Kirkeopgør lurer i Ukraine - fraktion vil kappe alle bånd til Rusland

16x9
Patriark Filaret fra den ukrainske kirke under en ceremoni i Kiev. Foto: Anatolii Stepanov / Ritzau Scanpix

Krisen mellem Rusland og Ukraine er blevet religiøs. Nu vil Ukraines flere end 18.000 ortodokse kirker ikke længere have noget at gøre med Moskva.

Umiddelbart lyder det ganske fredsommeligt.

På lørdag vil repræsentanter for Ukraines to rivaliserende ortodokse kirker finde sammen til et såkaldt ”samlingsmøde”, hvor grunden til en ny fælles kirke skal lægges og en ny fælles leder vælges.

Uden en uafhængig kirke vil der heller ikke være en selvstændig stat

Filaret, Patriark

Men det uskyldige ordvalg til trods er lørdagsmødet et udtryk for det mest dramatiske brud, den ortodokse kirke har oplevet i århundreder, og som risikerer at åbne en ny front i opgøret mellem Rusland og Ukraine.

I flere end 300 år har den dominerende ortodokse kirke i Ukraine nemlig været underlagt Moskva, og millioner af ukrainere betragter stadig patriarken i den russiske hovedstad som deres religiøse overhoved, men hvis det står til den provestlige ukrainske præsident, Petro Porosjenko, og flere og flere ukrainere, skal det være slut. Ukraine skal have sin egen ortodokse kirke.

- Uden en uafhængig kirke vil der heller ikke være nogen selvstændig ukrainsk stat, og det er Moskva udmærket klar over, lyder det fra patriark Filaret.

Han er leder en af de uafhængige ortodokse kirker i Ukraine, som altså ikke vil anerkende Moskvas overhøjhed, og dermed er han én af hovedpersonerne i et opgør, som ikke så meget handler om religion, men snarere om politik og indflydelse.

Den nationale sikkerhed

I et interview med britiske The Sunday Telegraph beskylder patriark Filaret direkte den russisk-orienterede ortodokse kirke i Ukraine for at være en ”agent for Kreml”, der ”kæmper for at holde den ukrainske kirke i afhængighed af Moskva”.

En ukrainsk præst velsigner kolleger, der sendes til fronten i Østukraine.
En ukrainsk præst velsigner kolleger, der sendes til fronten i Østukraine. Foto: Yuri Kirnichny / Scanpix Denmark

I århundreder har det ellers ikke været noget problem, at den ortodokse kirke havde bånd til Moskva.

Men det var før Ruslands annektering af Krim og før de russisk-støttede separatister kastede landet ud i en blodig konflikt, der stadig kræver daglige ofre.

Kirkespliden inden for den ortodokse kirke er endnu et udtryk for, hvordan de to nationer er gledet længere og længere fra hinanden.

Beretninger om, hvordan ortodokse præster har velsignet oprørernes kanoner, men nægtet at begrave ukrainske soldater, har undermineret den Moskva-styrede kirkes omdømme. Præsident Petro Porosjenko har forsøgt at udnytte kirkestriden og kalder det ”et spørgsmål om national sikkerhed og global geopolitik.”

Filaret på besøg i Washington i 2015.
Filaret på besøg i Washington i 2015. Foto: Brendan Smialowski / Scanpix Denmark

Porosjenko, der håber på genvalg ved forårets præsidentvalg, har forsøgt at brande sig som landsfader med et valgslogan, der kort og godt hedder: ”Hær, Tro, Religion”. Ikke nok med, at han sørgede for at indkalde til lørdagens samlingsmøde. Han har også lobbyet hos den ortodokse kirkes øverste leder, patriark Bartholomæus i Istanbul, og fået hans velsignelse af planerne om at danne en uafhængig ortodoks kirke i Ukraine.

Hvis det ellers lykkes at få skabt en konkurrerende ukrainsk kirke, er der tale om et alvorligt slag for Ruslands indflydelse i den tidligere Sovjetrepublik. Reaktionerne fra Moskva er heller ikke udeblevet. Vladimir Putin har advaret om, at ”politisk indblanding i sådan en delikat sag altid vil få alvorlige konsekvenser”, og Moskva-patriarkens talsmand har beskyldt Porosjenko for at misbruge sagen politisk.

Sagen har allerede fået konsekvenser. Den russisk-ortodokse kirke har kaldt patriarkens beslutning for ”kættersk” og afbrudt alle forbindelser med patriarken i Istanbul. I den verden et meget alvorligt skridt, som endnu en gang understreger, at det også fra russisk side handler mindre om religion og mere om politik.

Guld og mumier

Kirkestriden handler ikke bare om, hvem der skal være det religiøse overhoved for Ukraines ortodokse menigheder, men også om, hvem kirkens mange besiddelser og helligdomme skal tilhøre. Opgøret er allerede i gang.

Uspenskij katedralen og Lavra-klostret i Kiev.
Uspenskij katedralen og Lavra-klostret i Kiev. Foto: Valentyn Ogirenko / Ritzau Scanpix

Det ukrainske justitsministerium har allerede forbudt den Moskva-tro kirke at benytte et kloster i byen Potjahiv. Også det store russisk-ortodokse klosteranlæg i Kiev, Kiev-Petjersk Lavra, har haft besøg af myndighederne, som formelt ville gøre antallet af relikvier og religiøse skatte op.

Dagen efter blev klosteret ransaget af betjente fra den ukrainske efterretningstjeneste, som sigtede abbeden for at opildne til ”religiøst had”.

Snesevis af kirker har allerede brudt med Moskva, men den russisk-kontrollerede ortodokse kirke råder stadig over 12.000 af landets 18.000 kirker og nægter at tage del i lørdagens forsøg på at samle den ukrainske ortodokse kirke under én ukrainsk patriark.

Abbeden i Lavra-klostret mistænkes for at gå russernes ærinde.
Abbeden i Lavra-klostret mistænkes for at gå russernes ærinde. Foto: Stringer / Ritzau Scanpix

Blandt ukrainerne sagde 39 procent ifølge en meningsmåling for nylig, at de går ind for en uafhængig ukrainsk kirke, mens 29 procent sagde, de var imod.

Den største udfordring for Porosjenko-regeringens planer kan vise sig at komme fra de to rivaliserende ukrainsk-ortodokse kirker, som nok er enige om ikke at ville underlægge sig Moskva, men hidtil ikke har kunnet enes om, hvem der skal være deres fælles overhoved.