Brexit bliver muligvis udskudt, mener ekspert

16x9
Briterne forlader EU natten til 30. marts 2019 - i hvert fald som udgangspunkt. Foto: Neil Hall / Ritzau Scanpix

Flere EU-lande har erklæret sig parate til at udskyde Brexit - men det kan blive en kompliceret affære.

Hører du til dem, der er ved at få nok af at høre om Brexit? Dem, der glæder sig til 30. marts, hvor det hele er overstået?

I så fald er der ikke godt nyt at hente i denne artikel.

Siden det britiske underhus i tirsdags forkastede Theresa Mays Brexit-aftale, er spekulationerne nemlig taget til omkring en mulig forlængelse af hele processen.

Rent juridisk er der ikke noget i vejen for, at briterne kan blive i EU længere end planlagt. Det kræver blot to ting: At briterne beder om det, og at alle de andre 27 EU-lande siger ja.

Flere EU-lande har i denne uge signaleret, at de er lydhøre over for idéen. Theresa May har dog indtil videre været afvisende, og det handler derfor snarere om, hvad briterne i sidste ende vælger at gøre.

Sådan lyder vurderingen fra Henrik Larsen, som er professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

- Jeg tror, briterne kommer til at bede om en forlængelse. Det er det mest sandsynlige, fordi der skal bruges tid på at finde en løsning, som kan gå gennem Underhuset, siger han.  

Konsekvenser for Europavalget

En forlængelse er dog ikke helt problemfri. Især ikke hvis den kommer til at vare mere end tre måneder.

Forlængelsen er det, som alle taler om, men som få tør sige højt. Britiske embedsmænd i Bruxelles må nærmest ikke engang drømme om det, for det er ikke den officielle linje fra Downing Street - endnu.
I EU er man så trætte af Brexit og kaos og uvished, at man ikke orker en forlængelse. Men hvis alternativet er en kaotisk skilsmisse med arbejdspladser, kroner og euro på spil, så er en forlængelse nok alligevel til at æde. Hvad den så i givet fald vil føre med sig, aner ingen endnu.

Så vil Storbritannien nemlig i princippet skulle vælge medlemmer til Europa-Parlamentet, ligesom vi skal i Danmark og de andre medlemslande, når der er Europavalg i slutningen af maj.

Det giver naturligvis ingen mening for Storbritannien at vælge medlemmer, netop som de er på vej ud ad døren, og det vil derfor skulle besluttes, om der kan gøres en undtagelse.

I EU-Kommissionen er man dog ikke begejstret over udsigten til sådan en undtagelse, fordi borgere i alle medlemslande ifølge EU-traktaten skal have lov til at vælge medlemmer til Parlamentet.

- Vi anbefaler, at man er forsigtig med forslag, der sår tvivl om EU-borgeres ret til at stemme til Europavalget, sagde Kommissionens talsmand Margaritis Schinas på et pressemøde fredag. 

Han understregede, at folkevalgte fra alle medlemslande skal være på plads senest 2. juli 2019, når Parlamentet igen begynder sit arbejde efter valget.

Et spørgsmål om vilje

Briternes fortsatte tilstedeværelse i EU vil desuden kunne forstyrre fordelingen af, hvor mange medlemmer de enkelte lande har i Europa-Parlamentet.

Her har man allerede givet nogle af briternes pladser væk, så for eksempel Danmark nu kan vælge 14 i stedet for 13 politikere.

Det nemmeste vil derfor være at holde en eventuel forlængelse på under tre måneder, hvilket flere på EU-siden også har lagt vægt på. Heriblandt Spaniens udenrigsminister, Joseph Borell:

- Den virkelige deadline er Europavalget, fordi det er planlagt uden britisk repræsentation, lød det fra Borell.

Også for Parlamentets Brexit-koordinator, Guy Verhofstadt, går grænsen ved valget.

- Det, som vi ikke vil lade ske, aftale eller ingen aftale, er, at rodet i britisk politik igen bliver importeret til europæisk politik. Vi forstår, at Storbritannien kan have brug for mere tid, men for os er det utænkeligt, at artikel 50 forlænges ud over Europavalget, tweetede den belgiske politiker dagen efter Theresa Mays nederlag i Underhuset.

Ifølge Henrik Larsen er det dog i sidste ende et spørgsmål om politisk vilje:

- Det er rigtigt, at det vil give noget knas, hvis vi kommer hen efter Europavalget. Men hvis der er politisk vilje, vil der også kunne findes en løsning – og det er der fra EU’s side, hvor man jo heller ikke har interesse i et hårdt Brexit.  

Fakta: Artikel 50

Briternes vej ud af EU styres af den såkaldte artikel 50 i Traktaten om den Europæiske Union. Det er også her, det står, at man forlader unionen senest to år efter, at man har meddelt det – medmindre de andre medlemslande enstemmigt tillader en forlængelse.

Herunder kan du læse et udsnit af artikel 50:

1. Enhver medlemsstat kan i overensstemmelse med sine forfatningsmæssige bestemmelser beslutte at udtræde af Unionen.

2. Hvis en medlemsstat beslutter at udtræde, meddeler den det til Det Europæiske Råd […]

3. Traktaterne ophører med at finde anvendelse på den pågældende medlemsstat på datoen for udtrædelsesaftalens ikrafttræden eller, hvis en sådan aftale ikke foreligger, to år efter meddelelsen i stk. 2, medmindre Det Europæiske Råd efter aftale med den pågældende medlemsstat med enstemmighed beslutter at forlænge denne frist.

[…]