Verdens lande er enige om ny klimaaftale

På COP24 i Polen er 196 lande nået til enighed om de regler, der skal omsætte klimaløfter til virkelighed.

To ugers intense forhandlinger er lørdag aften blevet forløst i brede smil, dans og klapsalver.

De knap 200 lande, som har deltaget i klimatopmødet i Katowice i Polen, er nået til enighed om et regelsæt, der skal gøre det muligt at begrænse den globale opvarmning.

Det bekræfter den polske forhandlingsleder, Michal Kurtyka: 

- Dette er noget, verden har ventet på, siger han ifølge Reuters. 

Aftale endte i kompromis

Regelsættet er lavet ud fra klimaaftalen i Paris, der blev indgået ved COP21 i 2015. Her forpligtede landene sig blandt andet til at begrænse temperaturstigningerne til under to grader - og gerne tættere på 1,5 grader.

Den seneste rapport fra FN's Klimapanel (IPCC) har fastslået, at der er klare fordele ved at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader. Skal det kunne lade sig gøre, er der behov for en reduktion i de globale CO2-udledninger på 45 procent over de næste 12 år. 

Den polske forhandlingsleder, Michal Kurtyka, er godt tilfreds med regelsættet, der skal hjælpe landene med at nå klimamålene fra Parisaftalen.
Den polske forhandlingsleder, Michal Kurtyka, er godt tilfreds med regelsættet, der skal hjælpe landene med at nå klimamålene fra Parisaftalen. Foto: Janek Skarzynski / Ritzau Scanpix

Men ikke alle lande er lige begejstrede for dén model. 

Hverken Saudi-Arabien, Rusland, Kuwait eller USA har ønsket at gøre yderligere for at begrænse temperaturstigningerne, og derfor trak klimatopmødet i Polen ud. 

Lørdag endte aftalen så i et kompromis, hvor de skeptiske landene "inviteres til at bruge informationerne" fra FN's Klimapanel, men ikke er forpligtede til at gøre det. 

Mindre ambitiøst end ventet

Klimaaftalen er dermed blevet mindre ambitiøs end håbet, siger den danske energi-, forsynings- og klimaminister, Lars Christian Lilleholt (V). Men den giver udtryk for, at landene generelt er villige til at skærpe deres mål, siger han.

Og derfor er ministeren godt tilfreds: 

Udfordringen ligger i at få alle lande med, og det er desværre ikke alle, der er lige forpligtede til at yde en indsats.

Lars Christian Lilleholt (V), energi-, forsynings- og klimaminister. 

- Det er flot, at landene har kunnet mødes. Det her er en af vores tids allerstørste udfordringer. Derfor er jeg rigtig glad. Vi giver Paris-aftalen flyvehøjde, siger han. 

- Det går fremad med klimamålene. Selvfølgelig kunne det godt gå hurtigere. Det så vi gerne fra dansk side. Vi er jo et af de lande, der går forrest. Udfordringen ligger i at få alle lande med, og det er desværre ikke alle, der er lige forpligtede til at yde en indsats, fortsætter han. 

Ikke flere penge til ulande

Også de rige landes klimastøtte til ulande har været genstand for diskussioner under topmødet. 

De fattige lande er blevet lovet 100 milliarder dollar årligt i klimabistand fra 2020.

Men det, der er blevet aftalt i Polen, giver alt for stor mulighed for fortolkning, når de rige lande skal gøre op, hvor meget de giver til grøn omstilling og klimatilpasning.

Det mener flere ngo'er, heriblandt Folkekirkens Nødhjælp:

- Medmindre aftalen fortolkes restriktivt, så vil den formentlig betyde, at der ikke kommer flere penge til ulandene, siger Mattias Söderberg, klimarådgiver hos Folkekirkens Nødhjælp, til Ritzau.