Nu udfordrer kineserne NASA - vil dyrke gåsemad på Månens bagside

16x9
Landingsmodulet Chang'e-3 på Månen i 2013. Billedet er taget af køretøjet Yutu. Foto: Chinese Academy of Sciences

Første gang nogensinde besøger liv fra Jorden den gådefulde bagside af Månen. USA's førerposition i rummet udfordres af kinesernes rumprogram.

De første billeder var en sensation.

Kartofler kan blive en god kilde til mad for fremtidige rumrejsende

Xie Gengxin, professor, Chongqing University 

Hvordan Månens bagside så ud havde været en gåde i tusindvis af år, men 7. oktober 1959 kom de første grynede billeder ned til Jorden.

Det var dengang, Sovjetunionen var en supermagt i rummet.

Sådan er det ikke mere.

Nu er det Kina, som er på vej til Månens bagside, og landet har ambitioner om at tage pladsen som supermagt.

I løbet af de næste måneder kan kineserne gennemføre en mission, som hverken Sovjetunionen eller USA har gennemført.  

Fredag aften dansk tid sender kineserne efter planen en rumsonde mod Månen, og hvis alt går vel, kommer den til at lande på den side, der vender væk fra Jorden.

Ingen har nogensinde landet på bagsiden før.

Landingen er planlagt til begyndelsen af 2019, og hvis det lykkes at sætte modulet ned på overfladen, skriver Kina sig ind i verdenshistorien. 

- Rumsonden vil medbringe frø fra kartoffel og gåsemad, en lille blomstrende plante i familie med kål og sennep, og muligvis også nogle silkeormeæg for at gennemføre det første biologiske eksperiment på Månen, skriver det statslige nyhedsbureau Xinhua.

Liv på månen

Forsøgsmodulet er designet af 28 universiteter i fællesskab, men det er kun en 18 centimeter lang og 16 centimeter bred cylinder af aluminium.

Ud over de levende organismer indeholder den vand, gødning, et lille kamera og en computer.

En mosaik af Månens bagside. Landskabet er anderledes end den side, der vender mod Jorden.
En mosaik af Månens bagside. Landskabet er anderledes end den side, der vender mod Jorden. Foto: Wikimedia Commons

De kinesiske forskere håber, at planterne vil blomstre på Månens bagside, mens processen bliver optaget på kamera.

Astronauter har tidligere dyrket planter på Den Internationale Rumstation ISS, der svæver omkring 400 kilometer over Jordens overflade - men udfordringen på Månen over 380.000 kilometer væk er større.

Det er en dristig plan

Brian Harvey, rumanalytiker

Liu Hanlong, der står for projektet hos universitetet i Chongqing, siger, at Månens mangel på atmosfære og temperaturer, der svinger 200 grader mellem dag og nat, komplicerer forsøget.

- Vi er nødt til at holde temperaturen i minibiosfæren mellem én og 30 grader samt styre gødning og fugtighed. Vi vil bruge et rør til at dirigere det naturlige lys fra Månens overflade ind i cylinderen for at få planterne til at gro, siger den ansvarlige for eksperimentet, Xie Gengxin, til Xinhua.

Planten gåsemad (Arabidopsis) er velegnet til forsøg i rummet, mener kineserne.
Planten gåsemad (Arabidopsis) er velegnet til forsøg i rummet, mener kineserne. Foto: Juan Mabromata / Scanpix Denmark

- Hvorfor kartofler og gåsemad? Fordi gåsemads vækstperiode er kort og nem at observere. Kartofler kan blive en god kilde til mad for fremtidige rumrejsende, siger han.

- Vores eksperiment kan hjælpe med at samle viden til at bygge en månebase og langvarig tilstedeværelse på Månen, siger han.

Kan kineserne det?

Kinas ambitioner

De fleste danskere husker muligvis mest Kinas rumprogram for den uheldige episode rumstationen Tiangong-1, der kom ud af kontrol og brændte op i atmosfæren i begyndelsen af april i år.

Men tingene har udviklet sig lynhurtigt, siden Tiangong-1 blev sendt op i 2011.

- Kinas rumprogram fortsætter med at udvikle sig hurtigt. Den kinesiske folkehær, der historisk set har stået for indsatsen, fortsætter med at investere, hedder det i en rapport fra USA's forsvarsministerium fra august 2018.

I dag er Kina en af bare tre nationer, der har formået at lande et fartøj på Månens overflade. Ud over USA's Apollo-missioner, der bragte mennesker til månen, havde Sovjetunionen også held til at lande robotfartøjer. 

Sidste gang var i 1976.

En amerikansk illustration af den Sovjetunionens sidste månelanding i 1976.
En amerikansk illustration af den Sovjetunionens sidste månelanding i 1976. Foto: NASA

Der skulle gå 37 år inden den næste månelanding.

Det var da den kinesiske rumsonde Chang’e-3 landede i Regnskyllenes Hav 14. december 2013.

Ombord på rumsonden var et robotfartøj med hjul, der kunne tage billeder og prøver på overfladen.

Robotfartøjet hed Yutu - eller "Jadekaninen" efter månegudindens kæledyr. Månegudinden selv hedder Chang'e - og sådan skal vi nok til at vænne os til flere nye navne i rummet.

Månefartøjet Yutu i 2013.
Månefartøjet Yutu i 2013. Foto: Chinese Academy of Sciences

Det kinesiske rumagentur hedder ikke NASA, men CNSA, og den raket, som skal bringe Chang'e-4 til månen, hedder Den Lange March 3B - den er opkaldt efter det felttog, der banede vejen for Mao Zedong som kommunistpartiets leder.

Og nu fører Den Lange March så kineserne ud i ukendt territorium.

Bagsiden af Månen vender altid væk fra Jordens overflade, så rumsonden kan ikke se hjem, men ellers er der dag, nat og de samme temperaturforhold som på forsiden. 

Planen er, at Chang'e-4 skal lande i Von Karman Krateret på den sydlige halvkugle af Månens bagside.

- Det er en dristig plan, siger rumanalytiker Brian Harvey til hjemmesiden Techradar.

Han har indgående kendskab til Kinas rumprogram og har skrevet bogen 'China in Space: The Great Leap Forward'.

- Hvis det lykkes, og jeg vil give dem 50-50 procents chance, så vil Kina have gjort noget, der er spektakulært og anderledes end de andre rummagter. Risikoen er stor, siger Brian Harvey.

En kinesisk illustration af Chang'e-4 på Månen.
En kinesisk illustration af Chang'e-4 på Månen. Foto: CNSA

En af de helt store udfordringer er, at man ikke kan sende radiosignaler til Jorden fra Månens bagside.

Milliarder af tons klipper blokerer signalet, så derfor har CNSA i forvejen sendt en satellit i kredsløb om Månen, der skal sørge for kommunikationen og transmittere landingen hele verden - hvis projektet altså lykkes.

Mars er målet

Men der skal mere end en landing på Månens bagside til at konkurrere med NASA. 

Den første bemandede landing skal finde sted i 2030

Brian Harvey, rumanalytiker

Det ved de godt hos CNSA - derfor har de planlagt en mission ved navn Chang'e-5.

Den skal finde sted næste år og går ud på at bringe geologiske prøver tilbage fra Månen. Hvis det lykkes, vil Kina blive den tredje nation i verden, der har hjembragt sine egne månesten.

Og planerne er større endnu.

- Den første bemandede månelanding er sat til at finde sted i 2030, men regeringen har ikke godkendt projektet endnu, siger rumanalytiker Brian Harvey til hjemmesiden Techradar.

Han fortæller, at de kinesiske videnskabsfolk ønsker en månebase i 2040 og en landing på Mars i 2050, hvis de kan få regeringens godkendelse.

Kineserne har planer om at nå til Mars i midten af dette århundrede.
Kineserne har planer om at nå til Mars i midten af dette århundrede. Foto: Isro / Scanpix Denmark

- Den første bemandede kinesiske måneekspedition bliver der nok ikke ret længe - måske kun nogle få dage eller uger, siger Brian Harvey.

Efterfølgende tror han, at de vil gå i gang med at bygge en base på Månens overflade af oppustelige og 3D-printede elementer med tunneler imellem. Der foreligger allerede nogle indledende planer om en base til mellem tre og seks astronauter, der blev præsenteret i 2017.

Men først skal kineserne lige have bygget en rumstation til erstatning for Tiangong-1, der styrtede ned.

Den hedder Tianhe - eller "En Flod i Himlen" på dansk.

De kinesiske astronauter hedder taikonauter.
De kinesiske astronauter hedder taikonauter. Foto: Wang Zhao / Ritzau Scanpix

Det første modul af Tianhe skal efter planen sendes op i 2020 - de næste år følger to moduler mere.

USA's forsvarsministerium vurderer, at Kina har bygget en fuldt operativ rumstation i 2025.

Rumstationen skal bemandes af tre astronauter, og mandskabet skal skiftes ud hver sjette måned. 

Farvel til ISS

Ifølge avisen Global Times skal den 60 tons tunge konstruktion svæve rundt over Jorden frem til 2030.

Dermed kan CNSA blive det eneste rumagentur i verden med en fungerende rumstation i 2024.

Verdens i øjeblikket eneste rumstation - Den Internationale Rumstation ISS - risikerer nemlig at blive sparet væk i 2024, fordi NASA ikke har finansiering til den derefter.  

En model af et modul til Kinas kommende rumstation.
En model af et modul til Kinas kommende rumstation. Foto: Wang Zhao / Ritzau Scanpix

Og selv om NASA har sagt nej til at lade kinesiske astronauter besøge ISS, ser det ud til, at Kina er klar til at byde andre landes astronauter velkommen.

De to europæiske astronauter Samantha Cristoforetti og Matthias Maurer har nemlig allerede trænet i Kina for at kunne besøge den fremtidige rumstation.

USA's skepsis over for Kinas rumprogram går tilbage til 1998, hvor amerikanerne fandt ud af, at tekniske oplysninger, som amerikanske virksomheder havde givet kineserne til kommercielle formål, endte hos militæret.

Kineserne brugte oplysningerne i deres ballistiske missiler, og det førte til en langvarig amerikansk embargo mod Kinas rumprogram.

USA's frygt

I 2010 vedtog USA's kongres en lov, der forbyder NASA at samarbejde med kinesiske statsborgere.

Lovens ophavsmand, kongresmedlem Frank Wolf, kaldte Kina for et "ondskabens imperium" på niveau med Nazityskland og sagde, at USA ikke ville gøre forretning med moralsk anløbne diktaturer.

Derfor opsendes NASA's astronauter i russiske raketter fra Kazakhstan.

NASA sender i dag sine astronauter op med russiske Soyus-raketter.
NASA sender i dag sine astronauter op med russiske Soyus-raketter. Foto: Aubrey Gemignani / Ritzau Scanpix

Amerikanerne mener fortsat, at det kinesiske rumprogram udgør en militær trussel mod USA.

- Den kinesiske folkehær er ved at erhverve en række teknologier, der forbedrer Kinas evner til rumforsvar, skriver USA's forsvarsministerium i en rapport om Kinas militær fra august 2018.

Amerikanerne hæfter sig især ved kinesiske laservåben og våbensystemer, der kan skyde satellitter ned.

Missionen til Månens bagside er ifølge kineserne ikke bevæbnet med andet end forskningsudstyr, og hvis den lykkes, bliver vi vidne til et lille skridt i rumhistorien 27 dage efter opsendelsen. 

De første billeder af bagsiden fra 1959 stod i øvrigt også på skuldrene af amerikansk teknologi.

Kommunisterne havde nemlig stjålet de fotografiske film, som billederne blev taget på, fra spionudstyr fra USA.