Mens urolighederne fortsætter: - Macron fremstår som en forpjusket fugl

Et oprør, en protestbevægelse, som ser ud til bare at vokse i omfang. Det er, hvad vi ser i Frankrig, siger TV 2s Frederikke Ingemann.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, har i dén grad tabt ansigt, efter at hans regering foreløbig har valgt at droppe en meget upopulær afgift.

Det mener Frankrig-kender og seniorforsker ved Københavns Universitet Henrik Prebensen.

- Det er et kæmpe nederlag for Macron. Han fremstår som en forpjusket fugl, og jeg ved ikke, hvordan han kan komme op igen, siger han.

Planerne om at gøre benzin, olie, diesel og el dyrere har ført til voldsomme protester over store dele af Frankrig. Demonstrationerne, der begyndte 17. november, var i første omgang rettet mod energiafgifterne.

Men efterhånden har vreden også rettet sig mod stigende leveomkostninger og er blevet et symbol på udbredt utilfredshed med Macrons økonomiske reformer.

I første omgang er der 'bare' tale om hans renommé, der er tabt fuldstændig på gulvet.

Henrik Prebensen, seniorforsker, Københavns Universitet

Henrik Prebensen mener ikke, at Macron behøver at frygte for sit embede lige med det samme.

- I første omgang er der 'bare' tale om hans renommé, der er tabt fuldstændig på gulvet. Det er jo ikke bare i Frankrig, at han har lidt et stort nederlag, men også internationalt. Han fremstod ung og initiativrig, men det er væk nu, siger seniorforskeren.

Gigantisk mistillid 

I alt fire personer har mistet livet i de voldsomme uroligheder. Men selvom energiafgifterne nu er droppet, er problemet langt fra løst. For utilfredsheden handler ikke længere kun om afgifter.

- Det er meget mere. Det er levevilkårene generelt for størstedelen af franskmændene. Det er deres opfattelse af et Frankrig delt i to. Hvor den ene del, eliten, har mere end nok. Og hvor flertallet ikke har nok. De kan ikke få hverdagen til at hænge sammen, siger TV 2s Frederikke Ingeman, der følger fransk politik.

Torsdag protesterer studerende i Lille mod regeringens reformplaner.
Torsdag protesterer studerende i Lille mod regeringens reformplaner. Foto: Pascal Rossignol / Ritzau Scanpix

Og det er det, der dybest set er problemet, mener hun: En gigantisk mistillid mellem den politiske ledelse og befolkningen. Derfor er det også svært at se en ende på protesterne.

- Det kan være meget svært at se, hvad løsningen på det her er. Fordi de krav, der bliver stillet nu, nærmest er en omstrukturering af hele det franske samfund. De diskuterer også hospitaler på landet og offentlig transport. Der bliver diskuteret købekraft og pensioner, siger Frederikke Ingemann.

Hvis det går helt galt kan det altså blive et meget voldsomt opgør i løbet af weekenden

Henrik Prebensen, seniorforsker, Københavns Universitet

Ifølge Henrik Prebensen handler vreden mod ’de riges præsident’, som Macron bliver kaldt, om marginalisering af en stor del af franskmændene, både socialt, økonomisk og geografisk.

- Deres økonomiske deroute består i, at de tjener for mange penge til at få overførselsindkomster, men for få penge til at leve for det. Og det er så det, der nu er kommet til udtryk. Det er dråben, der får bægeret til at flyde over, de her afgifter, som gør, at der er endnu færre penge tilbage, når måneden slutter, siger han.

Et oprør, som vokser i omfang

Protesterne startede som en lederløs social bevægelse, der har fået navnet 'De gule veste'. De bliver beskrevet som sekretærer, fabriksarbejdere og folk, der arbejder i plejesektoren. 

Men imens protesterne har udviklet sig, har flere og flere grupper tilsluttet sig. Blandt andet gymnasieelever. Universiteterne er også kommet med, og søndag planlægger lastbilchauffører at blokere veje.

- Vi ser simpelthen et oprør, en protestbevægelse, som ser ud til bare at vokse i omfang, siger Frederikke Ingemann.

Der er torsdag sammenstød i Marseille mellem politi og gymnasieelever, der protesterer imod regeringens reformer.
Der er torsdag sammenstød i Marseille mellem politi og gymnasieelever, der protesterer imod regeringens reformer. Foto: Gerard Julien / Ritzau Scanpix

Det forlyder ifølge Henrik Prebensen, at bevægelsen har til hensigt at øge sine aktiviteter i forhold til sidste weekend.

- Hvis det går helt galt kan det altså blive et meget voldsomt opgør i løbet af weekenden, siger han.

Men hvor det længe det vil fortsætte, er ikke til at sige med sikkerhed, da der ikke er nogen, der klart kan udtrykke sig på vegne af bevægelsen. Men Henrik Prebensen tror, de forventer at fortsætte til langt ind i det nye år.

- De siger, det er så længe, det er nødvendigt. Det vil sige, indtil præsidenten i sidste ende opgiver. Og det, de forestiller sig, er altså, at han går af.