16x9

Disse nuggets er dyrket i et laboratorium af celler fra en kylling – og Tantholdt har prøvesmagt dem

Det første kunstigt dyrkede kyllingekød kommer på markedet i Asien i år. Producenten ser muligheder i Danmark.

Den sprøde kyllingebid ligner dem, man kan få på de fleste fastfood-restauranter.

Gylden udenpå og med lyst kød indeni.

Forskellen er bare, at dette stykke kylling kommer fra en bioreaktor i stedet for en stald.

Og det skal TV 2 korrespondent Rasmus Tantholdt og hans fotograf Anders sætte tænderne i.

Folk der har spist det er her stadig og skulle være okay.

John Lynch, fysiker

Allerede senere i år kommer kyllingebidderne fra den amerikanske virksomhed Just på menukortet hos en eller flere restauranter i Asien.

Kunstigt kød dyrket i et laboratorium af celler fra høns i USA.

Og flere andre virksomheder er på vej med kunstigt oksekød, and og fisk.

Ambitionen er, at produkterne skal nå ud til flere steder i verden, blandt andet Danmark.

Mulig løsning på klimasynder

square to 16x9
Flere virksomheder arbejder lige nu med at komercialisere laboratoriekød. Foto: Mosameat / Mosameat

Ifølge vurderingen fra FN’s fødevare- og landbrugsorganisation (FAO), vil det globale forbrug af kød mere end fordobles i løbet af de næste tre årtier.

Det vil sige, at vi på verdensplan kommer til at producere omkring 145 millioner tons kød mere i 2050, end vi gør i dag.

Det skyldes både, at vi bliver flere og flere mennesker på jorden, men også at vi i gennemsnit spiser mere og mere kød.

Meget af verdens kød er alligevel masseproduceret, hakket og friturestegt. Så hvorfor ikke?

Richard Mcgeown, kok

Samtidig er kød den type fødevare, der kræver allermest vand og plads at producere, og som udleder den største mængde drivhusgasser.

- Hvis du som forbruger vil gøre noget for miljøet, er det mest effektfulde at spise færre kød- og mælkeprodukter, vurderer Joseph Poore, der er klimaforsker ved Oxford Universitet og har undersøgt over 40.000 landbrug verden over.

Laboratoriedyrket kød kan være en mulig løsning på de miljømæssige minusser, fordi det skulle kræve meget færre ressourcer at producere, end traditionelt kød gør.

- Vores kød genererer 96 procent færre drivhusgasser, bruger 99 procent mindre plads og 96 procent mindre vand end ved konventionelt landbrug, lover eksempelvis den hollandske virksomhed Mosameat.

Ligner en almindelig nugget

I testkøkkenet i San Francisco kigger Ramus Tantholdt undersøgende på den rå, laboratorielavede kyllingebid, der om lidt skal i frituregryden.

- Nu ved jeg ikke, hvordan en normal chicken nugget ser ud, før den bliver tilberedt. Men jeg tror, det her ligner meget godt, konkluderer han.

Den rå, kunstige kyllingenugget fra laboratoriet.
Den rå, kunstige kyllingenugget fra laboratoriet. Foto: Anders Bach / TV 2

Kernen af den lille blege bid mad er lavet af stamceller fra en levende høne.

- Den primære ingrediens her er kylling, understreger Josh Hyman, der er dagens kok i testkøkkenet og leder produktudviklingen hos virksomheden.

Det har taget to-tre uger at dyrke den lille mundfuld kylling.

Kortere tid end de 36 dage, det som minimum tager for en konventionel kylling at blive slagteklar.

Og ifølge virksomheden er smagen den samme.

- Man kan ikke overbevise nogen om at ændre deres madvaner, hvis de er nødt til at ofre smagsoplevelsen. Så for os er smagen det vigtigste, siger Josh Hyman.

Lige nu er målet for Just at have de kunstige kyllingebidder ude hos udvalgte restauranter allerede om få måneder.

De vil ikke afsløre præcis hvor og hvordan endnu. Kun at det bliver på en dyrere restaurant et sted i Sydøstasien.

Der var kun én kyllingebid at smage på host JUST i San Francisco. Video: TV 2 Danmark

På lang sigt er visionen dog klar: Virksomheden vil revolutionere vores måde at leve på.

- Om et årti eller to tror jeg, at størstedelen af det kød, vi producerer her på planeten, vil blive til uden at slagte ét eneste dyr, spår Josh Tetrick, administrerende direktør i Just.

Næste år fokuserer den amerikanske virksomhed på at lave kunstigt oksekød af celler fra japanske wagyu-køer.

Men de er ikke de eneste, der eksperimenterer med kunstigt kød.

Den første kunstige hakkebøf

square to 16x9
Kunstigt lavet hakkebøf fra virksomheden Mosameat. Foto: David Parry/pa / PA

I Holland lancerede forskere fra Maastrict University for mere end fem år siden den første hakkebøf i verden, der var lavet i et laboratorium.

Og Richard McGeown, en ung britisk kok, fik til opgave at stege bøffen, som havde kostet det, der svarer til næsten to millioner danske kroner at skabe.

Richard Mcgeown tilbereder laboratoriekød under Mosameats presseevent i London. Video: EBU

- Jeg var meget spændt på, hvad der ville ske, når den kom på panden. Ingen havde jo prøvet det før, så der var også en chance for, at den bare ville splatte ud, husker kokken om øjeblikket.

- Men så snart den ramte panden og trak sig sammen som normalt kød, blev jeg helt rolig.

Vil støtte kunstigt kød

Selv ejer Richard McGeown en anerkendt restaurant i Sydengland og går op i bæredygtighed, lokale råvarer og lækkert kød.

- Jeg har hænderne i kød det meste af dagen hver dag, siger Richard, mens han klapper en af de lokale Angus-køer, der skal på menuen til maj.

Det gør det selvfølgelig lidt svært at skulle spise dem, når man kender deres navne, griner Richard Mcgeown. Video: TV 2 Danmark

Alligevel giver kunstigt lavet kød også mening for den britiske kok.

- En stor del af det kød, der bliver spist i verden, er masseproduceret, hakket og friturestegt, mens kun en lille del bliver til for eksempel steaks. Derfor har jeg ikke noget imod kød fra et laboratorium. Tværtimod, siger han.

Kødet gror, mens dyrene lever videre

square to 16x9
Kyllingen kan leve videre, mens deres celler bliver til kødstykker. Foto: Mie Leonora Heiberg / TV 2

Kunstigt kød laves af stamceller fra levende dyr. Det vil sige, at koen lever videre, mens cellerne fra den bliver til hakkebøffer i laboratoriet.

Processen foregår ved, at man tager en celleprøve af muskelvæv fra et voksent dyr.

Herefter følger en lang rejse fra petriskål til bioreaktor og allersidst kødhakkeren. Se hvordan det foregår hos de fleste virksomheder i illustrationen her:

square to 16x9

Den hollandske virksomhed Mosameat vurderer, at de kan producere ti tons kunstigt oksekød ud fra et par få celler.

Til sammenligning er en ko i Danmark som regel mellem fem og seks år gammel, når den bliver slagtet og lavet til oksekød.

Er det sikkert at spise?

Før Rasmus Tantholdt satte tænderne i den lille nugget i testekøkkenet i San Francisco, skulle et spørgmål af vejen. 

- Jeg ved egentlig ikke, om det er blevet testet nok. Så vil du råde mig fra at smage det?

- Det er blevet spist før. Dem, der har spist det, er her stadig og har det okay, svarede Lynch, der har forsket i landbrug og følger med i udviklingen af laboratoriedyrket kød, kunne fysiker John Lynch fra Oxford Universitet svare.

Danskere går op i bæredygtighed og er meget åbne for nye tiltag. Så vi ser et marked.

Josh Tetrick

Han fortæller, at man endnu ikke ved særlig meget om kunstigt kød i den videnskabelige verden, fordi det er en ny fødevare, der stadig udvikles på.

Man ved ikke præcis, hvordan det produceres, hvor mange ressourcer der skal bruges til produktionen - og hvordan kroppen reagerer på det.

- Man vil håbe, at de her virksomheder er rimelig selvsikre i forhold til, at det er sikkert. Ellers ville de nok ikke lade dig spise det på TV allerede nu, siger han

Laboratorier kæmper om markedet

square to 16x9
Flere virksomheder regner med at have kunstigt kød på markedet indenfor de næste fem år. Foto: JUST / JUST

Mindst seks virksomheder verden over arbejder lige nu i døgndrift med at skalere produktionen af laboratoriedyrket kød op, så det kan betale sig for folk at købe det.

Mosameat forventer at få prisen ned på det, der svarer til omkring 75 danske kroner for 110 gram, når de om to år lancerer deres version af en hakkebøf.

Og Just håber på længere sigt, at prisen på deres kød vil ende på samme niveau som konventionelt kød:

- Prisen vil komme ned, jo flere der bruger det. Stordriftsfordele vil tage over, flere vil tage imod vores produkter, og så bliver det muligt at producere endnu mere, lyder fremtidsvisionen fra administrerende direktør Josh Tetrick.

Stadig for dyrt at producere

Udfordringen for virksomhederne har de seneste år været at knække koden i forhold de næringsstoffer, cellerne skal bruge til at vokse.

Det har indtil videre ikke været muligt at dyrke kød uden en særligt og meget dyr næringsvæske baseret på dyreblod.

Noget som virksomhederne hverken etisk eller økonomisk kan forsvare overfor potentielle forbrugere.

Planteprøver hos Just. Proteiner fra planter kan løse udfordringer i produktionen af kunstigt kød.
Planteprøver hos Just. Proteiner fra planter kan løse udfordringer i produktionen af kunstigt kød. Foto: Just / Just

Men flere nærmer sig en løsning. Folkene hos Just forsøger eksempelvis at hente hjælp fra planteriget.

- Vi arbejder med at finde plantebaserede proteiner, som vi kan bruge til at erstatte nogle af de mest almindelige ingredienser i næringsvæsken, vi fodrer cellerne med, forklarer Vitor Santo, der leder laboratoriet i virksomheden.

Og hvis det lykkes, skulle processen blive meget billigere og mere bæredygtig.

Det er dog ikke det eneste, der blokerer for, at danske forbrugere kan komme til at købe kød fra en bioreaktor.

Manglende lovgivning

En anden forhindring er, at der endnu ikke findes nogle lovmæssige rammer for salget af kunstigt kød.

Ingen har haft fantasi til at forestille sig, at det kunne blive muligt at lave kød uden at slagte dyr. Og få lande ved nok om processen til at ville tillade det.

Jeg kan ikke forestille mig det i vores butikker lige forløbigt

Informationsdirektør i Coop

Så som det er nu, kan virksomhederne ikke sælge deres produkter i eksempelvis EU.

- Det europæiske marked er ekstremt strikt, når det gælder bioteknologi, siger Michael Selden, der er direktør for Finless foods i San Francisco, en virksomhed der fokuserer på laboratorielavet fisk.

Han og hans konkurrenter håber på, at politikerne vil slække på kravene og gøre det lettere for dem at få deres produkter på markedet:

- Vi har diskuteret med blandt andre EU om, hvordan man laver et system, der tillader denne type madvarer. Når det er på plads, er vi klar til København, siger Josh Tetrick.

"Det smager af kylling"

I den hvide lagerbygning i San Francisco sveder kokken, mens han febrilsk tjekker temperaturen på fritureolien for tiende gang.

- Jeg skal have den op på omkring 163 grader, før vi er klar. Jeg håber bare ikke, jeg brænder den på, siger han.

Han har kun én, TV 2 kan smage. Kokken tager forsigtigt en hulske og lader bidden falde ned i ønskebrønden.

Rasmus Tantholdt venter på en kunstig nugget.
Rasmus Tantholdt venter på en kunstig nugget. Foto: Anders Bach / TV 2

- Det var dét. Lige om lidt har vi en lille nugget-fritte, griner han.

Prisen på fritten vil virksomheden ikke ud med. 

- Vi kan ikke komme med nogle tal endnu. Prisen vil blive offentliggjort, når vi lancerer den, siger Alexandra Dallago, kommunikationsansvarlig hos Just.

Den nu sprøde og dampende varme kyllingenugget landet på Rasmus Tantholdts tallerken.

Han griber det laboratoriedyrkede kødstykke og tager en bid, mens kokken spændt afventer hans reaktion.

- Nåh, hvad synes du så?

- Jeg synes, det smager af kylling, siger Rasmus Tantholdt og stirrer vantro på det, der er tilbage på tallerkenen.

- Det smager af kylling, fordi det ER kylling, siger kokken.

- Det er klart, at det er jo ikke et stykke kyllingelår, som man normalt får. Det er det, det er, nemlig en kyllingenugget. Men den smager nøjagtig lige så godt - måske endda bedre - end dem man kan få på burgerrestauranter i Danmark, vurderer Rasmus Tantholdt.

Og Danmark kan blive et marked for det kunstige kød i fremtiden, hvis altså forbrugerne kommer til at efterspørge det.

Danskernes glæde for kød

square to 16x9
Danskerne spiser tonsvis af kød hvert år. Foto: Scanpix Denmark

Ifølge tal fra DTU’s Fødevareinstitut spiser den gennemsnitlige dansker næsten 52 kilo kød om året.

Det gør os til ét af de lande i verden, der spiser allermest af det.

Derfor er laboratoriekød ikke det produkt, som koncernen Coop forestiller sig, at de danske forbrugere kunne tænke sig i deres kølediske:

- Jeg kan ikke forestille mig, at det kommer i vores butikker indenfor en overskuelig fremtid med den viden, vi har i dag, siger Jens Juul Nielsen, informationsdirektør i Coop.

Han forklarer, at forbrugerne mere er ude efter økologisk kvalitetskød:

- Tendensen er, at forbrugerne efterspørger en højere grad af naturlighed, siger han.

Joseph Poore er klimaforsker og veganer, men han længes efter smagen af en særlig oste-croissant. Video: TV 2 Danmark

Så de mange eksperimenterende virksomheder står over for en stor opgave med at få forbrugerne til at spise kunstigt kød.

Vil sælge kunstigt kød i Danmark

Direktør Josh Tetrick ser dog flere muligheder for sin virksomhed i Danmark:

- Der er et stort engagement i bæredygtighed og en åbenhed overfor nye tiltag i Danmark. Og samtidig spises der også en masse kød. Når man sætter det sammen, giver det os et ideelt marked, siger han.

Tetrick har i hvert fald formået at overbevise én dansker til en start:

- Jeg er imponeret. Jeg ville intet problem have med at spise det her i stedet for en rigtig chickennugget, konkluderer Rasmus Tantholdt efter madoplevelsen hos virksomheden.

Se Rasmus Tantholdt smage fremtidens kød på TV 2 PLAY.

Afstemning