May overlever mistillidsafstemning - nu går hun efter nye aftaler med EU

Theresa May bliver som partiformand og premierminister. Det står klart efter aftenens mistillidsafstemning.

Theresa May vinder aftenens mistillidsafstemning med 200 stemmer for og 117 imod.

Det var budskabet fra Graham Brady, formanden for den komite, der tidligere på dagen bad om afstemningen, klokken 22 onsdag aften. Dermed overlever May og kan fortsætte som både partiformand og premierminister. Hun er desuden fredet fra lignende afstemninger i sit eget parti de næste 12 måneder.

- Hun er som Lazarus - genopstået. Da hun stod frem i morges, troede vi alle sammen, at hun ville træde tilbage, men det gjorde hun bestemt ikke. Tværtimod. Hun var i kamphumør, sagde TV 2s korrespondent Ulla Terkelsen umiddelbart efter valgresultatet var blevet offentliggjort.

May: Jeg lytter til modstanderne

Kort før klokken 22:30 trådte Theresa May frem foran sin bolig, Downing Street 10, og leverede en kort tale.

- Det har været en lang og udfordrende dag. Jeg er glad for dem, der har støttet mig, men jeg vil også lytte til dem, der har stemt imod mig, lød det fra den britiske premierminister, der også opfordrede til at landet og politikerne måtte samles.

- I morgen vil jeg søge juridiske ('legal', red.) og politiske forsikringer angående the backstop.

Den britiske premierminister Theresa May vandt onsdag aften den mistillidsafstemningen, der truede med at vælte hende. Efterfølgende satte hun ord på sin sejr.

Eksperter: Opsigtsvækkende udmelding

Flere af de eksperter, der onsdag aften var i studiet hos TV 2 NEWS, var enige om, at Mays udmelding om, at hun ville søge juridiske forsikringer angående grænseovergangen mellem Irland og Nordirland, var opsigtsvækkende. Både EU Kommissionens formand, Jean-Claude Junker, og EU's præsident, Donald Tusk, har nemlig tidligere sagt, at det ikke kan lade sig gøre, forklarer TV 2's korrespondent Lotte Mejlhede:

- Jeg tror, at der i morgen torsdag vil komme en masse fortolkninger af, hvad ordet 'legal' betyder. Hvis hun vil have noget juridisk bindende, kan hun ikke få det. Det har Tusk og Junker været ude at sige. Men hun kan få nogle ikke-juridiske uddybninger med på vejen. Hun kan nærmest kun få noget, der allerede står i teksten, men så vil blive skåret ud i pap, lyder det fra Mejlhede fra Bruxelles, hvor May i morgen skal til topmøde.

Ifølge Lone Theils, der er tidligere korrespondent for bl.a. Berlingske og Politiken i London, havde May dog formentlig ikke andet valg end at sige som hun gjorde:

- Jeg tror, at hun har vejet sine ord på en guldvægt, og jeg tror, at hun har været nødt til at gå ud og sige nøjagtigt, hvad hun sagde. Jeg tror, hun er kommet til at love det til sine partikollegaer, for ellers havde hun ikke fået den her valgsejr, lyder det fra Lotte Theils til TV 2.

48 underskrifter startede kaosset

Hvem er Theresa May?

  • 59 år og en del af bliv i EU-kampagnen.
  • Hun er datter af en præst og uddannet på Oxford University.
  • Inden hun blev byrådsmedlem, startede hun karrieren i Bank of England. I 1997 blev hun medlem af parlamentet, og i 2002 blev hun den første kvindelige partisekretær for Det Konservative Parti.
  • Som indenrigsminister har hun gået ind for at bevare Storbritanniens EU-medlemskab. Men hun har udtalt, at folkeafstemningens resultat står ved magt.

Mistillidsafstemningen kommer, efter at 48 konservative parlamentsmedlemmer har skrevet under på, at de ikke længere har tillid til Theresa May som partiformand. Derfor blev der fra klokken 18 til 20 lokal tid – 19 til 21 dansk tid – afholdt en hemmelig afstemning, der skulle afgøre Mays fremtid.

Da mistillidsafstemningen blev kendt onsdag formiddags, blev der talt om, at May muligvis ville trække sig inden afstemningen. Men da hun tonede frem foran Downing Street 10, gjorde hun det i stedet klart, at hun ikke havde tænkt sig at stoppe:

- Jeg vil kæmpe imod den mistillidsafstemning med alt, hvad jeg har, sagde premierministeren, der som bekendt lykkedes.

May har dog oplyst, at hun ikke agter at stille op til posten som premierminister ved næste valg, som skal afholdes i senest 2022.

Storbritanniens premierminister Theresa May gjorde det onsdag formiddag klart, at hun ikke agtede at trække sig inden mistillidsafstemningen.
Storbritanniens premierminister Theresa May gjorde det onsdag formiddag klart, at hun ikke agtede at trække sig inden mistillidsafstemningen. Foto: Peter Nicholls / Ritzau Scanpix

Konservative stemmer

Mistillidsafstemningen blev afholdt blandt alle de personer, der er blevet valgt ind i det britiske parlament som en del af det konservative parti, som også May repræsenter. Ved onsdagens start drejede det sig om 315 MF’ere, men i løbet af dagen blev yderligere to medlemmer, der var suspenderet på grund af en sexskandale, genindsat.

Dermed har i alt 317 konservative politikere skulle sætte deres kryds ved de to valgmuligheder, der kan ses herunder:

For at May kunne blive siddende som formand for det konservative parti og britisk premierminister, skulle mindst halvdelen plus én pege på, at de fortsat har tillid til hende. Det drejer sig om 159 stemmer. May havde ligesom de andre også én stemme.

23. juni 2016 stemte et flertal på cirka 52 procent af briterne for "leave" - altså for at forlade EU.

Efter afstemningen trådte David Cameron tilbage, og Theresa May blev ny britisk premierminister.

29. marts 2017 aktiverede den britiske regering formelt den såkaldte "Artikel 50" og indledte dermed den britiske exit fra EU, som skal være afsluttet inden den 29. marts 2019.

I maj udskrev May parlamentsvalg, som blev afholdt 8. juni 2017. Hun håbede på et styrket mandat, men endte med at miste sit flertal, så hendes konservative regering nu er afhængig af det nordirske unionist-parti DUP.

Mistillid efter udskudt Brexit-afstemning

Mistillidsafstemningen kom bare to dage efter, at Theresa May udskød en afstemning i det britiske underhus om Brexit, fordi hun stod til at tabe. I stedet lovede May at parlamentet ville få mulighed for at stemme inden deadlinen den 21. januar, men hun har dog ikke sat en nærmere dato på.

Det er kun få uger siden, at May nåede til enighed med de øvrige 27 EU-lande om en aftale angående Storbritanniens farvel til den europæiske union. Men det er langt fra alle, der har været glade for den aftale, May har indgået, og særligt tvisten om det såkaldte ’backstop’, der vedrører grænseovergangen mellem Irland og Nordirland, har vækket de store følelser i parlamentet.

Flere medlemmer af det britiske parlament har ønsket hele eller dele af aftale genforhandlet, men EU Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, sagde tirsdag, at der var ”absolut ingen plads til genforhandling”.

På vej mod ’Hårdt Brexit’

For både Storbritannien og EU er den endelige skæringsdag den 29. marts næste år. Her vil der være gået to år siden May aktiverede paragraf 50 – populært kaldet ’skilsmisseparagraffen’ – og hvis ikke man har indgået en aftale inden da, vil EU og Storbritannien som udgangspunkt bare gå hvert til sit uden en aftale.

Ifølge Peter James Stark, der er britisk statsborger, har erfaring fra den britiske ambassade i Danmark og som er tidligere rådgiver i Europa-Parlamentet, vil det være paradoksalt, hvis det ender i et ’Hårdt Brexit’:

- Det eneste, man kan blive enige om, er, at man ikke ønsker et ’hårdt Brexit’, et ’No Deal-Brexit’, men det er ikke desto mindre, hvad man er på vej imod, sagde Stark tidligere på aftenen til TV 2.

Ikke et samlet parti

Til trods for, at Theresa May med 200 stemmer for sig, får væsentlig større opbakning end de fleste havde gættet på i løbet af dagen, så er det bestemt ikke et samlet parti, hun fortsat står i spidsen for. Umiddelbart efter at resultatet af afstemningen blev kendt, opfordrede Jacob Rees-Mogg fra det konservative parti til at May til at træde tilbage.

- Det er et meget dårligt resultat for premierministeren, sagde Rees-Mogg til Sky News. 

Men det er ikke overraskende, mener Lone Theils:

- Jeg tror aldrig, at der var lagt op til, at den tabende side ville gå langs murene inde i parlamentet eller gemme sig. Jeg tror, de kommer til at fortsætte med at kæmpe mod den her Brexit-aftale, som de hader, til sidste blodsdråbe.