Graffiti på Triumfbuen og kaos i gaderne – sådan har 'De gule veste' rystet Frankrig

Den franske regering kom tirsdag demonstranterne i møde og annoncerede, at forhøjelser af brændstofafgifter til biler bliver udskudt et halvt år.

Aftenhimlen over Paris var lørdag ikke i sine sædvanlige dybblå nuancer.

I stedet var den pletvist oplyst i orange toner, mens den flere steder var skjult bag søjler af mørkegrå røg.

I gaderne, der flere steder mindede om en krigszone, kæmpede brandmyndighederne med at slukke adskillige brændende biler, mens store politistyrker brugte tåregas, gummikugler og vandkanoner til at sprede grupper af vrede demonstranter.

Over for myndighederne stod op mod 10.000 franske borgere, der var gået på gaden i protest mod landets præsident, Emmanuel Macron, og regeringens politik.

Mens nogle demonstranter smed brosten mod politiet, kastede andre sig over Paris’ verdenskendte triumfbue, der blev overtegnet med graffiti.

Champs-Élysées lagde brosten til voldsomme sammenstød mellem politi og demonstranter.
Champs-Élysées lagde brosten til voldsomme sammenstød mellem politi og demonstranter. Foto: Yoan Valat / Ritzau Scanpix
Flere tusind demonstranter i gule veste gik lørdag på gaden.
Flere tusind demonstranter i gule veste gik lørdag på gaden. Foto: Caroline Blumberg / Ritzau Scanpix

Mindst 263 personer blev såret under optøjerne, der lukkede store dele af Paris ned. Over 412 demonstranter blev anholdt.

Mange af demonstranterne havde én ting til fælles: De bar neongule veste, der lyste op i skumringen.

Og netop de gule veste er blevet et nyt kendetegn for en politisk bevægelse i Frankrig, der de seneste uger har skabt spændinger og krav om ændringer i regeringens politik.

Men hvem er 'De gule veste' – og hvad er det, de vil opnå? Her kan du få svar på de centrale spørgsmål:

Hvem er 'De gule veste'?

'De gule veste' er en lederløs social protestbevægelse.

Ifølge bevægelsen selv demonstrerer de mod stigende leveomkostninger og økonomisk ulighed i Frankrig.

'De gule veste' domineres af mænd og kvinder fra landområder og storbyforstæder i Frankrig, hvor det er nødvendigt at bruge bil for at komme til og fra arbejde og for at tage sig af familierne.

Demonstrationerne er et udtryk for akkumuleret vrede over udviklingen i det franske samfund gennem mange år.
Man ser nu et Frankrig, der er splittet, med et mindretal, der har for meget, og et stort flertal, der har svært ved at få tingene til at hænge sammen.
Ifølge målingerne er der stadig kæmpe stor opbakning til demonstrationerne, også selvom der har været voldelige protester. Tre ud af fire franskmænd støtter demonstranternes krav, selvom ikke alle går på gaden. Det er en helt ny situation.

De bliver beskrevet som sekretærer, fabriksarbejdere og folk, der arbejder i plejesektoren. Fælles for dem er, at de mener, at deres lave indkomst gør det svært for dem at få tingene til at hænge sammen økonomisk.

Demonstrationerne er et udtryk for akkumuleret vrede over udviklingen i det franske samfund gennem mange år.

Man ser nu et Frankrig, der er splittet, med et mindretal, der har for meget, og et stort flertal, der har svært ved at få tingene til at hænge sammen.

Demonstrant kaster sten mod politiet.
Demonstrant kaster sten mod politiet. Foto: Abdulmonam Eassa / Ritzau Scanpix

Ifølge målingerne er der stadig kæmpe stor opbakning til demonstrationerne, også selvom der har været voldelige protester. Tre ud af fire franskmænd støtter demonstranternes krav, selvom ikke alle går på gaden. Det er en helt ny situation.

Bevægelsen startede i maj, da en kvinde ved navn Priscilla Ludosky startede en underskriftindsamling mod afgiftsstigninger på benzin og diesel, der blev indført af miljøhensyn.

Underskriftindsamlingen fik ikke meget opmærksomhed før oktober, hvor lastbilchaufføren Éric Drouet, der ligesom Priscilla Ludosky bor i en forstad til Paris, delte den med sine venner på Facebook.

Der er ikke meget, der tyder på, at de her demonstrationer aftager.
Samtidig er der er endnu ikke noget, der tyder på, at demonstranternes vrede er blevet mindre, efter regeringen har udskudt afgifterne.
Det er et forkert svar, det er utilstrækkeligt, og det er for sent.
Nu handler det også om meget mere end afgifter og grøn omstilling. Det er blevet et ønske om større forandringer i samfundet og større købekraft for den enkelte franskmand.

På det tidspunkt viste en undersøgelse, at prisen på benzin var blevet det største samtaleemne i Frankrig.

Hurtigt voksede antallet af underskrifter, og da franske medier begyndte at skrive om den, gik tallet fra 700 til over 200.000.

I dag er der over 1,1 millioner borgere, der har skrevet under.

Hvad vil de opnå?

Selvom bevægelsen begyndte med kravet om at sænke benzin- og dieselpriserne, er billedet af bevægelsens krav ifølge flere medier nu noget mere mudret.

Ifølge Washington Post har bevægelsen så mange deltagere, der lever under forskellige omstændigheder og har forskellige politiske synspunkter, at det ”er svært at forestille sig, at alle kan enes om en enkel liste med krav”.

Det verdensberømte monument Triumfbuen blev udsat for hærværk med grafitti under protesterne.
Det verdensberømte monument Triumfbuen blev udsat for hærværk med grafitti under protesterne. Foto: Geoffroy Van Der Hasselt / Ritzau Scanpix
Politiet anholder demonstrant.
Politiet anholder demonstrant. Foto: Abdulmonam Eassa / Ritzau Scanpix

Først og fremmest vil mange demonstranter helt have afskaffet forhøjelser af afgifter på brændstoffer til biler.

Derudover har der været krav fremme om en revision af skattesystemet i Frankrig og en forhøjelse af mindstelønnen i landet.

Også skattelettelser og præsidentens erhvervsvenlige økonomiprogrammer har været genstand for demonstranternes vrede.

Det har igennem ugerne fået nogle af demonstranterne til at kræve, at Emmanuel Macron skulle gå af som præsident og udskrive nyvalg.

Hvordan er protesterne eskaleret?

17. november indkaldte lastbilchaufføren Éric Drouet til en demonstration mod prisstigningerne i sit lokalområde.

Rygtet om demonstrationen spredte sig hurtigt på de sociale medier, og andre grupper af utilfredse borgere organiserede sig rundt om i Frankrig.

Flere steder blev luften fyldt med røg under kampe mellem demonstranter og myndighederne.
Flere steder blev luften fyldt med røg under kampe mellem demonstranter og myndighederne. Foto: Stephane Mahe / Ritzau Scanpix
Brandfolk kæmpede for at få de brændende biler under kontrol.
Brandfolk kæmpede for at få de brændende biler under kontrol. Foto: Geoffroy Van Der Hasselt / Ritzau Scanpix

Under opsejlingen opfordrede folk bag demonstrationerne til, at de, der bakkede op om budskabet, skulle vise det ved at tage en gul sikkerhedsvest på.

I Frankrig er det lovpligtigt at have sådan en vest i bilen.

Bilister blev opfordret til at lægge deres gule sikkerhedsvest på instrumentbrættet eller på hattehylden bag i bilen.

Og der var mange, der fulgte opfordringen. 17. november gik omkring 285.000 franskmænd på gaden overalt i Frankrig for at vise deres utilfredshed.

Ugen efter blev der igen indkaldt til protest, og her deltog 166.000 mennesker ifølge det franske indenrigsministerium.

Trods opfordringer fra den franske regering om at besinde sig bredte protesterne sig også til franske territorier i udlandet.

Det gjaldt blandt andet øen Réunion i Det Indiske Ocean, hvor biler blev sat i brand.

Lørdag 1. december gik franskmændene på gaden for tredje uge i træk.

En protesterende under lørdagens demonstrationer.
En protesterende under lørdagens demonstrationer. Foto: Nicolas Tucat / Ritzau Scanpix
Der blev startet flere store bål i gaderne i Paris under lørdagens protester.
Der blev startet flere store bål i gaderne i Paris under lørdagens protester. Foto: Alain Jocard / Ritzau Scanpix

Omkring 136.000 deltog i demonstrationerne, men selvom antallet af deltagende var mere end halveret siden første demonstration, udviklede det sig mere voldeligt end under de andre protester.

- Vi har ikke set noget lignende siden studenteroprøret i 1968, sagde Anne Hidalgo, der er borgmester i Paris, søndag.

Også den franske præsident svarede lørdag aften på de voldsomme optøjer i landets hovedstad:

Den franske præsident var hård i sin kritik af demonstranterne på gaden i Paris. Video: Lasse Pedersen Underbjerg

Hvordan har de franske myndigheder reageret?

Den franske præsident, Emmanuel Macron, har flere gange udtalt sig kritisk om demonstranternes adfærd.

I sidste uge sagde præsidenten, at han havde hørt, hvad demonstranterne sagde, men at han ikke ville skrotte de nye afgifter på benzin og diesel.

- Jeg sammenblander ikke borgere og deres krav med bøllernes. Jeg vil ikke give efter over for dem, der ønsker ødelæggelser og uro, sagde Macron.

Samtidig har Macron lovet at være mere opmærksom på, at stigende energipriser har forskellig vægt i byerne og ude i de franske landområder.

Emmanuel Macron har besigtiget skaderne efter lørdagens optøjer.
Emmanuel Macron har besigtiget skaderne efter lørdagens optøjer. Foto: Etienne Laurent / Ritzau Scanpix

Tirsdag har regeringen dog valgt at suspendere de forhøjede afgifter på benzin og diesel i seks måneder. Afgifterne skulle være trådt i kraft ved årsskiftet.

Det annoncerede den franske premierminister, Edouard Phillippe, tirsdag efter et møde med regeringen, skriver den franske avis Le Monde.