen tvivl om, at han kommer til at bruge talen til at slå endnu et slag for grænsemuren. Det er jo i næste uge, der skal landes en aftale om statsbudgettet, og her er muren central igen, siger TV 2s USA-korrespondent, Jesper Steinmetz.

- Derfor skal man lægge meget mærke til, hvor ofte han bruger ordene krise og krisesituation, fordi det kommer til at indikere, om han i næste uge vil omgå Kongressen og erklære national nødtilstand for at få finansiering til sin mur.

Prototyper af Trumps mur.
Prototyper af Trumps mur. Foto: TV 2

Det bakkes op af Anders Agner Pedersen, der er chefredaktør på netmediet kongressen.com, og skriver om amerikansk politik.

- Vi er ti dage fra en ny nedlukning af USA, så man skal holde øje med, hvordan Trump forholder sig til muren - vil han eskalere konflikten og sige: "Enten er I med mig, og så laver vi en aftale, ellers går vi uden om jer, erklærer undtagelsestilstand og bygger den uden Kongressens støtte", eller vil han række ud og forsone parterne? siger Anders Agner Pedersen til Ritzau.

Abort

Ifølge det politiske medie POLITICO kommer Donald Trump til at bruge en portion af sin taletid til at tale om abort. Den formodning bakkes op af Jesper Steinmetz.

- Det er noget, hans meget konservative base går meget op i. Den aktuelle anledning til at tale om abort er, at staten New York har vedtaget en ny vidtrækkende lov, der giver kvinder lov til abort på et meget sent tidspunkt. Det er der mange abortmodstandere, der meget fortørnede over.

Ifølge Jesper Steinmetz er en stor del af årsagen til, at præsidenten formentlig vil tale om abort, at han vil tilgodese sin vælgerbase.

- Han har behov for at få engageret sine vælgere, efter mange har givet ham skylden for nedlukningen af dele af statsapparatet.

Også Anders Agner peger over for Ritzau på, at talen vil blive rettet mod Trumps republikanske kernevælgere, selv om den egentlig er til hele befolkningen.

- Får han ikke deres opbakning, bliver han ikke genvalgt i 2020. Derfor vil han sende klare signaler om migration og abort, der er vigtige emner i baglandet, siger Anders Agner Pedersen.

Forsonende toner?

Flere medier peger på, at det er værd at holde øje med tonen under årets tale.

Han har jo været kendt for i mange taler at male et meget negativt billede af landet i sine taler

Jesper Steinmetz

Sidste uge offentliggjorde Det Hvide Hus et uddrag fra talen, der var fyldt med forsonende formuleringer:

- Sammen kan vi bryde det politiske dødvande. Vi kan overkomme ting, der deler os, hele gamle sår, bygge nye koalitioner, skabe nye løsninger og frigøre det ekstraordinære løfte om Amerikas fremtid. Det er vores beslutning at tage.

Dog har præsidenten i en mail til sine støtter langet hårdt ud efter sine politiske modstandere i det demokratiske parti.  

Donald Trump under State of the Union-talen i 2018.
Donald Trump under State of the Union-talen i 2018. Foto: Mandel Ngan / Scanpix Denmark

Og det vil også være ”meget usædvanligt” for Donald Trump at slå over i en forsonlig og positiv tone, mener Jesper Steinmetz.

- Han har jo været kendt for i mange taler at male et meget negativt billede af landet i sine taler, og det, at han går tilbage til den mere traditionelle tilgang med at tale om landets potentiale og positive sider, er noget nyt fra Donald Trump, siger Jesper Steinmetz.

Særlige tilskuere

Der er tradition for, at den siddende præsident inviterer nogle af sine landsmænd med til State of the Union-talen. De inviterede er ofte nøje udvalgt for at være med til at understrege en politisk pointe.

I år har Donald Trump blandt andet inviteret familiemedlemmer til et par, der ifølge anklagere blev myrdet af en ulovlig immigrant.

Han har også inviteret en folkeskoleelev, der er blevet mobbet, fordi hans efternavn også er Trump.

Men flere medier peger også på, at præsidentens politiske modstandere har inviteret en række gæster til aftenens tale, der skal vise det, de mener er fejlene ved Donald Trumps politik.

Under sidste års tale hyldede Donald Trump sine inviterede gæster Fred og Cindy Warmbier, forældre til Otto Warmbier, en ung amerikaner, der døde under et fængselsophold i Nordkorea.
Under sidste års tale hyldede Donald Trump sine inviterede gæster Fred og Cindy Warmbier, forældre til Otto Warmbier, en ung amerikaner, der døde under et fængselsophold i Nordkorea. Foto: Nicholas Kamm / Scanpix Denmark

Flere af demokraterne i Kongressen har inviteret transkønnede personer med militær baggrund med til aftenens tale. Det sker i protest mod, at Donald Trump ønsker et forbud mod transkønnede i militæret.   

Andre demokrater har inviteret immigranter til talen. En af dem er Bonnie Watson Coleman, der har inviteret en ulovlig immigrant fra Guatemala med til talen.

Immigranten arbejdede ifølge VOX i fem år på en golfklub i New Jersey, som Donald Trump ejer.

Det demokratiske stjerneskud Alexandria Ocasio-Cortez fra New York, der blev valgt ind ved midtvejsvalget, har inviteret Ana Maria Archila.

Hun var en af to kvinder, der konfronterede den republikanske senator Jeff Flake, fordi han havde udtalt, at han ville støtte den skandaleramte Brett Kavanaugh, der senere blev udnævnt til højesteretsdommer.

Men er der så også noget, man skal være opmærksom på, at Donald Trump helt vil undgå at tale om?

Ja, mener Jesper Steinmetz – Rusland-undersøgelsen, der undersøger forbindelser mellem Rusland og Trumps kampagnestab under præsidentvalgkampen i 2016.  

- Det er hans helt store ømme punkt. Han kommer ikke til at tale om undersøgelsen eller det persongalleri, han har omgivet sig med under valgkampen i 2016. Adskillige af dem er blevet anholdt, og der er ført flere sager. Det vil han helt undgå at tale om.

Et krav i forfatningen

Når Trump taler, bliver det nummer 228 i rækken af taler. Den første tale til nationen blev holdt af USA's første præsident, George Washington, den 8. januar 1790.

Kongressens medlemmer byder traditionen tro præsidenten velkommen med store klapsalver.
Kongressens medlemmer byder traditionen tro præsidenten velkommen med store klapsalver. Foto: Scanpix

I mere end 100 år (1801-1913) var talen egentlig ikke en tale, men i stedet et dokument, som præsidenten sendte til Kongressen. Det lavede Woodrow Wilson om på i 1913, og siden har de fleste præsidenter talt til Kongressen.

Jimmy Carter var i 1981 den sidste præsident, der afleverede en skreven tale (i øvrigt en rekordlang én af slagsen på over 30.000 ord).

Mange af talerne er blevet gemt i digitale arkiver, og derfor er det muligt at se de bevingede ord – her er det starten på John F. Kenndys tale fra 1962:

John F. Kennedys tale slog en dyster grundtone an i den amerkanske befolkning.
John F. Kennedys tale slog en dyster grundtone an i den amerkanske befolkning. Foto: https://www.archives.gov/legislative/features/sotu

Den årlige tale bliver tv-transmitteret, og flere hundrede millioner mennesker i USA og verden over følger med.

Men talen er ikke kun en stor mediebegivenhed og en mulighed for at udstikke en politisk kurs uden at blive afbrudt – den er også et krav i den amerikanske forfatning:

- Præsidenten skal fra tid til anden give kongressen information om nationens tilstand, og anbefale til deres overvejelse sådanne tiltag, som han skønner nødvendige og påkrævede.

Herunder har vi samlet fem af de største citater fra State of the Union-talerne gennem tiden:

Fem historiske citater fra State of the Union-taler

Abraham Lincoln, 1. december 1862

Abraham Lincoln. Foto: HO / Scanpix Denmark
Den flammende prøvelse, som vi gennemgår, vil ære eller vanære os ned til seneste generation. Ved at give slaverne frihed, sikrer vi frihed til de frie – retskafne i både hvad vi giver, og I hvad vi bevarer.
Vi vil ædelt redde eller nederdrægtigt miste Jordens sidste, bedste håb. Andre metoder kan lykkes; denne måtte ikke fejle. Denne måde er simpel, fredelig og generøs, retfærdig – verden vil til evig tid hylde den, og Gud vil til evig tid velsigne den.

Franklin D. Roosevelt, 6. januar 1941

Franklin D. Roosewelt var også en amerikansk præsident der tog de nye medier til sig. Han var den første til at tale på nationalt tv. Foto: Scanpix
I den fremtid, som vi søger at sikre, ser vi frem mod en verden, der er baseret på fire grundlæggende menneskelige friheder. Den første er ytringsfriheden – over hele verden. Den anden er friheden til, at alle kan tilbede Gud på deres egen måde – over hele verden.
Den tredje er friheden fra mangel – hvilket i praksis betyder økonomiske aftaler, der vil sikre alle nationer et sundt liv i fredstid for alle dens indbyggere overalt i verden. Den fjerde er friheden fra frygt – hvilket i praksis betyder en verdensomspændende nedrustning til et punkt og på så grundig vis, at ingen nation vil være i stand til at udøve fysisk aggression mod en nabo – noget sted i verden.

Richard Nixon, 30. januar 1974

Nixon Foto: Scanpix
Jeg vil gerne komme med en personlig kommentar om en sag, der har givet anledning til stor bekymring blandt alle amerikanere i løbet af det seneste år. Jeg taler naturligvis om den såkaldte Watergate-sag.
Som I ved, har jeg frivilligt givet den særlige anklager en hel del materiale. Jeg mener, at jeg har givet ham alt det materiale, som han har brug for, for at afslutte sin efterforskning og for at rejse tiltale mod de skyldige samt rense de uskyldige. Det er på tide, at den efterforskning og andre efterforskninger af sagen bliver afsluttet.
Et år med Watergate er nok.

Bill Clinton, 23. januar 1996

Clinton Foto: Scanpix
Vi ved, at et stort statsapparat ikke har alle svarene. Det store statsapparats æra er ovre. Men vi kan ikke gå tilbage til en tid, hvor vores borgere måtte klare sig selv. I stedet skal vi bevæge os fremad som ét USA, én nation, der arbejder sammen for at klare udfordringerne i fællesskab.

George W. Bush, 29. januar 2002

Bush Foto: Scanpix
Stater som disse og deres terroristallierede udgør en ondskabens akse, der bevæbner sig for at true verdensfreden. Ved at bestræbe sig efter at skaffe masseødelæggelsesvåben udgør disse regimer en alvorlig og voksende fare.
De kan udstyre terrorister med disse våben og derved give dem midler, der står mål med deres had. De kan angribe vores allierede eller afpresse USA. I alle de tilfælde ville prisen for ligegyldighed være katastrofal.