Sådan rammes danskerne af et hårdt Brexit 12. april

16x9
Hvis Storbritiannen forlader EU uden en aftale, vil det få en lang række konsekvenser for danskerne. Foto: TV 2 grafik

Flytrafik, mobiltelefoner og kæledyr er bare nogle af de ting, der bliver berørt, hvis Storbritannien forlader EU uden en aftale. Få overblikket her.

Storbritannien er nu meget tæt på at forlade EU uden en aftale om det fremtidige samarbejde med unionen.

Hvis det britiske parlament ikke finder en løsning, vil Storbritannien formentlig forlade EU 12. april.

Og ender briterne med at forlade unionen uden en aftale med de andre EU-lande, får det vidtrækkende konsekvenser i såvel Storbritannien som de andre lande - også i Danmark.

Det er konsekvenserne af en såkaldt hård Brexit - altså en udtræden uden aftale - denne artikel handler om.

Mange ting er endnu usikre, og selv datoen kan endnu nå at ændre sig, hvis altså de 28 EU-lande - inklusiv Storbritannien - kan enes om det.

Den britiske premierminister, Theresa May, har to gange forsøgt at få en skilsmisseaftale gennem det britiske parlament, og begge gange er hun kommet i mindretal.

Fredag 29. marts stemmer parlamentet så om endnu en version af en skilsmisseaftale, og hvis det bliver et nej igen, er et hårdt Brexit rykket endnu tættere på.

Hvis det hele ender uden en aftale, vil konsekvenserne allerede være en realitet 13. april 2019.

Herunder kan du læse, hvad det i praksis vil betyde for danskere og folk i Danmark.

Danskere, der køber ting i Storbritannien

square to 16x9

Hvis briterne forlader EU uden en aftale, får det konsekvenser for de indkøb, mange danskere foretager over internettet eller på rejser til Storbritannien.

For køb på nettet gælder, at britiske butikker, der markedsfører sig til danske kunder - altså på dansk og med betaling i danske kroner - stadig vil være omfattet af EU's regler. Det betyder for eksempel, at man har to års reklamationsret og 14 dages fortrydelsesret.

Men hvis netbutikken ikke markedsfører sig til danskere, vil der gælde nye regler for varer, der er købt efter Storbritanniens exit fra EU.

Ved køb på nettet har man stadig en fortrydelsesret på minimum 14 dage, fordi den er del af britisk lov, men reklamationsretten på to år gælder ikke længere.

I stedet træder britisk lov i kraft, og her er reklamationsretten mellem fem og seks år. Det kan dog blive sværere at klage over en vare, da det ikke er sikkert, at EU's klagemuligheder videreføres efter Brexit.

Hvis man køber varer i en fysisk butik i Storbritannien, er reglerne lidt anderledes.

Ved køb i butikker er der ikke noget krav om fortrydelsesret, men mange butikker tilbyder alligevel 14 dage.

Her gælder EU's regler om to års reklamationsret heller ikke længere, men som tidligere nævnt er der en reklamationsret på mellem fem og seks år ifølge britisk lov - men klagesystemet vil være i britisk regi.

Uanset om man køber på nettet eller i fysiske butikker, vil et hårdt Brexit betyde, at der fremover skal betales told og afgifter.

Der skal nemlig betales moms og importgebyr på varer fra Storbritannien, som koster mere end 80 kroner.

Varer, der koster over 1150 kroner, kommer der desuden told på.

Reglerne for køb af varer i lande, der ikke er med i EU, kan findes hos Skat.

Yderligere oplysninger om indkøb i Storbritannien findes i denne guide fra Forbruger Europa.

Danskere, der flyver til eller via Storbritannien

square to 16x9

Flytrafikken til og fra Storbritannien risikerer at blive påvirket, hvis Storbritannien træder ud af EU uden en aftale 12. april 2019.

Hidtil har flytrafikken over Europa - inklusiv Storbritannien - været reguleret af EU.

Flere flyselskaber har allerede taget deres forholdsregler. Derfor kan det være en god idé at læse "det med småt", hvis man er på vej til at købe flybilletter til rejser efter 12. april 2019.

Blandt andet har Ryanair og Thomas Cook Airlines indført en klausul i deres købsbetingelser i tilfælde af kaos efter et hårdt Brexit.

Det betyder, at passagerer ikke får refunderet deres billetter, hvis fly bliver aflyst på grund af Brexit.

EU-parlamentet har dog vedtaget et sæt regler om at tillade flyvning af britiske luftfartselskaber i EU ved et hårdt Brexit. Reglerne betyder, at britiske flyselskaber får mulighed for at flyve direkte afgange mellem EU og Storbritannien – forudsat at briterne tillader det samme.

Det er en midlertidig ordning på et år.

Hvis du vil læse mere, har Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen udarbejdet en vejledning om Brexit og lufttransport.

Danskere bosat i Storbritannien

square to 16x9

De danskere, der bor i Storbritannien, skal søge om opholdstilladelse i landet for at blive boende efter et hårdt Brexit.

Kun danske statsborgere, der aktivt har ansøgt om at få et såkaldt "indefinite leave to remain" og har et britisk stempel i deres pas, slipper for at ansøge.

Briterne planlægger at åbne for ansøgningsprocessen for opholdstilladelser til alle andre 30. marts 2019.

Via dette link kan du læse mere om ansøgningsprocessen hos de britiske myndigheder.

Et hårdt Brexit risikerer dog også at ramme danskere i Storbritannien på andre områder. For eksempel er det endnu usikkert, hvordan danskerne står med hensyn til ret til sociale ydelser, ret til lægehjælp med mere.

Danskere på kort ophold i Storbritannien

square to 16x9

I modsætning til danskere, der planlægger at opholde sig i længere tid i landet, skal danskere på ferie eller forretningsrejse i Storbritannien formentlig ikke søge om visum efter et hårdt Brexit.

Såvel EU som briterne har givet udtryk for, at korttidsophold ikke skal omfattes af visumpligt.

I dag må man opholde sig tre måneder i Storbritannien uden andre rejsedokumenter end et gyldigt pas, og det ser ikke umiddelbart ud til at ændre sig.

Danskere, der har mobilen med til Storbritannien

square to 16x9

Hvis Storbritannien forlader EU uden en aftale, er landet heller ikke længere med i de fælles regler for mobiltelefoni og dataroaming.

Det betyder, at telefonselskaberne kan forhøje priserne på mobiltelefoni og datatrafik, hvis man bruger mobiltelefonen i Storbritannien.

Det oplyser de britiske myndigheder.

Danske kæledyr til Storbritannien

square to 16x9

Hvis der ikke kommer en aftale om britisk udtræden af EU, vil det stadig være muligt at tage katte, hunde og fritter med fra Danmark til Storbritannien som hidtil.

Dyrene skal have gyldig id-mærkning, gyldig rabiesvaccination og EU-kæledyrspas.

Det oplyser de britiske myndigheder.

Til gengæld bliver det mere besværligt at fragte britiske kæledyr den anden vej - altså fra Storbritannien til Danmark.

Hvid der ikke træffes en aftale om noget andet, vil EU regne Storbritannien som et "ikke listet tredjeland", og det betyder, at dyr herfra bliver omfattet af en række regler.

Ejeren skal for eksempel dokumentere, at dyret er vaccineret mod rabies. Det sker med en blodprøve, der tidligst kan tages 30 dage efter rabiesvaccinationen - efter blodprøven er taget, skal der gå yderligere tre måneder, inden dyret kan rejse ind i EU.

Det oplyser de britiske myndigheder.

Danske virksomheder, der handler med Storbritannien

square to 16x9

Virksomheder, der handler med Storbritannien, vil blive påvirket af et hårdt Brexit.

Efter 29. marts vil varer ikke længere kunne passere over grænsen til Storbritannien uden kontrolforanstaltninger. Det betyder, at virksomhederne skal til at udarbejde tolddeklarationer.

Fordi Storbritannien ikke længere er et EU-land efter 12. april, kommer der nye krav til dokumentation af importerede varer herfra. Det betyder blandt andet, at virksomhederne skal dokumentere oprindelsen af komponenterne i deres varer, og at dokumenterne skal tjekkes ved grænsen.

Men et hårdt Brexit vil også betyde, at ting som eksport af affald, beskyttelse af personlige oplysninger, momsrefusion og regulering af fiskeri og meget andet bliver berørt.

Erhvervsstyrelsen har lavet denne interaktive tjekliste, der skal hjælpe danske virksomheder med svar på de mange spørgsmål, Brexit fører med sig.

Dansk Industri har også udarbejdet en guide til Brexit til virksomhederne.

Hvordan det forholder sig med told, afgifter og skat for danske virksomheder efter et hårdt Brexit, er forklaret af Toldstyrelsen i denne guide.

Virksomheder, der handler med affald eller kemikalier, kan orientere sig på denne side hos Miljøstyrelsen.

Finansielle virksomheder bliver også ramt - det fortæller Finanstilsynet om her.

Desuden har Lægemiddelstyrelsen, Fødevarestyrelsen, Landbrugsstyrelsen og Udenrigsministeriet skrevet artikler og guides til virksomhederne.

Og så har EU-systemet samlet en oversigt over lovforslag, der skal hjælpe alt fra bilproducenter til medicinalvirksomheder på denne hjemmeside.

Revisionshuset Pwc har også en ugentligt opdateret vejledning på sin hjemmeside.

Derudover har de britiske myndigheder lavet en omfattende liste over regler omkring godkendelse af medicin, søfart, energiregulering, mærkning af varer og meget mere.

Danske studerende i Storbritannien

square to 16x9

De danskere, der enten studerer eller skal til at studere i Storbritannien, risikerer at blive berørt af et hårdt Brexit.

Hvis der ikke indgås en aftale om andet, vil danske studerende i Storbritannien blive behandlet på linje med udvekslingsstuderende fra lande uden for Europa, der i dag må betale højere gebyrer for at læse i Storbritannien.

EU har oprettet denne informationsside for studerende med planer om at læse i Storbritannien efter Brexit.

Studerende skal formentlig også søge om visum for at være i Storbritannien under studieopholdet - reglerne findes på denne hjemmeside.

Briter i Danmark

square to 16x9

Hvis der ikke kommer en udtrædelsesaftale, betragtes britiske statsborgere som borgere fra et tredjeland.

Reglerne for at flytte til Danmark vil derfor afhænge af de nationale regler for opholdstilladelse til tredjelandsstatsborgere, oplyser Udenrigsministeriet.

Herboende britiske statsborgere får lov til at blive boende, men om det bliver med samme rettigheder som hidtil, er ikke afgjort.

Myndighederne i Danmark kan endnu ikke sige, hvilke rettigheder herboende britiske statsborgere vil have efter Storbritanniens udtræden af EU 12. april 2019, oplyser ministeriet.

Briter på kortere besøg i Danmark - altså under 90 dage - bliver formentlig fritaget for visumpligt, men det er endnu ikke vedtaget af EU. Forslaget er her.