USA lægger sag an mod Huawei

Telegiganten afviser anklagerne, der lægger pres på det i forvejen udfordrede forhold mellem USA og Kina, der forsøger at lande en ny handelsaftale.

Tonen skærpes nu mellem USA og den kinesiske teknologigigant Huawei, efter det amerikanske justitsministerium mandag har rejst to sager mod Huawei.

De to sager indeholder tilsammen 23 anklagepunkter. Her lyder det blandt andet, at telegiganten forsøgte at stjæle handelshemmeligheder fra det amerikanske mobilselskab T-Mobile og lovede bonusser til ansatte, der samlede fortrolige informationer om konkurrenter.

I en anden sigtelse hævdes det, at selskabet har forsøgt at omgå USA's sanktioner mod Iran.

- Kina må holde sine borgere og kinesiske selskaber ansvarlige for at overholde loven, siger fungerende justitsminister og rigsadvokat Matthew Whitaker i forbindelse med sagerne.

Nægter alle anklager

Den ene sag er rejst i Seattle og indeholder ti anklagepunkter.

Her hævdes det, at Huawei i årevis arbejdede på at stjæle den teknologi, som det amerikanske selskab T-Mobile ejer og bruger til at teste mobiltelefoner.

Teknologien går under navnet 'Tappy'. Huawei har leveret telefoner til T-Mobile og havde derfor adgang til informationer om 'Tappy'.

Desuden er der anlagt en sag i Brooklyn i New York. En sag med i alt 13 anklagepunkter.

Den sag afslører ifølge anklagemyndigheden en detaljeret plan for, hvordan Huawei ville bedrage USA og landets finansielle institutioner i forhold til selskabets forretninger i Iran.

Selskabet og dets finansdirektør, Meng Wanzhou, beskyldes for at hævde, at et datterselskab i Hong Kong, Skycom, var et selvstændigt firma. Det skete med det formål at kunne udføre forretninger i Iran på trods af USA's sanktioner mod det mellemøstlige land, mener anklagemyndigheden.

Telegiganten selv nægter sig skyldig i anklagerne.

- Selskabet benægter, at det eller dets datterselskab har begået nogen af ​​de påståede lovovertrædelser, der er angivet i anklagerne, og mener, at de amerikanske domstole i sidste ende vil nå den samme konklusion, lyder det i en erklæring.

Bekymringer i Europa

De amerikanske sager bliver rejst, efter både USA og en række europæiske lande har udtrykt bekymringer i forhold til den kinesiske telegigants rolle i landenes telekommunikation og frygt for spionage.

USA og Storbritannien har nedlagt forbud mod Huawei som leverandør af udstyr til landenes telenet.

Norge har også luftet muligheden for at slutte sig til boykotten og forbyde Huawei at bygge infrastruktur til 5G-nettet, oplyser justitsminister Tor Mikkel Wara, Fremskridtspartiet.

- Norge deler USA og Storbritanniens bekymringer og er bekymret for, at private og statslige aktører i Norge er udsat for spionage, siger han til nyhedsbureauet Reuters.

I Danmark var forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) i sidste uge i samråd i Folketinget på grund af en række partiers bekymring over Huaweis involvering i udbygningen af 5G-telenetværket i Danmark.

- Vi er nødt til at tage dette problem meget alvorligt, men det er en balancegang, for vi er interesseret i at gøre vores indkøb så billige som muligt med den bedste kvalitet. Men jeg er fuldstændig enig i, at vi skal have den tilstrækkelige sikkerhed i, hvad det offentlige køber, lød det blandt andet fra Claus Hjort Frederiksen.

På baggrund af bekymringen og modstanden i en række lande har Huaweis bestyrelsesformand Liang Hua for nylig ifølge BBC truet med at flytte telegigantens aktiviteter til lande, "hvor vi er velkomne", som han formulerer det.

Skærpet konflikt

De to sager problematiserer forholdet mellem USA og Kina, der netop nu forhandler om en ny handelsaftale. 

Det kinesiske udenrigsministerium opfordrer tirsdag USA til at "stoppe den urimelige jagt på Huawei og andre selskaber", skriver nyhedsbureauet AP.

Samtidig kæmper USA for at få Huaweis finansdirektør, Meng Whanzou, udleveret til retsforfølgelse. Hun blev anholdt under en mellemlanding i Vancouver i Canada på initiativ af USA, og det har vakt vrede i Kina, hvor myndighederne kalder anholdelsen "en overtrædelse af menneskerettighederne" ifølge avisen China Daily.

Den 46-årige Whanzou, der er datter af Huaweis topchef, Ren Zhengfei, var af mange regnet for favorit til at skulle overtage topposten på et tidspunkt.

Kina kræver, at Meng Whanzou bliver frigivet, men det afviser Canada.

Siden da er tre canadiere anholdt i Kina. En fjerde canadisk statsborger er blevet idømt dødsstraf i landet. Canadas udenrigsminister, Chrystia Freeland, har kaldt Kinas tilbageholdelser for vilkårlige og dybt bekymrende.

Kina nægter dog, at anholdelserne har noget at gøre med Meng Wanzhou-sagen.