Fransk præsident truer med at droppe stor handelsaftale

16x9
Emmanuel Macron er sammen med 18 andre ledere i weekenden i Argentinas hovedstad, Buenos Aires for at diskutere frihandel, russisk aggression i Ukraine, fremtidens jobs, klima, skattely, fødevaresikkerhed og ligestilling. Foto: Ludovic Marin / Ritzau Scanpix

Hvis Brasilien gør alvor af trusler om at forlade Paris-aftalen, vil det få konsekvenser for Mercosuraftalen.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, er klar til at droppe en stor handelsaftale med fire sydamerikanske lande.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Hvis Brasilien som meddelt trækker sig fra Paris-aftalen, vil den franske præsident, Emmanuel Macron, som modsvar undlade at skrive under på en handelsaftale med Mercosur-landene.

Det fortæller Macron under et statsbesøg i Argentina før G20-topmødet fredag og lørdag:

- Jeg har ikke tænkt mig at skrive under på en stor handelsaftale med lande, som siger, at de ikke vil respektere Paris-aftalen.

To aftaler på spil

Den regionale handelsblok Mercosur blev grundlagt i 1991 og består af Argentina, Uruguay, Paraguay og Brasilien. Aftalen mellem de fire lande skal fremme frihandel og den frie bevægelighed.

Tidligere var også Venezuela en del af aftalen, men landet blev suspenderet for to år siden.

EU begyndte i 2010 at forhandle en ny handelsaftale med Mercosur-landene. Forhandlingerne blev sat på pause i 2012, men siden genoptaget i 2016.

I april sagde den danske statsminister, Lars Løkke Rasmussen, at EU efter Brexit skal sætte alle sejl ind på at lande nye handelsaftaler.

- Forhåbentlig vil vi snart i EU kunne indgå handelsaftaler med Mercosur-landene og Mexico, sagde han under et besøg i Portugal.

'Brasiliens Trump' vil ud af aftale

Klimaaftalen fra Paris blev indgået i december 2015. Aftalen sigter mod at nedbringe udslippet af drivhusgasser for at bremse den globale opvarmning. Næsten 200 lande har skrevet under på aftalen.

Målet er at holde klodens opvarmning under maksimalt 1,5 til 2 grader i forhold til det førindustrielle niveau. I 2016 lå det på cirka 1,3 grader over.

Men 'Brasiliens Trump', som den nyvalgte præsident Jair Bolsonaro kaldes, har jaget en frygt igennem miljøforkæmpere ved at åbne for mere skovrydning og minedrift. Blandt andet sagde han under sin valgkamp, at ”ikke en centimeter af de indfødtes jord vil blive beskyttet mod udvinding.”

Han lovede også, at Brasilien vil forlade klimaaftalen i Paris. Siden har han dog sagt, at Brasilien vil blive i aftalen, så længe landet ikke skal give afkald på retten til at bestemme over den brasilianske del af Amazonas.

USA vil også trække sig

Også USA's præsident, Donald Trump, langede i sin valgkamp ud efter aftalen. Han mener, at aftalen vil koste USA billioner af dollar, nedlægge arbejdspladser og være en hindring for olie-, gas- og kulindustrien.

I august 2017 meddelte USA officielt til FN, at landet trækker sig fra klimaaftalen.

- Denne aftale handler mindre om klimaet og mere om andre landes økonomiske fordel over USA. Resten af verden klappede, da vi underskrev aftalen. De var helt vilde, sagde Donald Trump på et pressemøde i Det Hvide Hus.

Formelt kan de to lande først trække sig fra aftalen fra den 4. november 2020. Det er omkring samme tidspunkt for det næste præsidentvalg i USA. Herefter tager processen med at komme ud et år.