50.000 'Gule Veste' gik på gaden lørdag: - Retfærdigheden vil ske fyldest, siger Macron

Selv om antallet af demonstranter er faldet betragteligt, var der igen voldsomme sammenstød lørdag i Paris.

Protestbevægelsen med tilnavnet 'De Gule Veste' fortsatte lørdag med en række store demonstrationer i Frankrig mod høje leveomkostninger og landets præsident, Emmanuel Macron.

Det var ottende lørdag i træk, at demonstranterne var på gaden. Ifølge landets indenrigsminister, Christophe Castaner, var 3500 mødt op i Paris, skriver AFP

Også i andre franske byer var folk på gaden for at ytre deres utilfredshed.

TV 2s internationale analytiker Frederikke Ingemann fortæller, at protesterne forløb forholdsvis roligt, men accelererede hen ad eftermiddagen. 

- Omkring klokken 15 begyndte uroen at melde sig. Der blev brugt kasteskyts fra demonstranter og tåregas fra politiet, men omfanget af mennesker var færre end tidligere, siger hun. 

I alt demonstrerede 50.000 i hele Frankrig.

Kampe ved parlament vakte Macrons vrede

Politiet affyrede også tåregås mod nogle hundrede demonstranter, der forsøgte at nå frem til den franske nationalforsamling. Og dét vakte Emmanuel Macrons vrede. 

Han skriver på Twitter, at volden er et angreb på landets politikere, institutioner og symboler:

- De, der begår disse handlinger, glemmer den sociale kontrakt, vi har indgået. Retfærdigheden vil ske fyldest, lyder det.

41-årige Macron har været præsident i Frankrig siden maj 2017 og de mange protester fra 'De Gule Veste' er blevet kaldt præsidentens største udfordring i hans embedsperiode. 

Præsidenten indledte da også 2019 med i sin nytårstale at sige, at franskmændene må "acceptere virkeligheden".

Gule Veste overvejer at organisere sig politisk

Emmanuel Macron har givet visse indrømmelser til 'De Gule Veste', og det har taget noget af dampen af protestbevægelsen, siger Frederikke Ingemann. 

Blandt andet ved at hæve mindstelønnen i landet med 100 euro - 750 kroner - om måneden.

- Men der er tale om en vrede, der går mange år tilbage, og det kan man ikke få styr på med et par tiltag. De vil stadig have større politisk indflydelse, et proportionalt valgsystem og flere folkeafstemninger, siger Frederikke Ingemann.

Med de mange krav in mente har der været spekulationer om, hvorvidt 'De Gule Veste' kunne finde på at organisere sig. 

- Flere medlemmer mødtes i dag og diskuterede, om de skal blive til en decideret politisk bevægelse. Til at starte med var der også veluddannede parisere med i 'De Gule Veste', men nu består bevægelsen i større grad af folk fra den yderste venstrefløj og den yderste højrefløj, siger Frederikke Ingemann. 

'De Gule Veste' har fået tilnavnet på grund af de neongule sikkerhedsveste, som mange af demonstranterne bærer. 

Protesterne har stået på siden november. I flere tilfælde har det udviklet sig voldeligt med store ødelæggelser som konsekvens.