Ukraines ekspræsident idømt 13 års fængsel

16x9
Krigen i Østukraine brød ud i kølvandet på en folkeopstand i Kiev, der i 2014 styrtede Ukraines prorussiske præsident Viktor Janukovitj. Foto: Asger Ladefoged / Scanpix Denmark

Viktor Janukovitj dømt in absentia for sin andel af oprøret i Ukraine.

Ukraines tidligere præsident, Viktor Janukovitj, er in absentia idømt 13 års fængsel af en domstol i Ukraine. 

Den pro-russiske ekspræsident er dømt for forræderi i forbindelse med det provestlige oprør i Ukraine i 2014. 

Ifølge anklagen bad han dengang Ruslands præsident, Vladimir Putin, om at sende tropper til Ukraine, efter at han selv var flygtet til Rusland. Janukovitsj er 68 år, og det menes, at han befinder sig i Rusland, skriver AFP.

Forsvandt sporløst

Efter at være flygtet ud af landet i februar 2014, forsvandt den nu 67-årige Viktor Janukovitj fra jordens overflade.

Der blev dengang udstedt arrestordre på præsidenten, som flygtede fra uroligheder i landets hovedstad Kiev per helikopter.

Janukovitj stod under anklage for massedrab, efter at næsten 100 mennesker mistede livet under sidste uges voldsomme sammenstød mellem demonstranter og den tidligere præsidents sikkerhedsstyrker.

Mens den detroniserede præsident har været i landflygtighed, er hans søn død under spektakulære omstændigheder efter at være kørt igennem isen på Balkan-søen.

Ukraine har været præget af store uroligheder og været på kant mod den russiske nabostormagt. den sidste håndfuld år.

Droppede EU til fordel for Rusland

Det hele begyndte som en indenrigspolitisk krise. 

I slutningen af 2013 droppede de ukrainske myndigheder – med den daværende præsident Viktor Janukovitj i spidsen - en associeringsaftale med EU til fordel for tættere økonomiske bånd til Rusland.

Den droppede aftale førte til store demonstrationer i hovedstaden Kijev, hvor flere hundrede tusinde protesterede i gaderne.

Masseprotesterne udviklede sig dramatisk i Kijev og kulminerede i februar måned 2014, hvor 88 personer blev dræbt i løbet af 48 timer. Demonstranterne blev blandt andet beskudt af snigskytter.

Kort efter tog Viktor Janukovitj flugten.