Muddersøen voksede i 40 år - da den løb ud, forsvandt 348 mennesker

De miner, som forsyner os med jern, sølv og guld, skaber også enorme muddersøer. Dæmningerne foran dem er bygget til at holde evigt. Det gør de ikke.

Katastrofen begyndte med en rislende lyd. 

Hvad er det for en regnlyd?

Emerson Leandro dos Santos, landsbyboer

Først lød det som et regnvejr, men himlen over den lille landsby var blå.

Lyden tog til i styrke.

En ung mand i badesandaler og røde shorts kiggede ud af et lille hus med teglsten på taget. 

- Hvad er det for en regnlyd. Jeg har aldrig hørt noget lignende, udbrød den unge mand.

En dreng, der også var gået ud for at undersøge lyden, svarede:

- Det er ikke regn. Det er noget andet, og det er uhyggeligt.

Drengen havde ret.

Kanten af mudderstrømmen den 26. januar 2019.
Kanten af mudderstrømmen den 26. januar 2019. Foto: Antonio Lacerda / Ritzau Scanpix

Få minutter senere ville husene omkring dem forsvinde i en flodbølge af rødt mudder, men det kunne de to ikke vide, da de løb ned i bunden af landsbyen for at undersøge den mystiske lyd nærmere.

Den fatale fredag

Det var fredag 25. januar 2019 nær den brasilianske by Brumadinho, og lokale medier kunne efterfølgende fortælle historien om den unge mand i badesandalerne.

Hans navn er Emerson Leandro dos Santos, og han boede på den forkerte side af en 86 meter høj dæmning.

Sådan en scene her er som i en gyserfilm

Emerson Leandro dos Santos, landsbyboer

Dæmningen holdt grus og slam fra 40 års udgravninger i den lokale jernmine på plads.

Altså indtil den fatale fredag.

I skrivende stund savnes flere hundrede mennesker i det røde mudder fra minen. I alt 110 er fundet døde, mens 238 savnes.  

Og nu forsøger de brasilianske myndigheder at finde svar på, hvordan katastrofen kunne ske.

Igen.

Ødelæggelser efter ulykken i 2015, hvor 19 mennesker omkom på grund af en bristet dæming i Brasilien.
Ødelæggelser efter ulykken i 2015, hvor 19 mennesker omkom på grund af en bristet dæming i Brasilien. Foto: Douglas Magno / Scanpix Denmark

Det er nemlig ikke mere end tre år siden, at over 40 millioner kubikmeter mineaffald strømmede ud fra en anden dæmning fra samme brasilianske mineselskab.

Hvis du har svært ved at se 40 millioner kubikmeter mineaffald for dig, så forestil dig hele Københavns indre by dækket af et over fire meter tykt lag mudder.

Flodbølgen kommer

Ved ulykken i 2015 blev 19 mennesker dræbt, og slammet fra minen trak et 650 kilometer langt rødt spor efter sig, inden det nåede ud i Atlanterhavet, hvor forureningen kunne ses fra rummet.

Atlanterhavet farves rødt efter ulykken i 2015.
Atlanterhavet farves rødt efter ulykken i 2015. Foto: Fred Loureiro / Scanpix Denmark

Det er nok de færreste, der kan forestille sig, hvordan det ser ud, når 40 millioner kubikmeter mineaffald kommer forbi, men ulykken i 2015 blev optaget på video af et øjenvidne.

På videoen herunder kan du se, hvordan en svag tåge og en rislende lyd er eneste tegn på, at mudderet er på vej, inden flodbølgen bare bliver højere og højere og til sidst sluger huse og biler.

Optagelserne er fra 2015, hvor mineaffald strømmede ud fra en dæmning i Brasilien. Video: Peter Møller

Det, Emerson Leandro dos Santos oplevede fredag 25. januar tre år senere, mindede om billederne på videoen.

Da han løb ned for at se, hvor den nu brusende lyd kom fra, stod han pludselig på bredden af en mudderflod.

Jorden rystede, træer på ti meters højde knækkede som tændstikker, og en traktor rullede rundt i malstrømmen.

De ventende katastrofer

Mudderet førte også mennesker med sig.

De skreg om hjælp og strakte armene over hovedet i håb om at blive reddet.

Redningsmandskab i mudderet efter katastrofen.
Redningsmandskab i mudderet efter katastrofen. Foto: Douglas Magno / Ritzau Scanpix

Emerson Leandro dos Santos stod på kanten af katastrofen, mens den tordnede forbi, og han besluttede sig for at hjælpe.

Han vidste bare ikke, at mudderbølgen var på nippet til at rive endnu en dæmning omkuld.

Den lå på samme bjergside som den første.

Brasilien er nemlig et land med mange dæmninger.

Dæmningen holdt mineaffald fra 40 års udgravninger tilbage.
Dæmningen holdt mineaffald fra 40 års udgravninger tilbage. Foto: Ritzau Scanpix / TV 2

Ifølge en opgørelse fra landets minister for regional udvikling, Gustavo Canuto, har 4000 af dæmningerne potentiale til at gøre "stor skade" - og 205 af disse er bygget til at holde mineaffald inde.

Det er de sidstnævnte, denne historie handler om - ikke kun i Brasilien, men i hele verden.

Ifølge en opgørelse fra tidsskriftet Waste Geotechnics er der omkring 18.400 dæmninger til mineaffald på verdensplan, og mange af dem er af den samme type som den i Brumadinho.

Bygget til at holde evigt

Det er nok de færreste danskere, der har hørt om dæmninger til mineaffald før, men de er faktisk blandt de største konstruktioner på jordkloden.

Syncrude Tailings Dam i Canada er den største.

Syncrude Tailings dam i Canada.
Syncrude Tailings dam i Canada. Foto: Ritzau Scanpix

Den er 18 kilometer lang, op til 88 meter høj, og søen bag denne dæmning indeholder mudder nok til at dække Københavns indre by til op over Rundetårn.

I modsætning til dæmninger, som holder floder tilbage, er der ingen udløb fra en dæmning til mineaffald.

Jord, klippestykker og slam inde fra minerne er ofte fyldt med tungmetaller, så mineselskaberne har brug for et sted at gøre af det giftige mudder.

square to 16x9

Det sker ved at bygge en dæmning til at holde affaldet inde, men i modsætning til en almindelig dæmning bliver de fleste dæmninger til mineaffald ikke bygget på en gang.

I stedet vokser de lidt efter lidt i takt med, at mineselskaberne graver materiale ud.

Anlægget er designet, så mineaffaldet tættest på dæmningen størkner med tiden, og efterfølgende bliver det brugt som fundament for en ny dæmning, der er højere end den oprindelige. 

På grafikken herunder kan du se, hvordan dæmningen ved Brumadinho var bygget op. Billedet er skabt ud fra tekniske tegninger af den.

square to 16x9

Fordi de består af lag på lag af betondiger, kan anlæggene vokse sig enormt store med årene, og i modsætning til andre slags dæmninger kan de ikke bare nedlægges, når de er ved at være gamle.

I stedet lukker mineselskaberne dæmningerne og lader de enorme søer med slam og grus ligge til eftertiden.

Det er den billigste løsning.

Et fundament af slam

Sådan havde mineselskabet Vale for eksempel gjort med den dæmning, der brød sammen og sendte enorme kaskader af rødt mudder ned mod landsbyen ved Brumadinho.

Du kan se satellitfotos af ødelæggelserne herunder.

Ifølge mineselskabets egne oplysninger havde det ikke fyldt affald i søen i over to år, men alligevel brød dæmningen altså sammen.

Nu forsøger myndighederne at finde ud af hvorfor.

Hvorfor bryder en betondæmning på et fundament af tørret slam sammen?

Organisationen Icold, der samler data om en stor del af verdens dæmninger, har et bud.

Ifølge en rapport fra organisationen er mangel på stabilitet nemlig hovedårsag til, at dæmninger til mineaffald bryder sammen.

Regnvand kan for eksempel gøre dæmningen ustabil og få den til at skride sammen, hedder det i rapporten.

Jordskælv kommer ind på andenpladsen.

Siden årtusindeskiftet har der været 46 ulykker, hvor slam fra minedrift er strømmet ud fra defekte dæmninger og har påført skade på miljø, bygninger og mennesker. 

Ikke kun i Sydamerika, men også i Sverige, Finland, Frankrig, Israel, Australien, USA, Filippinerne og Rusland.

Det viser en opgørelse fra organisationen WISE, der overvåger konsekvenser af minedrift i hele verden.

Talvivaara-minen nær Sotkamo i Finland lækkede i 2012 flere hundrede tusinde tons forurenet spildevand ud i naturen på grund af en defekt dæmning. Spildevandet indeholdt blandt andet uran.
Talvivaara-minen nær Sotkamo i Finland lækkede i 2012 flere hundrede tusinde tons forurenet spildevand ud i naturen på grund af en defekt dæmning. Spildevandet indeholdt blandt andet uran. Foto: Antti Lankinen / Wikimedia Commons

I 2018 var der fire ulykker, i 2017 var der tre og i 2016 var der også tre, men vi hører sjældent om dem, medmindre de koster mange menneskeliv.

Men det gør de også med jævne mellemrum.

Ulykken der sker igen og igen

I 2008 døde 254 mennesker ved brud på en dæmning med mineaffald i Shanxi-provinsen i Kina, i 1985 døde 268 mennesker i den italienske by Stava, i 1966 døde 144 mennesker i den britiske by Aberfan, og samme år døde 488 mennesker ved en lignende ulykke i Bulgarien ifølge organisationen WISE.

I oktober 2010 omkom ti mennesker  i Ungarn, da mineaffald løb ud fra en dæmning i byen Kolontar.
I oktober 2010 omkom ti mennesker i Ungarn, da mineaffald løb ud fra en dæmning i byen Kolontar. Foto: Str / Scanpix Denmark
113 mennesker mistede livet, da mineaffald fra en jademine i Myanmar kom i skred i 2015.
113 mennesker mistede livet, da mineaffald fra en jademine i Myanmar kom i skred i 2015. Foto: Str / Scanpix Denmark
Mineaffald knuste en skole i den walisiske by Aberfan i 1966. Dødstallet nåede op på 144 i alt. Heraf var 116 børn.
Mineaffald knuste en skole i den walisiske by Aberfan i 1966. Dødstallet nåede op på 144 i alt. Heraf var 116 børn. Foto: Wikimedia Commons

Hvis man ser tilbage på de seneste 100 år, har 1,2 procent af alle dæmninger til søer med mineaffald fejlet ifølge tidsskriftet Waste Geotechnics.

Dermed er dæmninger til mineaffald 120 gange farligere end almindelige dæmninger til vand. Den slags dæmninger har nemlig kun 0,01 procents risiko for at fejle ifølge en opgørelse fra 2001.

En af de ingeniører, der selv har været med til at bygge de enorme dæmninger, er bekymret.

Han hedder Andrew Robertson og har en doktorgrad i den faste jords geofysik.

- Vores dæmninger og lossepladser er nogle af de strukturer på jorden, der udgør den største sikkerhedsrisiko, siger han til Wall Street Journal.

For det er ikke kun vand, der kommer væltende, når sådan en dæmning bryder sammen. Der er en lavine af grus, sand og mudder, der knuser alt på sin vej.

Sådan var det også i Brasilien, da katastrofen ramte, og Emerson Leandro dos Santos og hans følgesvend måtte løbe for livet.

Råbene om, at yderligere en dæmning var bristet, havde ikke hold i virkeligheden, men det kunne sagtens have været sandt, for mineselskabet har bygget to ens anlæg til mineaffald på samme bjergside.

Dagen efter katastrofen kunne han fortælle sin historie, mens han sad på på taget af sine forældres kollapsede hus.

På det tidspunkt lå der stadig flere hundrede lig begravet i mudderet.

- Sådan en scene her er som i en gyserfilm. Det kunne være din mor eller din far, sagde han.

Emerson Leandro dos Santos på taget af sine forældres hus. Han viser, hvordan folk i mudderfloden strakte armene for at bede om hjælp.
Emerson Leandro dos Santos på taget af sine forældres hus. Han viser, hvordan folk i mudderfloden strakte armene for at bede om hjælp. Foto: AP
En ko er fanget i mudderet efter katastrofen.
En ko er fanget i mudderet efter katastrofen. Foto: Mauro Pimentel / Ritzau Scanpix
En vej blev skåret over af mudderstrømmen.
En vej blev skåret over af mudderstrømmen. Foto: Antonio Lacerda / Ritzau Scanpix

Efter katastrofen har mineselskabet Vale, der er verdens største producent af jern, skruet ned for produktionen og lovet at bruge et milliardbeløb på at sikre ti dæmninger magen til den ødelagte i Brumadinho.

Men selskabet møder kritik for ikke at have gjort nok.

Aldrig mere et hav af mudder

Vale undersøgte nemlig sine dæmninger i 2009 af frygt for ulykker, men gjorde ikke noget efter undersøgelsen, og desuden var Vale medejer af den dæmning, der brød sammen i 2015, skriver Reuters.

En demonstrant foran mineselskabet Vales hovedkvarter den 28. januar 2019.
En demonstrant foran mineselskabet Vales hovedkvarter den 28. januar 2019. Foto: Fabio Teixeira / Ritzau Scanpix

Fem personer er blevet anholdt i forbindelse med den seneste ulykke, men myndighederne møder også kritik for ikke at gøre nok.

Efter den forrige ulykke i 2015 - som du kan se på videoen længere oppe i artiklen - blev der stillet et lovforslag ved navn "Aldrig mere et hav af mudder" for at få gjort noget ved de farlige dæmninger.

Det blev ikke vedtaget.

Den kollapsede dæmning. De ødelagte diger ses til højre i billedet.
Den kollapsede dæmning. De ødelagte diger ses til højre i billedet. Foto: Antonio Lacerda / Ritzau Scanpix

Og nu er de 13 millioner kubikmeter mudder fra den seneste ulykke så løbet ud i Paraopeba-floden og er på vej ud i havet. 

Der er 280 kilometer derud, og floden er levested for flere truede dyrearter. 

- Paraopeba-floden er begyndt at dø, skriver den brasilianske tv-meteorolog Alexandre Aguiar på Twitter og viser billeder af en døende fisk.

Paraopeba-floden er helt rød af jernholdigt slam efter ulykken.
Paraopeba-floden er helt rød af jernholdigt slam efter ulykken. Foto: Yuri Edmundo / Ritzau Scanpix
En død fisk i det giftige mudder i Paraopeba-floden 30. januar. Floden er hjemsted for to truede fiskearter.
En død fisk i det giftige mudder i Paraopeba-floden 30. januar. Floden er hjemsted for to truede fiskearter. Foto: Mauro Pimentel / Ritzau Scanpix

Dødstallet blandt mennesker er endnu ikke gjort op, men det menes at nå op over 300.

Men selv om konsekvenserne af den seneste katastrofe er begyndt at vise sig, er der dog også håb for fremtiden.

Og det kommer fra Danmark.

Håbet

I november 2018 kunne Danmarks Tekniske Universitet, DTU, nemlig fortælle, at forskerne har fundet ud af, hvordan man kan anvende mineaffald i beton.

- Vi har gennemført fysiske og mineralogiske analyser af mine tailings fra miner over hele verden. Resultaterne viser, at et stort udsnit af prøverne har et rigtig godt potentiale for at kunne erstatte op til ti procent af cementen i beton, sagde Pernille Erland Jensen, der er lektor på DTU Byg i forbindelse med opdagelsen.

Mudderstrømmen rev en bro med sig.
Mudderstrømmen rev en bro med sig. Foto: Antonio Lacerda / Ritzau Scanpix

Hvis den danske opdagelse rulles ud over hele verden, kan den endda være til gavn for klimaet.

Cementfabrikker udleder nemlig store mængder CO2, og det kommer der mindre af, hvis der bruges mineaffald, når der blandes beton.

Så måske er der håb forude.

Men den danske opfindelse kom ikke hurtigt nok til at hjælpe Emerson Leandro dos Santos og de andre ofre i Brumadinho.

Ofre for katastrofen i Brumadinho begraves 29. januar 2019.
Ofre for katastrofen i Brumadinho begraves 29. januar 2019. Foto: Antonio Lacerda / Ritzau Scanpix