BLOG: Fire udfordringer Trump må indstille sig på i det nye år

16x9
Donald Trump. Foto: Yuri Gripas / Ritzau Scanpix

BLOG: Fire nedslag i hvad sammensætningen af USA's 116. Kongres kan betyde for præsident Trump.

I dag starter et nyt politisk år i USA, når Kongressen samles for første gang siden nytårsskiftet. Mens den delvise nedlukning af det føderale statsapparat snart har stået på i to uger, betyder resultatet af sidste års midtvejsvalg, at magtforholdene i Washington D.C. har ændret sig markant.

Det er kort sagt blevet sværere for Donald Trump at få gennemført sin politiske agenda, og præsidenten kan se frem til en lang række undersøgelser af sin embedsførelse og økonomiske forhold.

Her er fire nedslag i det kommende politiske år, der sandsynligvis kommer til at blive det mest udfordrende i Trumps første embedsperiode.

Et shutdown-kompromis er blevet sværere

I morgen er det to uger siden, at omtrent en fjerdedel af det føderale statsapparat blev offer for endnu et government shutdown under præsident Trump. Præsidenten insisterer, at han ikke har tænkt sig at skrive under på en budgetaftale, medmindre der bliver bevilliget penge til bygningen af en grænsemur mod Mexico.

Udsigten til at få penge til det markante valgløfte er ikke blevet bedre i det nye år. Nu hvor Demokraterne kommer til at sidde på flertallet i Kongressens ene kammer, Repræsentanternes Hus, må præsidenten nok vinke farvel de ønskede fem milliarder dollars til grænsemuren. Også i Kongressens andet kammer, Senatet, og internt i Det Republikanske Parti er der modstand mod Trumps prestigeprojekt. For mange kongresmedlemmer er den upopulære grænsemur simpelthen ikke nogen politisk prioritet.

Præsident Trump står dermed i et politisk dilemma her ved indgangen til det nye politiske år i USA. Kan han overhovedet få bevilliget penge til grænsemuren? Og hvad er præsidenten i så fald villig til at give sine modstandere som led i en studehandel? Demokraterne vil nok prøve at opnå garantier for børnene af illegale immigranter – de såkaldte ”dreamers”. Men en sådan løsning vil være en rød klud for en stor del af Trumps vælgerbase og give massivt bagslag på den konservative højrefløj.

Trump får en ny modspiller

Demokraternes genvundne flertal i Repræsentanternes Hus betyder også, at Huset får en ny flertalsleder. Det bliver den erfarne politiker Nancy Pelosi, som har siddet i Kongressen siden 1987, der igen kommer til at blive ”speaker of the house”. Pelosi var også speaker fra 2007-2011.

Præsident Trump får dermed en klar politisk modspiller i det kommende politiske år. Hvorvidt Pelosi og Trump er i stand til at lave politiske aftaler hen over midten, må tiden vise. Demokraten vil blive presset af sit politiske bagland til at agere som en stærk modvægt til den forhadte Trump. Ydermere er det svært at få øje på mange politiske projekter, hvor de to politikere vil kunne finde fælles fodslag. Måske i forhold til en infrastrukturpakke, hvor modstanden primært kommer fra Trumps republikanske partifæller.

Men grundlæggende skal vi nok ikke regne med, at der bliver vedtaget meget lovgivning i det kommende år. Det har begge parter ikke de store politiske incitamenter til i et politisk år, der nok vil blive overskygget af den særlige anklager Robert Muellers Ruslandsrapport og det kommende præsidentvalg i 2020.

Undersøgelserne kommer til at tage til

Den største og potentielt mest farlige forandring for Trump i det nye år er også et direkte resultat af Demokraternes sejr ved midtvejsvalget. Når flertallet skifter i Kongressens kamre, skifter formandskaberne i de respektive udvalg også. Det betyder rent lavpraktisk, at Demokraterne kommer til at sætte sig i formandsstolen i en række magtfulde udvalg i Repræsentanternes Hus.

Med formandskabet følger den politiske magt at undersøge den siddende amerikanske præsident og hans administration. Det er en central del af det amerikanske politiske system og dets kontrolmekanismer - de såkaldte checks and balances - at den lovgivende forsamling (Kongressen) kan agere som kontrolmekanisme for den udøvende magt (præsidentembedet).

Demokraterne har gjort det tydeligt, at de har tænkt sig at bruge magten. Det betyder, at præsidenten og hans stab må indstille sig på at afsætte en ikke ubetydelig del af arbejdstiden på at stille op til høringer i Kongressen. Mange af administrationens medarbejdere vil blive regelmæssige gæster på Capitol Hill for at blive adspurgt om en lang række forhold såsom Ruslandsundersøgelsen, immigrationspolitikken, Trumps forretningsforbindelser, præsidentens selvangivelser, og præsidentdatter Ivanka Trumps brug af en privat emailkonto i sin funktion som rådgiver for præsidenten.

For den USA-interesserede dansker betyder magtskiftet også, at man i fremtiden kommer til at høre meget mere til en række demokrater, der kommer til at sidde på tunge formandsposter i Repræsentanternes Hus. Hold særligt øje med Jerry Nadler (retsudvalget), Adam Schiff (efterretningsudvalget), Maxine Waters (finansudvalget), og Richard Neal (skatteudvalget).

Ny modstand i egne rækker

Den nye Kongres kommer ikke kun til at byde på et øget politisk pres fra Demokraterne. Også internt i Det Republikanske Parti må præsident Trump indstille sig på at blive mødt med modstand. For selvom nogle af præsidentens mest fremtrædende kritikere som senatorerne Jeff Flake og Bob Corker nu ikke længere er medlemmer af Kongressen, er der kommet en ny senator til byen, der allerede har givet præsidenten politiske hovedpine.

I denne uge var den tidligere republikanske præsidentkandidat og nyvalgte senator Mitt Romney ude med en kras kritik af Trump. I en klumme i avisen Washington Post anklagede Romney præsidenten for at svigte sit moralske ansvar: ”Alt i alt har hans adfærd de seneste to år, og særligt hans handlinger den seneste måned, været bevis på, at præsidenten ikke har kunnet leve op til sin opgave”.

Romney skrev også, at Trump som følge af sine karakterbrister ikke havde magtet at forene og inspirere et splittet USA. Den nye senator efterlyste blandt andet ærlighed og integritet fra sin partifælle og noterede sig, at ”det er i denne henseende, at den siddende præsidents mangler har været mest tydelige".

Det var næppe sådan en nytårshilsen, præsidenten havde ønsket sig fra en partifælle her ved indgangen til det nye politiske år.