EU fremlægger nødplan for hårdt Brexit

EU-Kommissionen har i dag fremlagt en række forslag til at afbøde konsekvenserne af et hårdt Brexit.

Må britiske fly lande i EU, hvis det ender med et hårdt Brexit? Og hvad skal der ske med de briter, der bor i Danmark og andre EU-lande?

Det er to af de spørgsmål, som EU-Kommissionen i dag har forsøgt at give et svar på i en stribe af kortsigtede nødplaner.

I alt 14 konkrete tiltag er i dag blevet foreslået eller implementeret af Kommissionen. De fordeler sig over en række områder, som er blevet udpeget som særligt vigtige at have styr på, hvis briterne ryger ud af Unionen uden en aftale og bliver et tredjeland.

- Dette er en øvelse i at begrænse skaden, sagde næstformand for Kommissionen Valdis Dombrovskis på et pressemøde.

100 dage tilbage

Fremlæggelsen sker, netop som der er 100 dage tilbage, inden Storbritannien træder ud af EU.

Indtil nu har de to parter brugt langt de fleste kræfter på at forhandle med hinanden, men i disse dage handler det i stedet om at sikre sine egne interesser, hvis det ender med et hårdt Brexit.

Også Storbritannien annoncerede i går en række tiltag, som vil træde i kraft, hvis det ender med et hårdt Brexit. Heriblandt at udstationere 3.500 soldater i tilfælde af, at der opstår uroligheder, og at afsætte omkring 17 milliarder kroner til no deal-forberedelser.

Et plaster på såret

De tiltag, der onsdag blev fremlagt fra EU's side, er således ikke blevet aftalt med briterne - men de vil omvendt kun komme til at gælde, hvis Storbritannien så at sige "gengælder tjenesten".

For eksempel har Kommissionen lagt op til, at britiske flyselskaber kan få lov til at flyve mellem Storbritannien og EU. Men kun hvis europæiske selskaber får lov til det samme.

Ifølge TV 2's europakorrespondent, Lotte Mejlhede, er det sandsynligt, at briterne vil gengælde tiltagene. Men dermed er alle problemer bestemt ikke løst.

- Vi skal huske på, at dette er en række nødforanstaltninger, til hvis der ikke kommer en aftale. De er midlertidige og kan under ingen omstændigheder erstatte en handelsaftale. Det er på et langt, langt lavere niveau. Det er et plaster på såret, siger hun.

Lotte Mejlhede: Hvis ikke man får lavet en samlet plan, bliver det som at hoppe fra tue til tue

Briter skal have lov at blive boende

De områder, som ifølge EU-Kommissionen kræver "særlig opmærksomhed" i tilfælde af et hårdt Brexit er:

  1. Borgerne
  2. Finansielle tjenester
  3. Lufttransport
  4. Vejtransport
  5. Told og vareeksport
  6. Sundhedsmæssige og plantesundhedsmæssige krav
  7. Personoplysninger
  8. EU's klimapolitik

Et af de mest afgørende punkter er borgernes rettigheder. Her har Kommissionen foreslået, at briter, der allerede bor i EU, skal have lov at blive boende efter Brexit. Igen dog på betingelse af, at briterne giver samme fordel til EU-borgere i Storbritannien. 

Alene i Danmark bor der mere end 18.000 britiske statsborgere. I sidste ende er det dog op til de enkelte medlemslande at sørge for, at briterne i deres lande ikke oplever problemer ved skæringsdatoen 29. marts 2019. 

Kan ikke erstatte aftale

Brexit-aftalen, som blev forhandlet på plads mellem EU og Theresa Mays regering, svæver lige nu i det uvisse, indtil den skal til afstemning i det britiske Underhus i midten af januar.

Og Valdis Dombrovskis gjorde på pressemødet klart, at tiltagene ikke skal ses som en erstatning for aftalen. 

For det første er dagens tiltag tidsbegrænsede. Både for flytrafik og andre områder vil nødplanerne således kun gælde i 12 måneder efter Brexit.

Og for det andet udgør tiltagene kun et absolut minimum af, hvad der er nødvendigt for at undgå et decideret kaos i tilfælde af et hårdt Brexit.

- Det er klart, at den bedre løsning ville være at vedtage Brexit-aftalen, sagde Dombrovskis.

Hvem må flyve hvor?

Forslaget om flytrafik vil betyde, at britiske flyselskaber kan få lov til at flyve mellem EU og Storbritannien, selv om der ikke kommer en aftale.

De kan også få lov til at overflyve europæisk luftrum, men de må hverken flyve mellem byer i EU eller fra tredjelande til EU.

Frygten for dette scenarie har blandt andet fået det britiske lavprisselskab EasyJet til at arbejde hen imod at være mere end 50 % EU-ejet, når Brexit træder i kraft, således at de og deres kunder ikke bliver ramt.

Danske virksomheder skal forberede sig på forsinkelser

Foruden flytrafikken lægger Kommissionen også op til, at der kan gøres undtagelser for landtransport indtil udgangen af 2019. Det vil for eksempel gøre britiske lastbiler i stand til at køre varer ind i EU.

Alligevel bliver det dog langtfra business as usual, advarer Lasse Hamilton Heidemann, som er EU-chef i Dansk Erhverv. For hvis briterne ryger ud uden en aftale, skal alle varer nemlig fortoldes, og der skal på forhånd indhentes tilladelser til at føre dem over grænsen. 

- Vores største bekymring er umiddelbart landtransporten mellem Storbritannien og EU. Hvis Storbritannien bliver et tredjeland hvad angår told, skal danske virksomheder forberede sig på, at der vil komme væsentlige forsinkelser - selv med de planer, Kommissionen har fremlagt i dag, siger han.

Den bureaukratiske byrde, som følger med at indhente toldtilladelserne vil især gå ud over mindre virksomheder, advarer Lasse Hamilton Heidemann:

- Det vil særligt ramme mindre virksomheder, som ikke allerede eksporterer til tredjelande, og som derfor skal til at sætte helt nyt system op.