Demokraterne stemte ja til et grænsehegn: Derfor er de alligevel imod Trumps mur

16x9
Trump vil holde ubudne gæster ude. Foto: Guillermo Arias / Ritzau Scanpix

Kommentar: Budgetstriden handler ikke kun om politisk opportunisme, men også om foretrukne byggekonstruktioner.

Præsident Trump og hans støtter ynder at påstå, at Demokraterne tidligere har stemt for en grænsemur og derfor er hyklere, hvis partiet ikke bevilliger penge til Trumps grænsemur nu.

I går var præsidenten atter fremme på Twitter og citerede brudstykker af tidligere udtalelser fra Barack Obama og Hillary Clinton for at henlede opmærksomheden til, at både Obama og Clinton tidligere havde stemt for at udvide grænsesikringen.

Præsidenten henviser til året 2006, hvor 90 demokratiske kongresmedlemmer stemte med det republikanske flertal og vedtog The Secure Fence Act of 2006. Lovforslaget bevilligede penge til opførelsen af et grænsehegn på mere end 1000 kilometer langs den amerikansk-mexicanske grænse. Blandt de demokrater, der stemte for lovforslaget, var Obama, Clinton, den nuværende minoritetsleder i Senatet Chuck Schumer, og den tidligere vicepræsident Joe Biden.

En række prominente demokrater har altså ikke tidligere stemt for en grænsemur, som Trump påstår, men for opførelsen af et grænsehegn (vi vender tilbage til, hvorvidt der overhovedet er en meningsfuld forskel mellem disse to ting).

Siden 2006 er der blevet opført mere end 1100 kilometers grænsesikring, der strækker sig fra Californien til Texas. Den resterende del af den 3100 kilometer lange grænse mellem USA og Mexico forløber primært langs privatejet land eller i områder, hvor terrænet agerer som en naturlig barriere. Derudover er der 16.000 grænsevagter samt overvågning i form af droner og kameraer langs grænsen.

Da Donald Trump trådte ind på den politiske arena i juni 2015, advokerede forretningsmanden for yderligere 500 kilometer betonmur langs grænsen. Derudover skulle de eksisterende stålhegn skiftes ud med en betonmur. Ligeledes lagde Trump vægt på, at den nye grænsemur skulle være markant højere end det eksisterende grænsehegn.

Siden Trump vandt præsidentvalget, er der sket justeringer på små strækninger i Californien og New Mexico, mens en mindre udskiftning er i gang i Texas. Det er dog fortsat stål, der bliver brugt, og ikke beton. Grænsesikringen er altså kun opgraderet, men ikke udvidet, modsat hvad præsident Trump gentagne gange har påstået og fik lovet sine vælgere under valgkampen. Først i næste måned bliver grænsesikringen for første gang i Trumps embedsperiode udvidet med 22 kilometer.

Opportunisme og stammetænkning

I dag er det svært at forestille sig potentielle demokratiske præsidentkandidater stemme for en lignende signifikant styrkelse af grænsesikringen. Det er næppe noget, man vinder demokratiske primærvalg på i 2020. Men hvorfor støtter Demokraterne ikke Trumps grænsemur, når så mange demokrater støttede Bushs grænsehegn?

Det skorter ikke på Trump-støtter, der påstår, at Demokraterne tidligere sagde det samme som forretningsmanden og nu udelukkende er vendt på en tallerken, fordi det er Trumps prestigeprojekt. Som den konservative journalist Deroy Murdock skrev lettere polemisk i sidste uge: ”Demokraterne hader muren, fordi Trump elsker den”.

Politisk opportunisme er bestemt en del af forklaringen.

Demokraternes balanceakt under præsident Trump er at finde en gylden mellemvej mellem øget grænsesikring – som der er stor opbakning til i befolkningen – uden at støde partiets mange minoritetsvælgere fra sig og give den forhadte Trump mulighed for at indfri sit største valgløfte.

Striden om grænsemuren er dermed ikke kun et politisk spørgsmål, men en identitetspolitisk kampplads, hvor Demokraterne er hårdt presset af immigrationslobbyen, og man ikke vinder politiske point på at lave aftaler med modstanderen (der ofte bliver betragtet som en dediceret fjende).

Ligeledes skal man ikke være blind for, at Trumps meget hårde retorik mod nogle immigrantgrupper har forpestet debatten. Så selvom partitoppen hos de to partier i Kongressen ikke nødvendigvis skulle ligge så langt fra hinanden, har præsidentens retorik besværliggjort – og måske umuliggjort – chancen for at nå til enighed.

Ydermere er der spørgsmålet om finansieringen. Præsident Trumps bebudede grænsemur er et væsentligt større – og dyrere - projekt, end det grænsehegn, som Kongressen vedtog under præsident Bush. Mellem 2007 og 2015 blev der brugt 2,3 milliarder dollars på at opføre grænsehegnet (oveni kommer der milliardstore vedligeholdelsesudgifter). Til sammenligning kræver præsident Trump alene i de nuværende budgetforhandlinger mere end 5,5 milliarder dollars til at udbygge og opgradere dele af grænsesikringen.

Er byggematerialer umoralske?

Udover at der er tale om uenigheder hvad angår politiske prioriteringer samt identitetspolitiske stammekampe, er der ironisk nok også tale om semantiske ordkløverier med hensyn til byggematerialerne.

Det kan lyde paradoksalt, men i amerikansk politik anno 2019 er der for Demokraterne åbenbart stor forskel på et grænsehegn og en grænsemur, og dermed om man bruger stål eller beton til at sikre grænsen.

Den nye demokratiske flertalsleder i Huset, Nancy Pelosi, sagde i sidste uge, at en mur ikke kunne komme på tale. I Pelosis optik er en grænsemur ”umoralsk”.

Som det konservative magasin National Review skrev med henvisning til de mange demokraters støtte til Bushs stålhegn i 2006: ”Er stål mere umoralsk end beton?”

Sat på spidsen kunne man være fristet til at tilføje spørgsmålet, hvorfor Demokraterne ikke går ind for at fjerne det eksisterende grænsehegn, hvis en grænsemur er ”umoralsk”?

For uanset om man kalder det for et hegn eller en mur, er formålet og effekten jo den samme: at holde ubudne gæster ude.

Trump skal se mere Game of Thrones

Præsidentens modtræk lod ikke vente længe på sig. Trump har nu meldt ud, at han i bund og grund er pænt ligeglad med, hvilket byggemateriale der bliver anvendt. Under valgkampen gjorde præsidentkandidaten Trump ellers meget ud af, at der var stor forskel mellem et hegn og en mur, og var ikke sen til at påpege forskellen overfor sine politiske modstandere.

Nu er mantraet, at en stålbarriere er helt fjong, så længe grænsesikringen forbedres. Som præsidenten sagde til de fremmødte journalister i går: Hvis Demokraterne ikke kan lide beton, så giver vi dem stål.

Til gengæld burde præsidenten bruge nogle aftener på at se serien Game of Thrones. For at dømme ud fra et andet Trump-tweet i går, så følger Det Hvide Hus ikke godt nok med i serien. Ellers ville han næppe bruge seriens ikoniske mur som referenceramme. Så skal jeg nok lade være med at afsløre mere for dem, der ikke har set serien endnu.