Ambassadør: Danmark vidste, at Said Mansour risikerede fængsling efter udlevering til Marokko

’Boghandleren fra Brønshøj’ er sigtet for planlægning af terrorangrebet i Casablanca, oplyser Marokkos ambassadør i Danmark til TV 2.

Den danske regering vidste, at Said Mansour – kendt som ’Boghandleren fra Brønshøj’ – risikerede at blive sigtet og fængslet for terror ved sin ankomst til Marokko.

Det oplyser den marokkanske ambassadør i Danmark, Khadija Rouissi, i et interview med TV 2.

Der er stor risiko for tortur i Marokko

Marc Schade-Poulsen, direktør for Euro-Mediterranean Human Rights Network

- Danmark vidste, at Said Mansour anklages for at have forbindelse til terrorangrebene i 2003. Man vidste, at han ved ankomsten til landet kunne risikere at blive anholdt, siger ambassadøren, og tilføjer:

- Vi har ikke lagt skjul på noget.

Said Mansour blev i 2015 som den første i Danmark frataget sit danske statsborgerskab og udvist af landet, og fredag blev den dom effektueret. ’Boghandleren fra Brønshøj’ blev udvist til Marokko.

Onsdag kunne TV 2 fortælle, at han ved sin ankomst blev anholdt og sigtet for medvirken til terror. Nu præciserer den marokkanske ambassadør sigtelsen:

- Lige nu ved vi, at Said Mansour var med til at planlægge terrorangrebene i Casablanca den 16. maj 2003. Ved angrebene mistede 41 mennesker livet, og hundredevis af mennesker blev såret, siger Khadija Rouissi torsdag.

Burde ikke være blevet udvist

Men ifølge organisationen EuroMed Rights - et netværk af menneskerettighedsorganisationer, der kæmper for menneskerettigheder i blandt andet Nordafrika - burde Said Mansour ikke være blevet udvist.

- Der er risiko for tortur i Marokko. Der har selv for nyligt været tilfælde af tortur. Blandt andet at anholdte fra Hirak-bevægelsen i Nordmarokko bar mærker af tortur, og der er tidligere sager om, at lederne af angrebet i Casablanca var blevet tortureret, siger direktør Marc Schade-Poulsen til TV 2.

Og det er imod FN’s konvention mod tortur at udvise mennesker til lande, hvor der er risiko for at de bliver tortureret, siger han. Den vurdering deles af direktøren for Anti-Tortur Støttefonden, Inge Gefke, der tidligere har udtalt sig om sagen.

Dømt for at opildne til terror

I Danmark er Mansour er to gange dømt for at opildne til terror og hylde al-Qaeda. Senest i 2014, hvor han blev idømt fire års fængsel. I 2016 fik han frataget sit danske statsborgerskab i Højesteret og udvist af landet.

Først i år, den 4. januar, blev Mansour sat på et fly og sendt til Marokko.

- Jeg er meget tilfreds med, at vi med udsendelsen af Said Mansour sender et klart signal til omverdenen. Dybt kriminelle udlændinge, der undergraver vores værdier, og endda fremmer terror, har ikke nogen plads i det danske samfund, lød det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen, da udsendelsen var en realitet.

Forud for udsendelsen var gået lang tid med forhandlinger mellem danske og marokkanske myndigheder. 

Risiko for dødstraf

Det, at de danske myndigheder ifølge den marokkanske ambassadør vidste, at Said Mansour risikerede at blive sigtet for terror, problematiserer udsendelsen yderligere, mener Marc Schade-Poulsen.

Europæiske domstole tolker nemlig den Europæiske Menneskerettighedskonvention således, at man ikke må udsende en person til et land, hvor vedkommende risikerer dødsstraf.

- Jeg synes ikke, han skulle udsendes, fordi man ved, at straffen går op til dødsstraf, og derfor er der risiko for, at han bliver dømt til døden. Det marokkanske retssystem har ikke et godt rygte i sager af politisk karakter.

Der er fuldstændig styr på den del, der handler om menneskerettigheder

Inger Støjberg

Marc Schade-Poulsen kender ikke nok til sigtelsen mod Said Mansour til at vurdere, om hans dom vil gå i den retning. Men i 2018 kunne Radio 24Syv fortælle, at den 53-årige dansk-marokkaner Omar Maarouf under et besøg i Marokko i 2003 blev dødsdømt for at tilhøre terrornetværket Salifistisk Jihad – det netværk, der mistænkes for blandt andet at stå bag terrorangrebet i Casablanca i 2003.

Selv om der er dødsstraf i Marokko, er det dog mere end 25 år siden, der har været henrettelser i landet, og sådan endte det heller ikke for Omar Maarouf. Han blev i 2016 benådet af den marokkanske konge og flyttede året efter tilbage til Danmark.

Den marokkanske konge benåder ofte dømte, og ifølge Marc Schade-Poulsen er det politisk motiveret, når det sker.

Det kan derfor principielt ikke udelukkes, at Said Mansour ligeledes skulle modtage en dødsdom, og at den ville blive eksekveret.

Ambassadør: - Marokko respekterer menneskerettigheder

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra integrationsminister Inger Støjberg, men hun har afvist at stille op til interview. I stedet refererer hun til sine tidligere udtalelser i sagen:

- Der er fuldstændig styr på den del, der handler om menneskerettigheder, og de forpligtelser, vi har i den forbindelse, sagde Inger Støjberg til DR lørdag.

Og ifølge Marokkos ambassadør er det ikke nødvendigt for Marokko at give nogen garantier om Said Mansours sikkerhed. Marokko er en retsstat, fastslår hun:

- Tro mig, og det er meget vigtigt, vi er meget påpasselige med at overholde menneskerettighederne. Og jeg er helt sikker på, at også Said Mansour vil blive behandlet humant. Marokko har underskrevet en tillægsprotokol mod tortur, som giver personer, der hævder at have været udsat for tortur, ret til at klage til en international instans.

Marokko underskrev i 2014 en protokol i FN’s konvention mod tortur, som sikrer, at der oprettes en instans i landet, der har adgang til at overvåge, om fanger bliver udsat for tortur.

Instans kendte ikke til fængsling

Men den instans blev ifølge Marc Schade-Poulsen først oprettet for nylig. Han mener derfor, det er for tidligt at sige, i hvor høj grad den vil komme til at fungere i et land som Marokko, hvor staten ikke kan siges at være en retsstat.

EuroMed Rights har torsdag været i kontakt med instansen i Marokko efter at være blevet opmærksomme på Said Mansours fængsling. Instansen vidste ifølge EuroMed Rights ikke, at han er blevet fængslet, eller hvilket fængsel han befinder sig i.

- De sagde, at det måske var et godt tegn, at de ikke havde hørt noget, siger Marc Schade-Poulsen og fortsætter:

- Men det havde måske været en god idé, hvis de danske myndigheder havde givet besked om, at han var ankommet.

EuroMed Rights overvejer selv at anmode instansen mod forebyggelse om at overvåge Said Mansour, oplyser Marc Schade-Poulsen.

Han mener dog, at det kan komme Said Mansours sikkerhed til gode, at sagen er så højt profileret, og at Marokko muligvis vil søge at gennemføre retssagen imod ham på så korrekt en måde som muligt for at styrke sit renommé.