Mystiske radiosignaler fra det ydre rum pirrer videnskaben

16x9
Solsystemet gemmer stadig på masser af hemmeligheder, forskerne forsøger at afkode. Foto: Nasa / Ritzau Scanpix

Det kan være alt fra eksploderende stjerner til rumvæsener.

Er der lyd, er der liv. Måske. Noget er der. Et sted ufatteligt langt derude. Men hvad?

Det spørger videnskabsfolk med speciale i astrofysik på University of British Columbia sig selv om.

Det handler om fænomenet fast radio bursts eller på dansk hurtige radioudbrud, der også går under forkortelsen FRB.

Man skal være vaks med lyttelapperne for at opfange signalerne fra rummet.

De FRB-signaler, det er lykkedes at opfange indtil nu, har været målt i millisekunder. Og de kommer med en afstand på halvanden million lysår ude i rummet. Det er, helt bogstaveligt, så langt ude, at man ikke kan begribe det.

Et lysår er 9,5 billioner kilometer. Gang det med halvanden million og der skal hives mange, mange nuller op af hatten.

- Hvor de radiobølger end stammer fra, er det interessant at se, hvor vidtspændende de kan være i frekvens, siger Arun Naidu, der forsker ved McGill University, til The Independent.

Af de 13 nye radioudbrud, man har fanget med det enorme CHIME-teleskop i Vancouver, har syv af signalerne været på 400 megaherz.

Det er den laveste frekvens nogensinde. Og det er et muligt tegn på, at der har været andre på samme bølgelængde eller lavere, man ikke har fået fanget i lydflugten.

Lyden har en betydning

Så hvad er det, lydbølgerne fortæller os. Eller rettere forskerne?

Det ved hverken vi eller de endnu. Men vi ved, at lyden har en betydning. At den er opstået af noget.

- For hver gang, der er tale om signaler på frekvenser med gentagne mønstre, ved vi, at der eksisterer - og at menneskeheden formentlig vil finde - en "betydelig mængde" af repeterende signaler, som det hedder sig i en videnskabelig artikel trykt i magasinet Nature.

Det er den slags opdagelser, der gerne får den menneskelige fantasi sat i galop. Også forskernes. For hvis man en skønne dag kan samle brikkerne til det kosmiske puslespil, forskerne ser det som, kan vi måske også begynde at sætte form og figur på lydens oprindelse.

Forskerne kigger på eksploderende stjerner

Hvis man er til den side, der tror på aliens og E.T.-lignende skikkelser fra det ydre rum, kan man begynde her. Er man forsker, vil man måske i første omgang tale om eksploderende stjerner og radioaktive stråler fra universets sorteste huller.

Det eneste, der er sikkert her, er, at jo mere man lytter, desto mere finder man. Og det er tankevækkende nok i sig selv for forskerne.

- Hvis vi en dag har 1000 frekvensstumper, vil vi kunne sige meget mere om oprindelsen og det miljø, de er opstået i, som Deborah Good siger til Nature.

Der er næppe andet at gøre end at glæde sig til fortsættelsen.