I mere end 100 år har der boet danskere i kolonier i Argentina - TV 2 har været på besøg

16x9
Efterkommerne af de danske immigranter gør meget for at holde fast i danskheden. Her ses dansk-argentinerne til åbent hus i Den Danske Kirke. Foto: TV 2

Tusindvis af danskere flyttede til Argentina i det forrige århundrede. Børn af immigranterne dyrker stadig danskheden med æbleskiver og folkedans.

De sidste 100 år er der blevet danset folkedans, spist flæskesteg og sunget danske salmer godt 12.000 kilometer fra Danmark.

Det sker i fire danskerkolonier i Argentina syd for og i hovedstaden Buenos Aires, hvor danske udvandrere hylder og tænker på deres hjemland. 

Den sidste generation af børn og børnebørn til de migranter, der lærte dansk, holder fortsat danskheden i live. I alt tæller det danske samfund omkring 150 dansk-argentinere. 

Der findes kolonier af danskere med kirker, kulturhuse og klubber på den argentinske pampas i byerne Tandil, Tres Arroyos og Necochea. Og så i hovedstaden Buenos Aires.
Der findes kolonier af danskere med kirker, kulturhuse og klubber på den argentinske pampas i byerne Tandil, Tres Arroyos og Necochea. Og så i hovedstaden Buenos Aires. Foto: TV 2

TV 2 har besøgt Den Danske Kirke i Buenos Aires og denne søndag er otte kirkegængere mødt op til gudstjeneste.

Der udveksles krammere og kindkys - her kender man hinanden - inden de fremmødte indfinder sig på bænkene.

Gudstjeneste i Den Danske Kirke. Præsten var indtil for få år siden stadig dansktalende.
Gudstjeneste i Den Danske Kirke. Præsten var indtil for få år siden stadig dansktalende. Foto: TV 2

Præludiet går i gang, og den argentinske præst gør sig klar til sin velkomst på spansk.

Man er ikke i tvivl om det danske islæt. Her udleveres danske salmebøger, i midten af kirken hænger en model af det forliste skoleskib København, og væggen bag alteret er dekoreret med dansk skrift:

Bag alteret i Den Danske Kirke i Buenos Aires står der: - Dersom jeg lader dem fare fastende hjem, vil de vansmægte på vejen, nogle af dem er jo langvejs fra.
Bag alteret i Den Danske Kirke i Buenos Aires står der: - Dersom jeg lader dem fare fastende hjem, vil de vansmægte på vejen, nogle af dem er jo langvejs fra. Foto: TV 2

- Det svære spansk har knyttet danskerne tættere sammen

Efter USA og Australien var Argentina det land, flest danskere flyttede til i jagten på arbejde, lykke og kærlighed i perioden 1850-1930.

Hvor danskerne hurtigt integrerede sig i de to engelsktalende lande, var sagen en ganske anden i Argentina.

Her har man indtil i dag bevaret den danske kultur og det danske sprog. 

- Det er ret unikt, at man stadig snakker dansk i kolonierne i Argentina. En af årsagerne hertil skal nok findes i, at danske migranter, der rejste til USA, havde en idé om det engelske sprog. Det var noget sværere at lære spansk, der har mindre til fælles med dansk end engelsk, siger forsker i lingvistik fra Københavns Universitet Karoline Kühl.

Hun har netop været med til at udgive et forskningsprojekt om det særegne danske sprog i Argentina kaldet 'Danske Stemmer'.

Det skulle nås, mens der stadig var dansk-argentinere at snakke dansk med for det er noget af en bedrift, at man stadig kan møde argentinere, der taler dansk.

- Dansk i Argentina er på vej til at uddø, men argentinerne i danskerkolonierne har faktisk holdt deres sprog en generation længere end normalt. 

Årsagen skal blandt andet findes i bosættelsesmønsteret. 

- Frem til 1970'erne klumpede danskerne sig meget sammen i kolonierne, og det var en social norm, at man giftede sig internt. Siden begyndte man dog at prioritere spansk, for det var ikke så sjovt at starte i en argentinsk skole uden et ord spansk, siger hun og fortæller, at det er et helt klassisk mønster, at man dropper sit udvandrersprog, når det ikke længere er praktisk i det nye land. 

Formanden for danskerkirken har aldrig været i Danmark  

Inden gudstjenesten har TV 2 mødt formanden i Den Danske Kirke, Lillian Diskin de Carratozzolo.

Navnet afslører, at hun, som næsten alle andre argentinere, er et miks af europæiske nationaliteter. Hendes mors familie var dansk, hendes fars engelsk. Selv er hun italiensk gift. 

Med sine 78 år er hun en af de yngre, der endnu behersker det danske sprog fuldstændigt flydende. 

- Min mors familie var meget dansk, og vi talte ikke andet om dagen. Når min far kom hjem fra arbejde om aftenen, blev der snakket engelsk. Men med sproget har man det danske i sine rødder, fortæller formanden på et formfuldendt dansk.

Formand for Den Danske Kirke, Lillian Diskin de Carratozzolo, venter på sine æbleskiver ved et åbent hus-arrangement i Den Danske Kirke.
Formand for Den Danske Kirke, Lillian Diskin de Carratozzolo, venter på sine æbleskiver ved et åbent hus-arrangement i Den Danske Kirke. Foto: TV 2

Som formand for Den Danske Kirke er hun en af de centrale personer, der binder argentinerne med de danske rødder sammen.

- Vi laver masser af arrangementer. Vi har lige haft åbent hus i kirken, vi har Mortensaften, og vi har San Juan-fest (Sankt Hans-fest, red.), remser hun op. 

Kirken har været et naturligt samlingspunkt siden 1931, hvor Iglesia Dinamarquesa stod færdigbygget.

Det skete efter år, hvor dansk-argentinerne indså, at de ikke kunne blive ved med at leje lokaler ude i byen, når man skulle forestå barnedåb, bryllupper og begravelser efter lutheransk foreskrift.

En yngre prinsesse Margrethe besøger Den Danske Kirke i Argentina i 1966.
En yngre prinsesse Margrethe besøger Den Danske Kirke i Argentina i 1966. Foto: TV 2

- Man gør alt, hvad man kan, for at holde fast på det danske

Som flere danske efterkommere har Lillian aldrig været i Danmark. Hun ønsker ikke at uddybe hvorfor:

- Nogle ting når man ikke her i livet.

Alligevel er hun ikke i tvivl - hun føler sig helt enormt dansk.   

- Det er inde i en. Folk fortæller, hvordan de kan lugte Danmark, når de kommer hjem til mig, siger hun. 

Hjemme hos kirkeformanden hænger der danske platter på væggene, og en suppeterrin fra hendes mormor med dertilhørende sølvske har en prominent plads i det ganske danske hjem.

Danskheden finder af og til også vej på middagsbordet hos den dansk-italiensk-argentinske familie Carratozzolo. Dagen inden er der blevet spist frikadeller med remoulade og rødkål.

Det sidste eksemplar af den dansk-spanske avis Syd og Nord fra 1981.
Det sidste eksemplar af den dansk-spanske avis Syd og Nord fra 1981. Foto: TV 2

Lillian ville gerne have lært sine børn dansk, men det blev for besværligt, da de skulle opdrages. Dermed giver hun også en af årsagerne til, hvorfor dansk i Argentina har det svært.

- Min mand taler hverken dansk eller engelsk. At oversætte på to sprog ville blive for besværligt, så tænkte jeg: "Okay, jeg lærer mine børn engelsk". Det kunne bruges til noget mere.  

Sønnerne har dog lært at sige: ”tak for mad”, ”velbekomme”, ”god dag” og ”god aften”.

Den sidste bastion

Et par dage inden har TV 2 været med til danskundervisning i kirken.

Den 85-årige underviser Karen Sparholdt er argentiner, men begge hendes forældre udvandrede fra Danmark i 1920'erne, og hun talte udelukkende dansk, til hun begyndte i skole.

Lige siden har det hængt ved.

Hun taler et tydeligt ældre og mere affekteret dansk, men det er smukt og fejlfrit. Hun betegner det selv som "en smule gammeldags".  

Karen Sparholdt har netop øvet brugen af "når" og "da" med en af de to elever, der studerer dansk.

- Nej, der er forskel på ”når” og ”da”. Her bruger vi ”cuando” om begge, men ved brugen af "når" forudsætter du, at det vil ske. ”Da” er noget, som er sket, fortæller lærerinden insisterende.

Karen Sparholdt kigger i sine noter efter dagens danskundervisning.
Karen Sparholdt kigger i sine noter efter dagens danskundervisning. Foto: TV 2

Gennem mere end tyve år har hun arbejdet som underviser i kirken. Det skete ved et tilfælde, da hun tog jobbet som en midlertidig tjans. Den nye dansklærer kom aldrig.

Hun har imidlertid heller ikke lært sine børn dansk.

- Det havde jeg ikke energi nok til, og jeg blev gift med en argentiner. Han brød sig ikke særligt godt om, at der blev talt dansk foran ham, for det var, som om man gemte på noget, hvis jeg skulle snakke dansk til mine børn, ikke sandt, siger Karen Sparholdt.

- Danskhed er punktlighed og oprigtighed

Vi befinder os i biblioteket i Den Danske Kirke.

Hele den ene langside er fyldt til randen med bøger på overvejende dansk. Det hænder fortsat, at folk kommer forbi og afleverer danske bøger, som efterkommere ikke længere kan tyde.

I vitrineskabet overfor bogreolerne er der minder fra tidligere tiders storhed.

Et eksemplar af den sidste udgave af den skandinaviske avis 'Syd og Nord' er bevaret. Billeder af den nuværende pave, Frans, der som kardinal i Buenos Aires en overgang kom jævnligt i kirken. Et billede af en ung prinsesse Margrethe fra 1966, da hun var på besøg. 

Den nuværende Pave, Frans, mens han stadig var kardinal, på besøg i Den Danske Kirke i Buenos Aires.
Den nuværende Pave, Frans, mens han stadig var kardinal, på besøg i Den Danske Kirke i Buenos Aires. Foto: TV 2

Karen Sparholdt har argentinsk statsborgerskab, og selv om hun er født og opvokset i Argentina, føler hun sig mere dansk end argentinsk. 

- I min familie sagde vi altid, at "vi tog hjem til Danmark". Det siger jeg fortsat.

Hun besøgte senest Danmark sidste år og har blandt andet en kusine i Horsens, som hun holder kontakt med. 

- Man kan stole på en dansker

Karen Sparholdt føler sig ikke kun dansk, fordi hun taler sproget. Det handler også om måden at tænke på.

Den adskiller sig fra den klassiske argentinske, forklarer hun. 

- En dansker er punktlig, det er en argentiner ikke. Når jeg tog med far på museumsture, så mødtes vi klokken fem. Og han var der altid klokken fem. Argentinere kommer gerne en time senere, siger hun. 

Det er tydeligt, at Karen Sparholt er stolt af sit danske ophav. 

- Det handler også om oprigtighed. Man kan stole på danskere og have tillid til dem. Argentinere generelt siger en masse smukke ting, men det halve er snak. De er nogle chamuyeros (argentinsk udtryk for lige lovligt charmerende charlataner, red.), siger hun med et smil.

- Man kan sagtens føle sig dansk og tale spansk

Tilbage i Den Danske Kirke lakker gudstjenesten mod enden. Præsten har afholdt sin prædiken på spansk, men der er også blevet sunget salmer som 'Den signede dag' på dansk. 

Traditionen tro er der kirkekaffe i kælderen. Her diskuteres den danske identitet på spansk. Man fornemmer en sammentømrethed, og den danske hygge praktiseres rundt om langbordet.

Der indtages altid kirkekaffe efter endt gudstjeneste.
Der indtages altid kirkekaffe efter endt gudstjeneste. Foto: TV 2

Der er enighed om, at det danske samfund i Buenos Aires nok skal overleve. Også når den sidste dansk-talende generation argentinere ikke er her mere. 

Maggie Tjolderlund er kirkens generalsekretær, og hun fortæller om en stor interesse for kirkens forskellige arrangementer. Senest er et åbent hus-arrangement gået over al forventning med besøg fra nysgerrige argentinere med og uden danske rødder.

- Uanset om vi snakker dansk eller spansk, har vi et stærkt sammenhold her. Man kan sagtens føle sig dansk uden at tale sproget. Det gør jeg, siger hun.

Håbet er 28 år og hedder Erika Jensen

Dansk-lærerinde Karen Sparholdt har i alt 22 elever om måneden. Denne dag undervises to. 

Den ene, 28-årige Erika Jensen, har studeret i to år. Det er ikke kun navnet, der smager af Danmark. 

Hun er noget højere end gennemsnitsargentineren og får ofte at vide, at hun ser mere skandinavisk end argentinsk ud. 

Selvom hun aldrig har besøgt Danmark, er hun meget interesseret i sine forfædres hjemland, og hun drømmer om at tage turen til Danmark og få arbejde på biblioteket i Den Danske Kirke.  

- Jeg er vild med HBO-serien Vikings, og jeg vil med glæde hjælpe det dansk-argentinske samfund i Buenos Aires, siger hun på et charmerende dansk.

Underviser Karen Sparholdt i midten med to af sine argentinske elever, Erika Jensen og Fernando Martinez.
Underviser Karen Sparholdt i midten med to af sine argentinske elever, Erika Jensen og Fernando Martinez. Foto: TV 2

Gud kender kirkens fremtid

Tidligere var der også en finsk, en norsk og en svensk kirke i Buenos Aires. De er alle blevet enten lukket eller slået sammen med de pågældende landes ambassader.

Derfor presser et spørgsmål sig på til Den Danske Kirkes formand, Lillian Diskin de Carratozzolo.

Har Den Danske Kirke en fremtid i et spansktalende og katolsk land som Argentina om ti år?

Hun tager sig en tænkepause. Man mærker, at den ældre og spinkle dame ikke har lyst til at forholde sig til spørgsmålet. 

Hun peger op i luften i danskerkirken:

- Det må ham dér oppe vide.