29-årig mistænkt for terrorangreb på julemarked skudt og dræbt

Ifølge Strasbourgs borgmester, Roland Ries, var der "uomtvisteligt" tale om et terrorangreb mod julemarkedet i byen.

Den 29-årige Cherif Chekatt, der er mistænkt for at dræbe tre personer og såre 13 ved et terrorangreb i Strasbourg, er blevet skudt og dræbt. 

Det oplyser fransk politi til TV 2s reporter Frederikke Ingemann i Strasbourg.

- Manden, man har ledt efter med lys og lygte, er blevet skudt og dræbt.

- Det skete ved Rue de Lazarat 74, der ligger i det sydøstlige Strasbourg. Det er i det kvarter, hvor han er vokset op, hvor han havde mange bekendskaber, og hvor hans familie hører til. Og det er også i det område, hvor man dagen igennem har ransaget flere adresser, og der har været flere aktioner, siger Frederikke Ingemann.

Det lokale politi bekræfter på Twitter, at Cherif Chekatt er blevet dræbt:

Indenrigsminister Christophe Castaner oplyser, at det var tre specialtrænede politifolk, der omkring klokken 21.00 fik øje på en person, der matchede den efterlyste.

Den 29-årige Cherif Chekatt, der er mistænkt for terrorangreb ved et julemarked i Strasbourg, er blevet skudt og dræbt. Video: Reuters

Manden gik på gaden Rue de Lazaret, da de tre politifolk råbte ham an. Han valgte at svare betjentene med skud, hvorfor at de ikke så anden udvej end at neutralisere ham, siger Castaner.

Har lagt jernring om byen

Skyderiet fandt sted torsdag aften i Strasbourg-forstaden Neudorf. 

square to 16x9

Den eftersøgte mand nåede at være på flugt i to dage. 

Ifølge Frank Jensen, der er tidligere operativ chef hos PET, har de mange politifolk i byen intensiveret jagten:

- Man har gjort to ting, siden gerningsmanden forsvandt efter angrebet. Man har først lagt en jernring omkring Strasbourg, så han ikke kunne slippe væk. Og det andet, man har gjort, er, at man er begyndt at eftersøge ham inden for den ring, siger han og understreger, at der i det arbejde ligger, at man har finkæmmet hans baggrundshistorie og omgangskreds.

Der arbejdes på den gade, hvor skudepisoden fandt sted.
Der arbejdes på den gade, hvor skudepisoden fandt sted. Foto: Christian Hartmann / Ritzau Scanpix

Ifølge fransk politi var det Cherif Chekatt, der åbnede ild nær et populært julemarked i centrum af Strasbourg tirsdag 11. december omkring klokken 19.50.

Den 29-årige Cherif Chekatt er blevet skudt - mistænkt for at være gerningsmanden bag angrebet på julemarkedet i Strasbourg.
Den 29-årige Cherif Chekatt er blevet skudt - mistænkt for at være gerningsmanden bag angrebet på julemarkedet i Strasbourg. Foto: Handout / Ritzau Scanpix

I lidt over en time affyrede manden skud i området nær katedralen i Strasbourg, inden han slap lettere såret væk i en taxi.

Nok er han skudt, men efterforskningsarbejdet er langt fra slut, fortæller Frank Jensen:

Fransk politi har været talstærkt tilstede i Meinau-distriktet i Strasbourg, hvor Cherif Chekatt blev skudt. Video: Reuters

- Nu skal man først og fremmest endeligt fastslå, at det ér gerningsmanden, man har fat i. Det kan man gøre ved at sammenligne projektiler fra gerningsstedet, hvis han fortsat har våbnet. Og det næste er at finde ud af, om han er blevet hjulpet, eller om han har været alene, siger Frank Jensen.

Udvist af Tyskland

Den 29-årige Cherif Chekatt har et langt generalieblad og har afsonet fængselsstraffe i flere europæiske lande. I 2016 blev han udvist fra Tyskland efter at have afsonet en fængselstraf for røveri i den sydtyske delstat Baden-Wurtemberg.

Den formodede gerningsmand er kendt af fransk politi og optræder i et register over 26.000 personer, som menes at være til fare for den offentlige sikkerhed. Af dem vurderes omkring 10.000 at være radikaliserede.

Sørgende franskmænd samlede sig i Strasbourg dagen efter angrebet på julemarkedet.
Sørgende franskmænd samlede sig i Strasbourg dagen efter angrebet på julemarkedet. Foto: Ronald Wittek / Ritzau Scanpix

Viceindenrigsminister Laurent Nuñez har siden forklaret, at ingen af den 29-åriges tidligere forbrydelser har været terrorrelaterede.

Han menes at være blevet radikaliseret i løbet af sine fængselsophold.

Strasbourgs borgmester, Roland Ries, siger på et pressemøde sent torsdag, at han er lettet:

- Jeg er personligt meget lettet, ligesom mine kolleger er det på Strasbourg og Frankrigs vegne, og over, at vi hurtigst muligt kan se en ende på en situation, der har været forværret siden hændelsen for nu 48 timer siden, siger han.

48 timer efter, at angrebet fandt sted er gerningsmanden neutraliseret. Video: AP

Det samme er Danmarks statsminister, Lars Løkke Rasmussen, der er til topmøde i EU, håber, at roen nu vil sænke sig i Frankrig: