Klimaforhandlinger går i overtid - og det er bekymrende, siger professor

Forhandlere på FN's klimatopmøde forventer at skulle tage natten i brug for at komme i hus med en aftale.

De polske værter havde sat næsen op efter at være færdige med en samlet erklæring for klimakonferencen COP24 i Polen fredag eftermiddag.

En erklæring, hvor det er nedfældet, hvordan verdens lande rent praktisk skal leve op til Paris-aftalen, der blev indgået ved COP21 i 2015.

Men det er indtil nu ikke sket.

De knap 200 lande forhandler videre, og man forventer at tage lørdag i brug, lyder meldingen fredag aften.

Klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) er fredag vendt tilbage til Katowice i Polen. Han mener, at forhandlingerne bevæger sig "i den rigtige retning".

- Men der er stadig udfordringer. På en række områder presser vi på, for at vi får øget ambitionsniveauet, siger ministeren.

Forhandlede længe natten til fredag

Og selvom det drejer sig om nogle ekstra timer, er det bekymrende, at der ikke er landet underskrifter på noget papir.

Det siger professor i klimaforandringer og glaciologi samt administrerende direktør for Nansen Center i Bergen, Sebastian H. Mernild.

- Det er et meget, meget vigtigt møde. Ikke mindst fordi det er her, at man skal finde ud af implementeringsplanen for Paris-aftalen. At de ikke er kommet til enighed i aften, og at de udskyder mødet er ret bekymrende. For vi så gerne, at vi fik en Paris-aftale, der er endnu mere ambitiøs, end hvad vi så for tre år siden, siger han. 

Det blev ellers ikke til mange timers søvn for forhandlerne frem mod fredag, da de brugte store dele af natten i konferencecentret i Katowice.

Nogle personer er stadig utilfredse, men helt generelt ser det godt ud.

Svenja Schulze, miljøminister Tyskland.

Det resulterede i, at Polens viceenergiminister og COP24-forhandlingsleder, Michal Kurtyka, fremlagde et udkast til et samlet slutdokument. Det fylder 144 sider og indeholder fortsat en række såkaldte skarpe parenteser - punkter, hvor der er uenighed og risiko for konflikt.

Den tyske miljøminister, Svenja Schulze, erklærede sig tidligere fredag for optimist.

- Nogle personer er stadig utilfredse, men helt generelt ser det godt ud. Jeg tror, at vi klarer den til sidst, men ikke alle er tilfredse endnu, sagde hun ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Store knaster

Men der er fortsat en række følsomme emner i forhandlingerne.

Et af dem handler om rige landes finansiering af klimatiltag i ulande. De rige lande har forpligtet sig til at yde 100 milliarder dollars - omkring 650 milliarder kroner - i støtte hvert år fra 2020. Men der er stor uenighed om, hvad der kan tælles med som støtte.

Et andet emne er ambitioner - altså i hvor høj grad landene skal give klarere udtryk for, at de vil skærpe deres nationale klimamål. Også spørgsmålet om, hvor stor en byrde ulande skal bære, er svært.

Men et af de største slagsmål ved COP24 er, hvad man skal stille op med konklusionerne i den seneste rapport fra FN's Klimapanel (IPCC).

Rapporten beskriver, at der er behov for en reduktion i de globale CO2-udledninger på 45 procent de næste 12 år, hvis den globale opvarmning skal holdes på 1,5 grader.

Man vil jo gerne nå to grader. Men vi har nærmere kurs mod 3,5 grad. Det er bekymrende

Sebastian Mernild, professor i klimaforandringer.

Og det er et ambitiøst mål, siger Sebastian Mernild:

 - Det ser svært ud. Man vil jo gerne nå to grader – eller i bedste fald 1,5 grad. Men vi har nærmere kurs mod 3,5 grad. Så det er bekymrende.

- Vi er på vej mod en verden, der vil være meget, meget varmere i år 2100. Og det er eksempelvis på grund af vores udledning af CO2 i atmosfæren. 2018 bliver eksempelvis det år, hvor vi har udledt.

Ifølge Sebastian Mernild vil en stigning på 1,5 og to grader resultere i henholdsvis 70 og 90 procent døde koralrev samt op mod et 10 centimeter højere havniveau.

Fire olieproducerende lande - USA, Rusland, Saudi-Arabien og Kuwait - har nægtet at byde FN's rapport velkommen. De vil "notere" sig den. I det polske aftaleudkast hedder det, at landene "udtrykker påskønnelse og taknemmelighed" over, at klimapanelet har lavet rapporten.

Nogle vil ud

Klimaaftalen fra Paris blev indgået i december 2015. Aftalen sigter mod at nedbringe udslippet af drivhusgasser for at bremse den globale opvarmning. Næsten 200 lande har skrevet under på aftalen.

Men både Brasiliens nyvalgte præsident, Jair Bolsonaro, og USA's præsident, Donald Trump, har oplyst, at de vil forlade aftalen.

Dels fordi Bolsonaro mener, at det vil mindske kontrollen af egen jord i Brasilien, og dels fordi Trump mener, at det vil gå for meget udover olie-, gas- og kulindustrien.

Formelt kan de to lande først trække sig fra aftalen fra 4. november 2020. Det er omkring samme tidspunkt for det næste præsidentvalg i USA. Herefter tager processen med at komme ud et år.