Forsvundet kvindes nødråb på Twitter er symbol på et problem

16x9
Den 24-årige Dina Ali Lasloom med sine to onkler i Manilas lufthavn. Kort efter blev hun tvunget om bord på et fly. Foto: Meagan Khan / Wikimedia Commons

Styret i Saudi-Arabien er klar til at gå langt for at hente bortløbne kvinder hjem til familien. Landegrænser er tilsyneladende ingen hindring.

Den unge kvindes ansigt blev først udtryksløst, og så fortrak det i rædsel.

Jeg optager denne video, så I ved, at jeg findes

Dina Ali Lasloom, 24 år

Hun sad i en brun læderstol i et venteområde i lufthavnen i Manila, og få sekunder inden havde hun været i færd med at spise en sandwich og tale med en rejsende, hun havde mødt få timer forinden.

- De er her, udbrød kvinden.

- Hvad? spurgte den rejsende - en canadier ved navn Meagan Khan.

- Meagan, Meagan, send videoen, de er her, sagde kvinden med sandwichen.

Hun var 24 år og frygtede for sit liv.

Meagan Khan vendte sig om og så to mænd og en kvinde nærme sig de brune lædermøbler.

Så sendte hun videoen.

Den unge kvinde med sandwichen hedder Dina Ali Lasloom. Her er hendes billet fra Kuwait til Manila.
Den unge kvinde med sandwichen hedder Dina Ali Lasloom. Her er hendes billet fra Kuwait til Manila. Foto: Human Rights Watch

Det næste, der skete, involverer vold, gaffertape og en kørestol, og hændelsen kan forklare den unge kvindes rædselsslagne ansigtsudtryk. 

Forklaringen kommer senere. Den er netop blevet aktuel efter et andet drama med en anden ung kvinde i en anden lufthavn.

Det udspillede sig hen over weekenden, hvor en saudiarabisk teenager forskansede sig på et hotelværelse i lufthavnen i Bangkok for at undgå at blive fløjet hjem til sin far.

Sharialovens lange arm

Dramaet i de brune lædermøbler i Manila udspillede sig 10. april 2017, og sammen med episoden i Bangkok er det et eksempel på, hvor langt styret i Saudi-Arabien er villig til at gå for at hente unge kvinder hjem.

Hvis min familie kommer, slår de mig ihjel

Dina Ali Lasloom, 24 år

De to sager er langt fra de eneste, hvor unge kvinder flygter fra et liv i det muslimske kongedømme.

For godt nok har kvinder i Saudi-Arabien nu fået lov til at køre bil, men de må stadig ikke få et pas eller rejse uden en mandlig ledsager - og i kongedømmet føler mange kvinder sig som en ting, der tilhører familien og staten - som en af landets aktivister siger til New York Times

Og hvis man har magt og penge nok, kan ting hentes hjem fra udlandet.

I lufthavnen i Manila i 2017 blev den 24-årige Dina Ali Lasloom offer for sharialoven, selv om hun var flygtet over 8500 kilometer for at komme væk.

Historien om, hvad der skete, er blevet fortalt af den rejsende Meagan Khan til BBC Online, af en sikkerhedsvagt til Reuters og af bloggeren Moudi Aljohani, der var i telefonisk kontakt med Dina Ali Lasloom under dramaet i lufthavnen.

Dina Ali Lasloom inden hun flygtede.
Dina Ali Lasloom inden hun flygtede. Foto: Privatfoto

Dina Ali Lasloom ville undgå et arrangeret ægteskab og var flygtet fra sin familie under en tur til Kuwait.

Målet var Australien, hvor hun ville søge asyl, men da hun mellemlandede i Manila, blev hendes pas og boardingpas til flyet mod Sydney taget fra hende.

Det politiske spil

Da hun forlod Philippine Airlines flight PR 669 fra Kuwait til Manila, stod der en mand fra Saudi-Arabiens ambassade klar i Terminal 2, forklarede hun efterfølgende en af sine kontakter.

Hvis jeg kommer tilbage til Saudi-Arabien, dør jeg

Dina Ali Lasloom, 24 år

Han tog fat i armen på Dina Ali Lasloom og sagde:

- Vi tager dig med til Saudi-Arabien.

Saudi-Arabiens ambassade havde nemlig bedt myndighederne i Filippinerne om lov til at standse den 24-årige, og det ønske blev imødekommet, skriver avisen Philippine Daily Inquirer

Samme dag hun landede i Manila, var Filippinernes præsident, Rodrigo Duterte, i øvrigt på besøg i Saudi-Arabien, hvor der er 760.000 filippinske gæstearbejdere. Om sagen påvirkede beslutningen er ikke oplyst, men saudiaraberne gjorde klart for præsidenten, at landet var klar til at tage imod endnu flere.

Så Dina Ali Lasloom var muligvis også fanget i et storpolitisk spil.

Filippinernes præsident, Rodrigo Duterte, hos kong Salman bin Abdulaziz al-Saud i Riyadh 11. april 2017.
Filippinernes præsident, Rodrigo Duterte, hos kong Salman bin Abdulaziz al-Saud i Riyadh 11. april 2017. Foto: Bandar Al-jaloud / Scanpix Denmark

Mens hun afventede sin skæbne, blev hun anbragt i de brune møbler i venteområdet i Terminal 1, hvor hun mødte den canadiske kvinde Meagan Khan og bad om hjælp.

Det var Meagan Khan, der trykkede send på mobiltelefonen, da de to mænd og kvinden nærmede sig.

- Er det dine onkler? spurgte canadieren.

- Ja, lød svaret fra den rædselsslagne kvinde.

Videoen havnede på Twitter - og den er et råb om hjælp.

Den unge kvinde turde ikke vise sit ansigt, så man kan kun se den frakke, hun var iført på videoen.

- Hvis jeg kommer tilbage til Saudi-Arabien, dør jeg. Hjælp mig. Jeg optager denne video for at få hjælp, og så I ved, at jeg findes og er her, siger hun på videoen.

- Jeg stoppede i Filippinerne i transit, men de tog mit pas og spærrede mig inde i 13 timer. Hvis min familie kommer, slår de mig ihjel. Hvis der sker mig noget, er det Philippine Airlines og Saudi-Arabiens regerings skyld, fortsætter hun.

Et ulmende kvindeoprør

Hun stod foran en forgæves fysisk kamp mod sine onkler - men den unge kvinde var ikke alene.

Der er nemlig en hel bevægelse af saudiarabiske kvinder, der kæmper for frihed. Nogle af dem er flygtet til udlandet, mens andre gemmer sig bag deres slør inde i kongedømmet.

Kvinderne fører blandt andet deres kamp på Twitter under hashtagget #StopEnslavingSaudiWomen - eller på dansk "stop med at gøre saudiarabiske kvinder til slaver".

En saudiarabisk kvinde fører kampagne for bedre rettigheder via Twitter.
En saudiarabisk kvinde fører kampagne for bedre rettigheder via Twitter. Foto: TV 2

De forsøger at gøre opmærksom på, hvordan piger og kvinder bliver undertrykt i det muslimske kongedømme, der er deres hjemland.

For eksempel med det nedenstående diagram, der viser, hvordan det afgøres, hvilken mand der har ret til at træffe beslutninger på en kvindes vegne i Saudi-Arabien. 

Halvonklers sønner og børnebørn af hankøn rangerer for eksempel højere end gudfædre.

Kvinden må kun træffe afgørende beslutninger på egne vegne, hvis der ikke er en mand til stede. 

En af de kvinder, som har haft held til at flygte fra det vanvittige diagram, er feministen Moudi Aljohani.

Hun har fået asyl i USA og kom i kontakt med Dina Ali Lasloom i lufthavnen, fordi den unge kvinde bad sine venner om hjælp.

En af dem kontaktede Moudi Aljohani i USA.

Det var Moudi Aljohani, der fik idéen til, at den 24-årige skulle forsøge et nødråb gennem de sociale medier.

- Vær sød at lytte til mig. Den eneste chance for at holde dig i live og få hjælp er ved at fortælle verden om, hvad der sker med dig lige nu. At sprede dette lige nu, sagde Moudi Aljohani - ifølge sin egen hukommelse.

Dina Ali Laslooms onkler taler med hende i højre side af billedet. En af dem forsøger at skjule sit ansigt.
Dina Ali Laslooms onkler taler med hende i højre side af billedet. En af dem forsøger at skjule sit ansigt. Foto: Meagan Khan

Men selv om Dina Ali Lasloom fik hjælp af sit nye canadiske bekendtskab til at optage og sende filmen, spredtes den ikke hurtigt nok til at redde den unge kvinde.

Bundet og bortført

Da de to onkler og kvinden gik hen til Dina Ali Lasloom, var de smilende og venlige, skrev canadieren Meagan Khan efterfølgende på Facebook.

Hun forsøgte at tage billeder af situationen, men det gjorde den ene onkel vred, og der opstod et skænderi.

Meagan Khan blev hos den 24-årige så længe, hun var i stand til, men da hun skulle boarde sit fly, måtte de to sige farvel.

Kort tid efter så flere øjenvidner, hvordan den unge kvinde blev bundet med gaffertape på hænder, fødder og hen over munden, inden hun blev tvunget ombord på et fly til Jeddah i Saudi-Arabien.

På videoen herunder kan man høre hendes råb i forbindelse med bortførslen.

Mens Dina Ali Lasloom var i luften, fik aktivister i Saudi-Arabien nys om episoden. Nogle af dem mødte endda op i lufthavnen og kunne berette om, hvordan Dina Ali Lasloom forlod flyet i en kørestol.

Hun er ikke set siden.

Men historien slutter ikke her.

Frygt, selvmord og mobiltelefoner

Få dage efter Dina Ali Lasloom forlod flyet, forsøgte endnu en ung kvinde at flygte fra det mandsdominerede samfund.

Hun hedder Maryam Al-Otaibi, men hun nåede ikke ud af landet, før hun blev fanget og fængslet.

I maj 2017 flygtede to de søstre Ashwaq og Areej Hamoud til Tyrkiet, hvor de kunne berette om, at de var blevet tortureret af deres familiemedlemmer. 

Pigerne fortalte til Al Jazeera, at de var bange for at blive hentet tilbage til deres hjemland. 

Og 24. oktober i år fandt politiet i New York ligene af to andre søstre fra Saudi-Arabien. De var bundet sammen med gaffertape og lå døde på bredden af Hudsonfloden.

De havde begået selvmord, og politiet oplyste efterfølgende til Time Magazine, at efterforskningen pegede på, at de to "hellere ville begå selvmord end tage tilbage til Saudi-Arabien".

Så sent som i lørdags måtte en 18-årig pige fra Saudi-Arabien så forskanse sig på et hotelværelse i Bangkoks lufthavn, fordi hendes familie og myndighederne forsøgte at hente hende hjem.

Hun brugte også sin telefon og de sociale medier til at skabe opmærksomhed om sin sag.

Hendes nødråb på Twitter blev hørt, og det lykkedes at undgå et fly hjem, selv om de thailandske myndigheder hjalp med at afbryde hendes rejse til Sydney.

Kvinden - Rahaf Mohammed - skriver selv, at Saudi-Arabiens topdiplomat i Bangkok siger, at det nok havde været bedre, hvis myndighederne havde beslaglagt hendes telefon i stedet for hendes pas.

Videoens ægthed er i skrivende stund ikke verificeret, men Rahaf Mohammed har fået næsten 100.000 følgere på Twitter, siden hun oprettede sin konto lørdag morgen.