Forstå de mulige scenarier for Venezuelas fremtid på få minutter

16x9
Venezuela står muligvis over for store omvæltninger. Foto: TV 2

Kan præsidenten bevare sit greb om magten, eller vil pres fra befolkningen og udlandet tvinge ham til at gå af? Bliv klogere på Venezuelas fremtid.

Venezuela har lige nu to præsidenter.

Den siddende præsident siden 2013, Nicolas Maduro, hævder, at han har ret til at blive på posten på trods af, at hans genvalg blev kritiseret af det internationale samfund.

Nicolas Maduro har meget lav opbakning blandt de venezuelanske indbyggere, og flere lande – deriblandt USA, Canada og flere latinamerikanske lande – anerkender ham ikke længere som landets præsident.

Men samtidig har han stadig opbakning fra landets magtfulde militær, og Kina, Tyrkiet og Rusland bakker ham også stadig op.

Venezuela fødevarer
Venezuela fødevarer Foto: TV 2

Overfor ham er Juan Guiadó, leder af landets parlament og oppositionen. Han erklærede i forbindelse med store protester i sidste uge, at han havde taget posten som midlertidig præsident i Venezuela.

Juan Guiadó har opbakning fra USA og en række vestlige lande, og i befolkningen er han også vellidt.

Hvor slemt står det egentlig til i Venezuela? Det kan du blive klogere på ved at læse denne artikel: 

De to politikere har den seneste uge kæmpet om retten til magten i landet, og nu lader det til, at de for første gang skal mødes og tale om den økonomiske, humanitære og politiske krise i landet med verdens største oliereserver.

For efter stort internationalt pres har Nicolas Maduro nu meldt sig klar til at forhandle med oppositionen under opsyn af internationale mæglere.

- Jeg er klar til at sidde ved forhandlingsbordet med oppositionen og tale til gavn for Venezuela og for fredens og fremtidens skyld, siger han til det russiske nyhedsbureau Ria.

Men hvad kommer der til at ske for Venezuela nu? Den britiske avis The Guardian har kigget på fire mulige scenarier: 

Maduro bliver ved magten – for nu

Den første mulighed er, at Nicolas Maduro indtil videre bliver siddende som præsident i Venezuela.

For den socialistiske præsident har to gange tidligere vist, at han ikke lader sig vælte af oprør eller udfordringer.

I 2014 udbrød der masseprotester i Venezuela, og oppositionen krævede præsidentens afgang. Men oprøret blev delvist kvalt, da Nicolas Maduro gik efter oppositionsledere, som blandt andet Leopoldo López, der blev arresteret og fik forbud mod at stille op til offentligt embede i fem år.

Fem år senere sidder Leopoldo López stadig i husarrest, skriver The Guardian.

Onsdag aften erklærede landets præsident, Nicolas Maduro, at alle amerikanske diplomater har 72 timer til at forlade Venezuela.

Men uroen ulmede stadig i olielandet, og i 2017 udbrød nye masseprotester, da Nicolas Maduro kørte landets parlament ud på et politisk sidespor, efter oppositionen fik flertal.

Det skabte massive protester og kampe i gaderne i flere byer. Mindst 120 demonstranter blev dræbt, da landets militær og politi slog hårdt ned på demonstranterne.

Venezuela inflation
Venezuela inflation Foto: TV 2

Selvom præsidenten blev fordømt af store dele af det internationale samfund, blev han siddende på posten.

Hvis Nicolas Maduro nu vil gøre sig forhåbninger om at blive som præsident, er det helt centralt, at han sikrer sig fortsat opbakning fra landets magtfulde militær.

Det vil være en katastrofal situation, og det vil kræve, at han indfører et reelt diktatur efter cubansk model

Carlos Salas Lind

Og det kan vise sig at blive svært, for USA annoncerede mandag, at landet vil indføre sanktioner over for det venezuelanske statsejede olieselskab PDVSA.

Og netop det olieselskab har været en del af Nicolas Maduros belønningssystem over for højtstående militærfolk i landet.

Samtidig er flere prominente venezuelanere i USA deserteret inden for den seneste uge.

- Det er en mulighed, men det vil være en katastrofal situation, og det vil kræve, at han indfører et reelt diktatur efter cubansk model, hvor man ikke tillader et parlament eller demonstrationer på gader. Man bor i realiteten under permanent undtagelsestilstand, siger Carlos Salas Lind, der er ekspert i latinamerikanske forhold og ekstern lektor i international politik på Copenhagen Business School, til TV 2. 

Militærkup med general eller ny civil leder

Hvis det venezuelanske militær mister troen på Nicolas Maduro, kan et militærkup komme på tale.

Efter et kup vil en general eller en civil leder udpeget af militæret formentlig overtage ledelsen af landet. Det vil ifølge The Guardian betyde, at mange af de problemer, som Venezuela lider under nu, og som befolkningen har protesteret imod, vil fortsætte.

Blandt Nicolas Maduros mulige efterfølgere er hans politiske allierede, Diosdado Cabello, eller den nuværende forsvarsminister, Vladimir Padrino López.

Venezuela forside
Venezuela forside Foto: TV 2

De har begge opbakning fra militæret, men er forhadte af dele af befolkningen i Venezuela.

Derudover er vicepræsidenten, Delcy Rodríguez, også et bud på en arvtager til præsidentposten.

Men et militærkup vil formentlig ikke mildne oppositionen, og hvis den ikke kan opnå sine mål ad politiske veje, kan man frygte, at modstandere af styret vil ty til væbnet konflikt – som det flere gange før er set i Sydamerika.

- Det virker, som om Maduro har sørget for, at de mest magtfulde medlemmer af militæret også er en del af regeringen, så derfor vil den reelt kuppe sig selv. Det virker også, som om der er meget streng intern kontrol i militæret, siger Carlos Salas Lind til TV 2. 

Maduro-exit

Den mest mindelige løsning på den anspændte situation i Venezuela ville umiddelbart være en fredelig magtoverdragelse, hvor den siddende præsident Maduro overgiver magten i landet til et demokratisk valgt parlament.

Men Nicolas Maduro og hans støtter hos militæret og myndighederne vil så være sårbare over for de dele af oppositionen og befolkningen, der vil forfølge dem for de uretfærdigheder, kritikerne mener, Maduro-styret har begået.

Oppositionslederen Juan Guiadó har lovet amnesti til militærfolk, der ”bidrager til genoprettelsen af demokratisk orden”.

Venezuelas oppositionsleder, Juan Guaidó, der udfordrer præsident Nicolas Maduros legitimitet, opfordrer det venezuelanske folk til at indtage landets gader i protest.

Hvis Nicolas Maduro vælger at træde af som præsident, vil han formentlig forlade Venezuela sammen med sin betroede indercirkel.

Men det er uklart, hvor han vil tage hen, for hans liste af erklærede allierede er kort. Kun Rusland, Cuba, Tyrkiet og Kina støtter ham, og efter han er trådt tilbage, kan det være svært at se, hvorfor et af de lande skulle tage imod ham.

- Det, tror jeg, er det mest sandsynlige, og den mest konstruktive og smarteste løsning for Maduro. Han vil så forsøge at forhandle amnesti for sig selv og sine generaler, men samtidig vil han måske ikke stole på USA, og hvad de kan finde på, siger Carlos Salas Lind til TV 2. 

Væbnet konflikt

Nicolas Maduro har gentagne gange givet USA skylden for de problemer, der har ramt Venezuela. Maduro mener, USA fører ”økonomisk krig” mod landet.

Det har været et populært argument hos hans støtter i blandt andet militæret.

Krig virker ikke umiddelbart som det mest sandsynlige scenarie, men alligevel skabte det debat og spekulationer, da den amerikanske nationale sikkerhedsrådgiver, John Bolton, under et pressemøde mandag blev set med en blok, hvor der stod ”5000 soldater til Colombia”.

Det bedste, de i stedet kan gøre, er at kvæle Nicolas Maduro økonomisk, så han bliver tvunget til at udskrive et rigtigt valg, som vi kender det fra den vestlige del af verden

Carlos Salas Lind

Samtidig har krisen i Venezuela ført til, at millioner af landets indbyggere er flygtet til nabolandene. Befolkningsflugten er den største migration i moderne historie i Latinamerika.

Men de mange flygtninge lægger et stort pres på nabolandene.

- Hvis tendensen bliver værre, vil presset for et militært indgreb for at ende dødvandet sandsynligvis øges. Og det er noget, vi alle skal forsøge at undgå, siger Phil Gunson fra konsulentfirmaet Crisis Group, der ligger i Caracas, til The Guardian.

'5000 tropper til Colombia' stod der skrevet på sikkerhedsrådgiverens notesblok.
'5000 tropper til Colombia' stod der skrevet på sikkerhedsrådgiverens notesblok. Foto: Jim Young / Ritzau Scanpix

Avisen ser det også som en mulighed, at de højreorienterede regeringer i Brasilien og Colombia kunne finde på at deltage i en USA-ledet koalition, der ville indlede en militær intervention.

- Jeg tænker, det vil være en dårlig ide. Der er stor enighed om at anerkende den nye præsident, men der er stor uenighed om en militær intervention, og det kan skabe stor urolighed i Latinamerikas venstreorienterede lande, siger Carlos Salas Lind til TV 2.

- Det bedste, de i stedet kan gøre, er at kvæle Nicolas Maduro økonomisk, så han bliver tvunget til at udskrive et rigtigt valg, som vi kender det fra den vestlige del af verden.