Theresa May taler til nationen efter mistillidsafstemning: - Det er tid til at lægge egne interesser til side

Onsdag vandt Theresa May en mistillidsafstemning. Det er derfor stadig op til hende at forhandle en Brexit-aftale på plads.

Der er – stadig – tillid til den britiske premierminister, Theresa May, og hendes regering.

Det stod klart efter den afstemning, der onsdag aften foregik i Underhuset, og som Labours leder, Jeremy Corbyn havde krævet, efter Mays Brexit-plan tirsdag var blevet forkastet.

Det vil altså sige, at en stor del af hendes store EU-projekt blev væltet af en stor del af dem, som også har tillid til hende.

Onsdag aften talte hun til nationen fra Downing Street 10, hvor hun sagde at det er tid til at lægge egne interesser til side og finde en løsning på Storbritanniens vej ud af EU.

- Nu har parlamentsmedlemmerne sagt, hvad de ikke vil. Nu må vi arbejde sammen på at finde ud af, hvad de så vil. Det er tid til at lægge egne interesser til side, siger Theresa May. 

Der skal findes en løsning inden 29. marts, hvis ikke briterne skal forlade EU uden en aftale og dermed risikere en kaotisk overgangsperiode samme dag. 

Theresa May har sagt, at hun vil have Storbritannien ud af både toldunionen og EU’s indre marked efter Brexit. Men hun har også sagt, at hun vil bevare tætte bånd til EU, som er briternes største eksportmarked.

I mellemtiden har flere af hendes politikerkollegaer ment, at man måske skal blive i toldunionen eller i det indre marked.

Rosinen i kagen

Ifølge TV 2s EU-korrespondent Lotte Mejlhede ønsker langt de fleste lande et så tæt forhold som muligt til Storbritannien efter et Brexit.

- Så hvis briterne slev begynder at udviske deres tidligere røde linjer, vil man se positivt på det, siger hun:

- Men hvis det, briterne kommer med, er, at de gerne vil være med i toldunionen, og de vil gerne være med i det indre marked, men de vil bare ikke opfylde forpligtelserne til at være i det indre marked. For eksempel at have arbejdskraftens fri bevægelighed. Jamen så siger man nej fra EU’s side, for så hiver de bare rosinen ud af kagen, siger Lotte Mejlhede.

Dialog på tværs

Efter onsdagens mistillidsafstemning tog Theresa May ordet og inviterede alle partiledere til individuelle møder, som hun vil tage hul på med det samme.  

- Regeringen går til møderne med en konstruktiv tilgang, og jeg opfordrer andre til at gøre det samme, lød det fra Theresa May.

Lederen af Labour, Jeremy Corbyn, forlangte lige efter afstemningen en garanti for, at regeringen én gang for alle fjerner muligheden for et Brexit uden aftale og "al det kaos, det vil medføre".

TV 2s korrespondent i London Divya Das fortæller, at det store spørgsmål er, om Theresa May vil gå på kompromis med oppositionslederne.

- Hvis hun skal gå på kompromis, er hun nødt til at krydse nogle af de meget skarpt opsatte røde linjer, hun selv har trukket i løbet af den her forhandlingsperiode. Vælger hun at gøre det, risikerer hun også, at hendes eget parti imploderer, fordi rebellerne i partiet vil vende hende ryggen. Der er alle mulige udfordringer, hun skal overveje, hvis hun vælger at bevæge sig mod en blødere Brexit, siger Divya Das.

Herunder kan du se, hvilke scenarier der er for briterne nu.

Ingen aftale

Hvis der ikke forhandles en ny aftale på plads forlader Storbritannien fuldstændig EU den 29. marts 2019.
Hvis der ikke forhandles en ny aftale på plads forlader Storbritannien fuldstændig EU den 29. marts 2019. Foto: TV 2

Hvis Theresa May eller en kommende ny premierminister ikke kan - eller vil - udskrive en ny folkeafstemning om EU, og heller ikke kan få den eksisterende aftale genforhandlet med EU, forlader Storbritannien formentlig EU ved midnat 29. marts uden en aftale.

Dermed vil Storbritannien ikke længere være en del af det indre marked, og så kommer der pludselig krav til told, afgifter og dokumentation på alle varer, der passerer den britiske grænse.

Lufttrafikken risikerer at blive lammet, og en bred vifte af fælles aktiviteter mellem EU og Storbritannien vil ophøre.

Flere britiske parlamentsmedlemmer har givet udtryk for, at de ikke ønsker et hårdt Brexit - men de ønsker heller ikke en folkeafstemning, og EU har sagt nej til at genforhandle aftalen om, hvordan Storbritannien skal forlade unionen.

Og tiden går. 

Hvis ingen kan blive enige om noget, forlader Storbritannien som udgangspunkt EU den 29. marts.

Kilder: BBC Online, The Guardian og The Daily Telegraph

Aftalen genforhandles

Formanden for EU-komissionen Jean-Claude Juncker har afvist at genforhandle aftalen med Theresa May.
Formanden for EU-komissionen Jean-Claude Juncker har afvist at genforhandle aftalen med Theresa May. Foto: Emmanuel Dunand / Ritzau Scanpix

Theresa May eller en ny britisk premierministter kan forsøge at få genforhandlet aftalen om, hvordan Storbritannien skal forlade unionen med EU.

Hidtil har både EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, og formand for EU-rådet, Donald Tusk, dog sagt, at aftalen ikke kan genforhandles.

Flere britiske politikere håber imidlertid, at Storbritannien kan gå til EU og få en aftale, der minder om den, som Norge har. Altså hvor Storbritannien bliver i det indre marked og toldunionen, men træder ud af en række andre samarbejder.

Hvis EU åbner for det, kommer der formentlig helt ny udtrædelsesaftale, som det britiske parlament så skal godkende.

En genforhandling vil sandsynligvis betyde, at briterne vil forsøge at få udsat landets udtræden af EU, der ifølge Artikel 50 i Lissabontraktaten skal finde sted to år efter, at udmeldelsesprocessen blev iværksat - altså 29. marts.

Hvis briterne får lov til at genforhandle aftalen med EU, skal de først anmode EU om en udsættelse af Artikel 50. Alle de andre EU-lande skal så sige ja til at give briterne mere tid.

Hvis EU-landene siger ja, skal det britiske parlament så vedtage en lov om en ny dato for Storbritanniens udtræden af unionen.

Hvis EU-landene siger nej, kan aftalen med EU ikke genforhandles, og så er briterne nødt til at vælge en anden løsning.

Kilder: BBC Online, The Guardian og The Daily Telegraph

Der udskrives parlamentsvalg

Et parlamentsvalg kan blive en af konsekvenserne, hvis Theresa May taber afstemningen i parlamentet.
Et parlamentsvalg kan blive en af konsekvenserne, hvis Theresa May taber afstemningen i parlamentet. Foto: Robert Perry / Scanpix Denmark

Hvis den britiske premierminister, Theresa May, taber mistillidsafstemningen, kan det munde ud i et parlamentsvalg. 

Efter den tabte afstemning har de britiske politikere 14 dage til at forsøge at danne en ny regering, men hvis det ikke lykkes, skal briterne til valg.

Et valg kan tidligst afholdes 25 hverdage efter forsøget på at danne regering er mislykkedes.

Hvis der udskrives parlamentsvalg, er det muligt, at briterne vil bede EU om en udsættelse af datoen for landets udtrædelse af unionen jævnfør Artikel 50 i Lissabontraktaten.

Dermed kan en ny regering få mere tid til at beslutte næste skridt.

Hvis briterne beder EU om udsættelse, skal alle de andre EU-lande sige ja for at give briterne mere tid. 

Siger EU-landene ja, kan en ny regering så enten forsøge at gennemføre en ny folkeafstemning, overtale EU til at genforhandle udtrædelsesaftalen eller vælge at forlade EU uden en aftale.

Hvis EU-landene siger nej til udsættelse, vil Storbritannien forlade EU den 29. marts 2019.

Kilder: BBC Online, The Guardian og The Daily Telegraph

Ny folkeafstemning

Demonstranter har ofte opfordret politikerne til at afholde en ny folkeafstemning om brexit.
Demonstranter har ofte opfordret politikerne til at afholde en ny folkeafstemning om brexit. Foto: Niklas Halle'n / Ritzau Scanpix

Theresa May eller en ny britisk premierminister kan forsøge at afholde en ny folkeafstemning om Storbritanniens forhold til EU.

Forsøger briterne sig med en ny folkeafstemning, vil de formentlig bede EU om at udsætte datoen for Storbritanniens udtrædelse af unionen jævnfør Artikel 50 i Lissabontraktaten.

Datoen er lige nu sat til at være 29. marts 2019.

En ny folkeafstemning inden 29. marts vil komme med så kort varsel, at briterne ikke kan nå at få vedtaget en lov om en ny folkeafstemning og samtidig lade ja- og nej-sigere komme ordentligt til orde inden.  

Hvis briterne beder EU om udsættelse, skal alle de andre EU-lande sige ja for at give briterne mere tid. 

Det vil EU-landene formentlig gerne, men i skrivende stund er der ikke megen synlig opbakning blandt de britiske politikere til at forsøge sig med en ny folkeafstemning.

Kilder: BBC Online, The Guardian og The Daily Telegraph