BLOG: Det interessante er ikke lækket i sig selv - men at Trump hades så meget, at det sker

16x9
Trump. Foto: Brendan Smialowski / Ritzau Scanpix

BLOG: Medierne misser den store historie, mens de stirrer sig blind på indholdet af Trumps kalender.

"Executive time" har nok været det mest omdiskuterede udtryk i amerikansk politik i de forgange dage.

Det amerikanske medie Axios kunne i weekenden dokumentere, at mere end halvdelen af præsident Donald Trumps skemalagte program – godt 60 procent – ikke er mere specificeret end med netop denne betegnelse: "executive time".

Præsident Trump bruger ifølge amerikanske medier, der har nærstuderet hans kalender og lavet krydsreferencer med blandt andet hans tweets, primært tiden til at læse aviser, se tv, tweete eller til at føre mere uformelle møder og samtaler i Det Hvide Hus.

Ifølge Axios er det præsidentens tidligere stabschef John Kelly, der indførte "executive time", da det flugtede bedre med Trumps arbejdsstil. Hans forgænger på posten, Barack Obama, var til gengæld kendt for at have et minutiøst planlagt skema.

Latterliggørelsen kom prompte

Som forventet gik der ikke længe, før detaljerne om præsidentens arbejdsuge blev mødt med hån på de sociale medier.

Den tidligere amerikanske ambassadør Rufus Gifford, der forgæves forsøgte at blive opstillet til Kongressen ved sidste års midtvejsvalg, var ikke sen til at more sig på præsidentens bekostning.

Den lækkede kalender blev selvfølgelig også flittigt italesat i de danske medier. Nogle steder med en lige lovlig frisk tone. Berlingske valgte således at forsyne sit Facebook-opslag om præsidentens arbejdsdage med kommentaren: "Måske er det ikke så svært endda at være præsident...?"

Jeg er med på, at det for medierne handler om at få folk til at fare til tasterne og generere trafik. Men det er da ikke så mærkeligt igen, at man ofte møder en udpræget folkelig mistanke om, at Donald Trump dækkes med en enorm bias i Danmark, når man ser opslag som ovennævnte.

Ikke en detaljeret kalender

Ligeledes forstår jeg godt, at hovedinteressen består i Trumps kalender og i, hvad præsidenten mon gør i sin "executive time". Men problemet er netop, at det kun er delvis muligt at afkode præsidentens arbejdsdag ved hjælp af kalenderen og de offentligt tilgængelige informationer.

Den amerikanske præsidents kalender er – med god grund – hemmelig. I øvrigt er den udgave af Trumps kalender, som blev lækket til Axios, ikke en detaljeret udgave. Af den detaljerede udgave fremgår det, ifølge Det Hvide Hus, hvorvidt der er skemalagte møder og andet i den meget omtalte "executive time". Den information – at lækagen kun viser en ikke særlig detaljeret udgave af præsidentens kalender – leder man de fleste steder dog forgæves efter i dækningen.

Ligeledes skal man have den nuance med, at "executive time" ikke automatisk behøver at være lig med at sidde og se tv og tweete – på trods af at amerikanske medier har italesat det netop sådan i lang tid. Her er for eksempel, hvordan det amerikanske magasin Newsweek portrætterede præsidentens rutiner i november 2017:

Men som en lang række rådgivere og politikere tæt på præsidenten har bekræftet i de seneste dage, så holder Trump en masse møder, omend ikke på en lige så skemalagt og struktureret måde, som Trumps forgængere har gjort det.

Historien er velkendt

Et andet problem i dækningen af den lækkede kalender er, at der nærmest er tale om gammel vin på nye flasker.

At præsident Trump inddeler sin arbejdstid på mere uortodoks vis end andre præsidenter, har været kendt længe. Det samme gælder for Trumps lederstil og mødevaner. At præsidenten møder ind på det Ovale Kontor hen ad formiddagen, er således også velkendt. Og hvorfor er det så det?

Fordi selvsamme medie, Axios, allerede for et år siden havde fortalt historien om en præsident, der ikke dukker op i Det Hvide Hus før klokken 11. Dengang dog med den nuance, at præsidenten i starten af sin embedsperiode faktisk var mødt tidligere og også var blevet længere.

Ligeledes vidste vi jo godt, at Trump gerne ser tv – særligt Fox News og Fox Business Network – og ofte tweeter imens. Det har medier og forfattere skrevet stolpe op og stolpe ned om længe.

Med andre ord bekræfter og uddyber lækagen i sidste ende altså primært, hvad vi allerede vidste.

Vi misser den store historie

Imens misser medierne til gengæld den store historie, fordi de har for travlt med at stirre sig blind på Trumps kalender.

I mine øjne er det langt vigtigere at hæfte sig ved, at præsidentens kalender blev lækket, end hvad den – meget vage udgave – indeholder. Ifølge præsidentens rådgiver Kellyanne Conway var der næsten 400 ansatte, der havde adgang til den omtalte kalender. Den detaljerede udgave er der en væsentlig mindre del af de ansatte, der har adgang til.

Det er lækket i sig selv, der burde få mest opmærksomhed. Næsten 400 mennesker er selvfølgelig en hel del. Men hvor upopulær og forhadt må man som præsident være, hvis man har ansatte, der fuldstændig bevidst vælger at lække ens kalender lige op til, at man skal holde en afgørende tale til Kongressen (State of the Union-talen)?

Som George W. Bushs tidligere taleskriver Marc Thiessen meget bramfrit og rigtigt opsummerede det på Twitter, er der tale om et rystende tillidsbrud.

Modstandsbevægelsen slår til igen

Teorien om, at det skulle være Trumps egne, der har lækket kalenderen, giver jeg ikke noget for. Præsidenten vinder ikke noget på, at man i flere dage diskuterer hans skema. Tværtimod.

Til gengæld passer lækagen ind i det mønster, vi også så i præsidentens første måneder i embedet, hvor indholdet af en række markante fortrolige samtaler – blandt andet med den mexicanske præsident og den australske premierminister – blev lækket.

Vi er med andre ord tilbage til diskussionen om den selverklærede "indre modstandsbevægelse" i Det Hvide Hus; en gruppe af medarbejdere der – ifølge en anonym kronik fra sådan en "modstandsperson" i avisen Washington Post sidste efterår – bevidst underminerer præsidentens dagsorden.

Historiens ironi

En anden ting, der går tabt i dækningen om det lækkede skema, er historiens ironi. Der er nemlig en vis dobbelthed i det tillidsbrud, som præsidenten blev udsat for.

Donald Trumps begrundelse for at have meget "executive time" er jo – ifølge Axios – netop for at undgå de mange lækager, som har plaget administrationen fra dag et. Alligevel blev præsidenten ramt af endnu et kæmpe læk.

Den kynisme, som kendetegner vedkommende, der har lækket kalenderen, er svær at overdrive: USA's præsident vælger at justere sin arbejdsstil og holder flere uformelle og uannoncerede møder for at undgå lækager, hvorefter en person i Det Hvide Hus vælger at lække præsidentens kalender i stedet.

Det er dette overlagte forsøg på at underminere USA's folkevalgte præsident, vi burde fokusere på. For den store historie er ikke, hvor meget "executive time" Donald Trump har, men at præsidenten i verdens mest magtfulde nation har nogle mennesker omkring sig, der forsøger at underminere deres chef ved enhver lejlighed.