En buschauffør kom til magten og styrede sit land direkte ind i krisen

16x9
Venezuelas præsident Nicolas Maduro kører selv bussen hjem efter en udlandsrejse i 2015. Foto: Federico Parra / Scanpix Denmark

Det latinamerikanske land Venezuela er i dyb krise. Landet har to præsidenter, og den ene af dem siger, at han sover hos sin forgængers lig.

Sejrherren var iført en rød skjorte, da han gik over sportspladsen.

Hvor de dog undervurderede mig

Nicolas Maduro, Venezuelas præsident

Selvom valgresultatet var mange timer væk, havde han allerede vundet.

Smilet under det sorte overskæg var bredt, mens højre hånd vinkede i en sejrsgestus til lyden af jublende tilskuere.

Men der var ingen tilskuere.

Sportspladsen var tom.

Så knyttede sejrherren sin højre næve og slog den ind i venstre hånds håndflade med et klask.

Kameraerne fangede det hele, og fordi fotograferne kun fokuserede på manden i den røde skjorte, ville tv-seerne få svært ved at opdage, at jubelscenen var et stort bedrag.

Men bedraget om, at manden med overskægget var helt enormt populær, blev afsløret.

Episoden blev nemlig også fotograferet fra en anden vinkel.

Manden i den røde skjorte hedder Nicolas Maduro - i dag er han én af to præsidenter, der kæmper om magten i Venezuela.

Hans land har verdens største olieforekomster, men alligevel er det lykkedes Nicolas Maduro at køre økonomien ned i et bundløst hul. 

Og i år regner den Internationale Valutafond med, at inflationen når op på 10 millioner procent.

Herunder kan du se, hvor mange Bolivar - som den lokale valuta hedder - en kop kaffe i hovedstaden Caracas er steget det seneste år.

square to 16x9

Befolkningen mangler mad og medicin, mens kriminaliteten er eksploderet i Maduros regeringstid.

Præsidentens jubelfyldte optræden på den tomme sportsplads, fandt sted ved præsidentvalget den 22. maj 2018.

Dengang var Nicolas Maduro den eneste præsident i Venezuela. 

En forudsigelig valgsejr

Da natten faldt på efter valget, kunne Venezuelas valgkommission fortælle, at Nicolas Maduro var blevet genvalgt med hele 86 procent af stemmerne.

- Hvor de dog undervurderede mig, erklærede han.

- Men nu triumferer vi.

Nicolas Maduro jubler efter valgsejren i 2018.
Nicolas Maduro jubler efter valgsejren i 2018. Foto: Juan Barreto / Ritzau Scanpix

Nicolas Maduros politiske modstandere havde ikke fået lov til at stille op.

Dermed kunne den tidligere buschauffør fortsætte med at køre økonomien i sit rige land yderligere i bund.

Han er nok den eneste statsleder i verden, der påstår, at han jævnligt overnatter i et mausolæum for at få vejledning af et lig.

Ikke et hvilket som helst lig.

Vi bliver og sover. Om natten reflekterer vi over tingene der

Nicolas Maduro, præsident i Venezuela

Nicolas Maduros besættelse af forgængeren Hugo Chavez er nemlig tæt på at være religiøs.

- Kristus, frelseren blev til kød... blev til sandhed i Chavez, sagde han i anledning af en ceremoni for at markere fem-månedsdagen for forgængerens død i 2012, skriver nyhedsbureauet EFE. 

Men ikke nok med det.

Nicolas Maduro ved Hugo Chavez' kiste i 2013.
Nicolas Maduro ved Hugo Chavez' kiste i 2013. Foto: Ho / Scanpix Denmark

Nicolas Maduro påstår også, at ånden af den afdøde Hugo Chavez har besøgt ham flere gange i form af en lille fugl og fortalt, at den godt kan lide den måde, Nicolas Maduro kører tingene på.

- Jeg er nødt til at tilstå endnu en gang, at en lille fugl kom hen til mig og sagde, at Kommandant Chavez var glad og fuld af kærlighed på grund af folkets loyalitet, sagde han ved en mindetale på det, der ville have været forgængerens 60 års fødselsdag den 28. juli 2014.

Nicolas Maduro fejrer valgsejren i 2013 med sin hustru Cilia Flores.
Nicolas Maduro fejrer valgsejren i 2013 med sin hustru Cilia Flores. Foto: Juan Barreto / Scanpix Denmark

Et enormt eksperiment

Da havde Hugo Chavez været død i over et år, og Nicolas Maduro var i fuld gang med at videreføre det gigantiske socialistiske eksperiment, som Venezuela havde været siden 1999.

Det var et eksperiment, der ikke kun gik dårligt.

Hitlers arvinger leder en kampagne i Venezuela

Nicolas Maduro, præsident i Venezuela

Antallet af fattige faldt, flere kom i arbejde, spædbørnsdødeligheden faldt, og bruttonationalproduktet steg, mens Hugo Chavez var ved magten. Det viser en opgørelse som avisen The Guardian foretog i 2013.

Men nu havde Venezuela også enorme mængder olie i undergrunden, der kunne finansiere eksperimentet. Og selvom der blev færre fattige, kom der også mere kriminalitet og korruption.

I stedet for at skabe et socialistisk paradis, blev Venezuela med årene til et land med en rig magtfuld partielite, der ikke altid var lige kompetente.

Hugo Chavez i Caracas i oktober 2012 - på det tidspunkt havde han fået konstateret kræft.
Hugo Chavez i Caracas i oktober 2012 - på det tidspunkt havde han fået konstateret kræft. Foto: Luis Acosta / Scanpix Denmark

Det statslige olieselskab PDVSA kom for eksempel i økonomiske vanskeligheder, efter at en halv milliard dollars af selskabets fondsmidler forsvandt i tvivlsomme investeringer.

Ifølge New York Times blev nogle få rigmænd rigere, mens selskabet blev plaget af korruption.

Og så eksploderede et af selskabets store raffinaderier, så Venezuela ikke kunne tjene så mange penge på olie som før. 

Det var endda i 2011, mens oliepriserne stadig var høje.

Det var på vej til at ændre sig.

Og så fik Hugo Chavez kræft.

I slutningen af 2012 sagde han i sin sidste tale til befolkningen, at det var hans “faste overbevisning, så klar som fuldmånen, uigenkaldelig, absolut, total”, at de skulle stemme på Nicolás Maduro, hvis præsidenten skulle dø.

Det gjorde han i marts året efter.

Nicolás Maduro vandt præsidentvalget.

Ikke med 86 procent af stemmerne som han gjorde i 2018, men med en smal margen på 1,6 procentpoint.

Nicolas Maduro taler i anledning af 55-året for diktaturets opløsning i Venezuela. Det var i januar 2013.
Nicolas Maduro taler i anledning af 55-året for diktaturets opløsning i Venezuela. Det var i januar 2013. Foto: Juan Barreto / Scanpix Denmark

Hitlers arvinger

Nicolás Maduro havde inden valget i 2013 gjort det klart for befolkningen, hvad de havde at vælge imellem.

- Hitlers arvinger leder en kampagne i Venezuela, sagde han om sine modstandere under et vælgermøde.

Modstanderne havde sat spørgsmålstegn ved Venezuelas samarbejde med Cuba, og det gjorde præsidenten vred.

Valgets taber Henrique Capriles klagede efterfølgende over valgsvindel og krævede omtælling, men det blev afvist af valgkommissionen, og så kunne den tidligere buschauffør fra Caracas sætte sig i førersædet for en hel nation.

Nicolas Maduro trøster fodboldlegenden Diego Maradona ved Hugo Chavez' grav i april 2013.
Nicolas Maduro trøster fodboldlegenden Diego Maradona ved Hugo Chavez' grav i april 2013. Foto: - - / Scanpix Denmark

Og dermed var en ny mand med sort overskæg på kurs mod titlen som diktator på den internationale scene.

Det lå ellers ikke i kortene, da Nicolás Maduro voksede op i udkanten af Venezuelas hovedstad.

Dengang var landet et demokrati, der var styret af en rig overklasse. 

Nicolás Maduro blev født i 1962 som søn af  en fagforeningsleder, og den politiske karriere begyndte allerede i gymnasiet, hvor den unge mand blev leder af studenterorganisationen på sin skole i El Valle i udkanten af Caracas.

Han blev aldrig færdig med uddannelsen, viser papirer, som avisen The Guardian har set.

Musikeren blev buschauffør

En tidligere klassekammerat husker ham.

- Han talte til os, når vi havde samling, for at fortælle om studerendes rettigheder og den slags. Han talte ikke meget og forsøgte ikke at opildne de studerende til handling, men de ting, han sagde, var som oftest skarpe nok, siger klassekammeraten Grisel Rojas til The Guardian.

Ifølge avisen kunne den unge Nicolas Maduro lide at lytte til Led Zeppelin og overvejede en karriere indenfor musik, før han blev buschauffør i stedet.

Han gjorde sin fars kald til sit eget og blev aktiv fagforeningsmand og socialist.

Det var på et tidspunkt, hvor busselskabet i Caracas ikke tillod fagforeninger blandt de ansatte. Men det lykkedes Nicolas Maduro at samle sine kolleger i en uformel fagforening.

Nicolas Maduro var udenrigsminister under Hugo Chavez' regeringstid.
Nicolas Maduro var udenrigsminister under Hugo Chavez' regeringstid. Foto: Juan Barreto / Scanpix Denmark

I begyndelsen af 1990'erne meldte han sig ind i den civile del af Hugo Chavez's røde militære bevægelse, der forsøgte at tage magten i Venezuela.

Og da Hugo Chavez blev fængslet efter et fejlslagent kupforsøg i 1992, kæmpede Nicolás Maduro for at få ham løsladt.

I 1999 vandt Hugo Chavez præsidentvalget, og pludselig var Venezuela et socialistisk land.

Og Nicolas Maduro stod last og brast med Hugo Chavez i kampen mod kapitalismen.

Også da præsidenten sammenlignede sin amerikanske kollega George W. Bush med djævelen fra FN's talerstol i 2006. 

Fædrelandets fjender

Da Hugo Chavez døde i 2013, var Nicolás Maduro da også overbevist om, at det var amerikanerne, der havde fået ram på ham.

Kort efter præsidentens død blev en amerikansk diplomat ved navn David Delmonaco udvist af Venezuela for spionage. 

- Vi er ikke i tvivl om, at Kommandør Chavez blev angrebet med denne sygdom, sagde Nicolas Maduro ifølge The Guardian efter dødsfaldet.

- Fædrelandets gamle fjender har søgt efter en måde at skade hans helbred på, fortsatte han.

Kisten med Hugo Chavez den 15. marts 2013.
Kisten med Hugo Chavez den 15. marts 2013. Foto: Juan Barreto / Scanpix Denmark

Amerikanerne har afvist, at de smittede Hugo Chavez med kræft, og efter præsidentvalget i 2013 sagde Barack Obama, at det var op til Venezuelas eget folk at vælge deres ledere.

Nicolás Maduro beskyldte til gengæld Barack Obama for at have forsøgt at påvirke valgresultatet - som Maduro jo dengang kun havde vundet med en margen på 1,5 procentpoint.

- Det er Obama i egen høje person, der som stråmand for den imperialistiske magt finansierer højrefløjen, der forsøger at ødelægge Venezuelas demokrati, sagde præsidenten.

Nicolás Maduro havde ret i en ting.

Demokratiet så ud til at være i krise, og det blev kun værre.

Vreden i gaderne

Nicolás Maduro arvede et land i økonomiske vanskeligheder, da Hugo Chavez døde.

Oliepriserne faldt, inflationen steg og folk gik på gaden i protest.

En demonstrant under optøjerne i Venezuela i maj 2017.
En demonstrant under optøjerne i Venezuela i maj 2017. Foto: Ronaldo Schemidt / Scanpix Denmark

 I 2017 satte præsidenten flere oppositionspolitikere i fængsel og forbød dem at stille op til det kommende præsidentvalg.

Det fik USA til at sætte Nicolás Maduro i samme kategori som andre statsledere med sort overskæg.

- Maduro er ikke bare en dårlig leder. Han er nu en diktator, sagde USA's nationale sikkerhedsrådgiver Herbert Raymond McMaster i august 2017.

Samtidig indførte USA sanktioner mod Nicolás Maduro.

Inflationen nåede nye højder i 2018 - her er den mængde pengesedler, der skulle til for at købe en kylling midt i august.
Inflationen nåede nye højder i 2018 - her er den mængde pengesedler, der skulle til for at købe en kylling midt i august. Foto: Carlos Garcia Rawlins / Ritzau Scanpix

Men det forsøgte Nicolas Maduro at udnytte til egen fordel.

Sult var nemlig ikke længere en fremmed gæst i Venezuela, og mange fattige var blevet afhængige af at få kasser med mad udleveret af myndighederne.

Det krævede et specielt ID-kort at få udleveret kasserne, og ifølge New York Times fik borgerne ordre på at fremvise disse kort ved indgangen til stemmestederne under valget i 2018. 

- Alle, der har sådan et kort, skal stemme, sagde præsidenten ifølge New York Times.

- Jeg giver, og I giver, sagde han videre og koblede dermed valghandlingen sammen med madkasserne.

Men det var tydeligt, at præsidenten ikke var populær blandt alle i Venezuela.

Der var jævnligt demonstrationer mod ham.

En demonstrant på gaden i Caracas i januar 2018.
En demonstrant på gaden i Caracas i januar 2018. Foto: Juan Barreto / Ritzau Scanpix

Og i 2018 blev præsidenten udsat for noget, der lignede et mordforsøg.

Den 4. august holdt Nicolás Maduro tale for en gruppe soldater, da han blev angrebet af to civilt byggede droner med sprængstof ombord.

Der lød to brag, mens præsidenten holdt tale.

Han kom dog ikke noget til.

Men hvem havde forsøgt at dræbe Venezuelas diktator?

Præsidenten i samme øjeblik som den ene drone eksploderer. Billedet er offentliggjort af myndighederne i Venezuela.
Præsidenten i samme øjeblik som den ene drone eksploderer. Billedet er offentliggjort af myndighederne i Venezuela. Foto: Ho / Scanpix Denmark

Ifølge styret selv, var det oppositionen, men en af oppositionspolitikerne har en anden teori.

- Hvis dette er et angreb, de har påført sig selv, vil de så bruge det til at iværksætte endnu en bølge af undertrykkelse? spurgte Nicmer Evans, der tidligere har været tilknyttet Maduros parti, men nu er en del af oppositionen til New York Times.

Siden er utilfredsheden i Venezuela steget, og mandag den 21. januar 2019 forsøgte soldater fra landets nationalgarde så at tage magten i landet.

Det mislykkedes.

Kampen om magten

Og nu er en ny udfordrer dukket op.

Det er den 35-årige Juan Guaidó, der onsdag eftermiddag trådte frem foran tusinder af tilhængere på en plads i Venezuelas hovedstad, Caracas, og erklærede sig selv som Venezuelas retmæssige præsident.

Juan Guaido i Caracas den 23. januar.
Juan Guaido i Caracas den 23. januar. Foto: Federico Parra / Ritzau Scanpix

Han blev hurtigt anerkendt af USA, EU, Canada og en lang række syd- og mellemamerikanske lande.

Så nu har Venezuela to præsidenter.

Nicolás Maduro bakkes stadig op af lande som Rusland og Tyrkiet.

Hvem, der ender som sejrherre, er endnu usikkert.

Men måske får præsidenten endda hjælp af Hugo Chavez' ånd.

Som tidligere nævnt, har han flere gange fortalt, at han ofte sover i Hugo Chavez's mausolæum.

- Nogle gange kommer jeg der om natten. Nogle gange, mange gange, sover jeg der.

- Vi går ind om aftenen, og vi bliver og sover. Om natten reflekterer vi over tingene der, sagde han ved en af mideceremonierne for sin forgænger.

Men om det bare er et bluffnummer, ligesom sejrsoptoget på den tomme sportsplads, ved vi ikke.

Gravstedet for Hugo Chavez i Caracas.
Gravstedet for Hugo Chavez i Caracas. Foto: Federico Parra / Scanpix Denmark