'De gule veste' efter Macrons tale: Han har hørt vores larm, men ikke lyttet til os

16x9
Protestbevægelsen er stadig utilfreds med Macron efter præsidentens tale mandag. Foto: Zakaria Abdelkafi / Ritzau Scanpix

Protestbevægelsen er splittet efter Macrons tale mandag. Det forventes, at der for femte weekend i træk vil være demonstrationer på lørdag.

Mere end 23 millioner franskmænd så med, da Emmanuel Macron mandag aften holdt en tv-transmitteret tale. 13 minutter tog det, og nu venter Frankrig og resten af Europa på, hvordan protestbevægelsen ’De gule veste’ vil reagere på både præsidentens tale og de politiske tiltag, han fremlagde.

Vil flere end 100.000 demonstranter for femte weekend i træk samles, og vil det føre en bølge af vold og afbrændinger med sig?

Det er der flere forskellige teorier om, og det er generelt svært at blive klog på, fordi ’De gule veste’ hverken har en leder eller en organisation.

Bevægelsen begyndte som en protest mod højere afgifter på fossile brændstoffer, men har over de seneste uger udviklet sig til at være et opgør med præsidenten og regeringen.

1723 blev under lørdagens voldelige protester anholdt.
1723 blev under lørdagens voldelige protester anholdt. Foto: Zakaria Abdelkafi / Ritzau Scanpix

Stadig stor vrede mod Macron

Ifølge TV 2s journalist og Frankrig-kender Frederikke Ingemann er der stadig er en stor utilfredshed med Emmanuel Macron. Enkelte fra ’De gule veste’ mener, at han er kommet nogle af deres krav i møde. At det er første skridt i den rigtige retning.

- Men langt de fleste ’gule veste’ er helt oppe i det røde felt og modtog Macrons tale med høj latter ude på de forskellige barrikader rundt om i Frankrig. De mener, det er en hån mod dem, og de kalder Macrons initiativer for små krummer eller en dråbe i havet, som ikke nytter spor. De siger, at han ikke har forstået, hvad det drejer sig om. "Han har hørt vores larm, men han har ikke lyttet til os", lyder det, siger Frederikke Ingemann.

Den engelske avis The Guardian har talt med forskellige repræsentanter fra protestbevægelsen. Blandt andre en bilmekaniker fra Le Boulou, der siger, at ”vi kan se, at Macron ikke er oprigtig”.

En anden demonstrant, som avisen har talt med, er citeret for at sige, at Macron ”sætter et plaster på en tredjegradsforbrænding”.

En tredje fra ’De gule veste’, Jacline Mouraud, som har været med fra starten, opfordrer i The Guardian til en våbenhvile, og at Macron ”har åbnet en dør” for dialog.

Bevægelsen vil have mere social lighed

I sin tale fremlagde Emmanuel Macron forskellige politiske initiativer for at imødekomme protesterne. Blandt andet en forhøjelse af mindstelønnen fra næste år, så den hæves med 100 euro om måneden - svarende til knap 750 kroner. De planlagte skattelettelser bliver iværksat hurtigt, sagde han også, og så bebudede han, at den skat, som pensionister med lav indkomst betaler, fjernes næste år.

Men ifølge de demonstranter, The Guardian har talt med, fremlagde Macron intet for de personer, som modtager en løn, der blot er lidt højere end mindstelønnen, eller for dem, der arbejder i den offentlige sektor.

- Det, de især vil have lavet om på, er, at de vil have mere social lighed i Frankrig, og det er ikke noget, man laver med et snuptag, som det Macron præsenterede i går. Især fordi helt overordnet set er de tiltag ikke noget nyt. At hæve mindstelønnen er i virkeligheden en beskæftigelsescheck. Den lå allerede på bordet, men ikke med et så stort beløb, forklarer Frederikke Ingemann.

- Han skruer lidt på, hvornår han indfører de forskellige reformer for at imødekomme demonstranterne, men overordnet set holder han fast ved målsætningen. Midlerne til at nå dertil har han modificeret lidt.

Frederikke Ingemann forklarer, at Macron særligt fra venstrefløjen bliver betragtet som de riges præsident. Helt overordnet er det ikke lykkedes for ham at ”være i øjenhøjde med franskmændene,” siger hun.

- Og det skyldes hans særlige stil, som mange opfatter som arrogant, og som om han mangler empati. Men også det med, at han sjældent stiller sig frem og taler direkte til folk. I stedet sender han sin premierminister eller sin indenrigsminister i byen med de budskaber, Macron i virkeligheden selv har, siger Frederikke Ingemann.

De seneste fire weekender har der været protester i Paris.
De seneste fire weekender har der været protester i Paris. Foto: Zakaria Abdelkafi / Ritzau Scanpix

Den femte akt venter

I lørdags var 136.000 deltagere samlet rundt i hele Frankrig. 1723 blev i den forbindelse anholdt, og det franske indenrigsministerium oplyste, at 135 kom til skade lørdag. 17 af dem var betjente.

Det var fjerde weekend i træk, at ’De gule veste' protesterede. I talen mandag fordømte Macron den vold, demonstrationerne har ført med sig, og han understregede, at han vil tage alle midler i brug for at genoprette freden. Men spørgsmålet er, om der bliver fred, når det bliver lørdag igen. Macrons tale kan have splittet bevægelsen.

- Men det, jeg har set på ’De gule vestes’ forskellige Facebook-sider, er, at der stadig er en enorm vrede rettet mod især Macron. Og at den her femte akt rent faktisk kommer på lørdag. At det, som den franske avis Liberation har kaldt ”den gule feber”, således endnu en gang vil ramme landet. Protestbevægelsen fortsætter sin kamp for i endnu højere grad at blive hørt, siger Frederikke Ingemann.