Afsmeltningen af isen på Grønland er accelereret kraftigt

16x9
For hver gang den globale opvarmning stiger, accelererer afsmeltningen af indlandsisen. Foto: DTU Space

Forandringer i atmosfæren og havene omkring Grønland har sendt mellem 100 til 400 gigantiske isterninger ud i verdenshavene.

Omfattende målinger fra rummet og nede på Grønlands grundfjeld dokumenterer, at der sker kraftige forandringer i isdækket over Grønland. Det viser et nyt studie, som DTU Space har bidraget til.

Mens der i 2003 forsvandt 111 kubikkilometer (km3) is netto per år, var dette tal 10 år senere næsten firedoblet til 428 km3 om året. Og det er enorme mængder – 1 km3 svarer til et stykke is, der måler 1x1x1 kilometer. Så det er cirka 100 til 400 af den slags kæmpe isterninger, der er forsvundet hvert år og blevet til store mængder vand i verdenshavene.

Tidligere smeltede indlandsisen især i de nordvestlige og sydøstlige dele af Grønland. Her accelereres afsmeltningen af store gletsjere, når hav og vejr påvirkes af stigende temperaturer i Jordens atmosfære. Men det nye studie påviser, at der nu kan observeres et accelererende tab af is også i det sydvestlige Grønland, hvor der ikke er gletsjere. Årsagen er påvirking fra atmosfæren.

Den grønlandske indlandsis viser sig at være eksponentielt følsom overfor temperaturstigninger
Den grønlandske indlandsis viser sig at være eksponentielt følsom overfor temperaturstigninger Foto: DTU Space

Det fremgår af et nyt studie, som netop er offentliggjort i det ansete videnskabelige tidsskrift PNAS med bidrag fra DTU Space.

- Det er markante og overraskende forandringer, vi ser i det mønster, isen nu smelter med. Foruden de kendte områder med afsmeltning fra gletsjerne i det nordvestlige og sydøstlige Grønland smelter isen nu også i det sydvestlige Grønland. Det er overraskende, og i fremtiden vil smeltevand fra dette område sandsynligvis komme til at levere et stort bidrag til de globale havstigninger, siger professor Shfaqat Abbas Khan fra DTU Space, som har stået for en stor del af den forskning, der nu offentliggøres i PNAS.

Studiet konkluderer, at der som følge af øget temperatur i Arktis, oftere vil forekomme perioder med kraftig afsmeltning. Det vil primært være den sydvestlige del af Grønland, som kommer til at opleve store ændringer.

Indlandsisen er hyperfølsom

Forskernes arbejde viser også, hvor følsom indlandsisen er overfor forandringer i atmosfæren og havet og dermed vind- og vejrsystemer.

Fra tidligt i 2003 til omtrent midt i 2013 accelererede afsmeltningen af isen fra år til år. Men så i midten af 2013 forandrede billedet sig meget hurtigt. Accelerationen aftog, og isen holdt næsten op med at smelte de næste 12 til 18 måneder. Efterfølgende er afsmeltningen igen accelereret.

- Når klimaforandringerne ændrer på vejrsystemerne, sker forandringerne overraskende hurtigt på indlandsisen. Det kan være i løbet af få måneder, at afsmeltningen accelererer eller aftager, når luften og havene opvarmes eller afkøles. Så i takt med at temperaturen i atmosfæren nu fortsætter med at stige, vil vi se øget afsmeltning med det samme, siger Shfaqat Abbas Khan.

Typisk er det de store grønlandske gletsjere, der smelter. Blandt andet fordi det dels bliver varmere inde over land, og dels fordi øgede mængder varmere havvand trænger ind og øger afsmeltningen, der hvor gletsjerne møder havet. I det sydvestlige Grønland er det varmere luft over land, der driver afsmeltningen.

Balancen er tippet

Grønland og Arktis påvirkes af et fænomen kaldet den Nordatlantiske oscillation (NAO), som giver ændringer i klimaet fra år til år som følge af variationer i atmosfæriske højtryk og lavtryk. Og når de generelle klimaforandringer med højere temperaturer falder sammen med perioder, hvor NAO også medfører temperaturstigninger, så går det ekstra stærkt.

- Årsagen til, at vi ser så massiv afsmeltning i de her år, er, at den midlertidige opvarmning fra NAO falder sammen med en mere stabil global opvarmning. For 30 år siden var de to effekter ikke store nok til at accelerere afsmeltningen. Omkring 2000 nåede iskappen et tipping-point, så den nu smelter langt hurtigere end gennemsnittet for 1950 til 2000, siger professor på Ohio State University Michael Belvis, som er ledende forfatter til det nye studie.

Internationalt samarbejde

Forskningen er sket i et internationalt samarbejde anført af Ohio State University med DTU Space som en væsentlig bidragyder.

Undersøgelserne er baseret på data fra NASA’s GRACE klimasatellitter kombineret med data fra 57 GPS-stationer i Grønland kaldet GNET. Mens GRACE-satellitterne giver et overordnet billede af ismasserne fra rummet, leverer GNET målinger direkte fra grundfjeldet i Grønland. GRACE foretager ultrapræcise målinger af Jordens tyngdefelt over Arktis, som løbende ændres, når isen smelter. GNET registrerer, hvor meget grundfjeldet hæver sig, når isen oven på smelter.

På den måde kan det forholdsvis præcist beregnes, hvor meget is der er forsvundet.